Kronik

Regeringen har lovet at mindske uligheden. Men dens politik har i stedet øget den

Regeringen kan endnu nå at indfri løftet i forståelsespapiret og mindske uligheden. Her er tre forslag til, hvordan: Boligmarkedet skal beskattes bedre, det skal gøres attraktivt at arbejde frem for at eje, og de laveste overførselsindkomster skal være højere, skriver landsledelsesmedlem i SF og viceborgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune Sigurd Agersnap
Anette Pedersen, der har sønnen Jayme, har været på kontanthjælp siden 2006. Kontanthjælpsmodtagerne har de sidste mange år været koblet helt af den vækst, resten af samfundet har haft glæde af.

Anette Pedersen, der har sønnen Jayme, har været på kontanthjælp siden 2006. Kontanthjælpsmodtagerne har de sidste mange år været koblet helt af den vækst, resten af samfundet har haft glæde af.

Sigrid Nygaard

Debat
1. februar 2022

Det står på side ét i regeringens og støttepartiernes forståelsespapir: Regeringen skal reducere uligheden.

Det var vi flere, som glædede os over. I hvert fald os, som lykkeligt havde glemt, at Helle Thorning-Schmidts regering også skrev det i deres regeringsgrundlag i 2011 og alligevel blot lod stå til, mens uligheden steg med uhindret hast. Og desværre har historien det med at gentage sig.

I Finansministeriets seneste ulighedsredegørelse fra december sidste år, er der ikke megen tvivl. Regeringen har ikke levet op til løftet. Der er kommet større ulighed i indkomster, siden den socialdemokratiske regering indtog regeringskontorerne. Læg dertil, at pandemien har betydet en skævvridning af formuerne med absurde boligprisstigninger og meget høje afkast på aktier, som vi først vil kunne se i de næste års ulighedsredegørelser.

Udviklingen bør være en øjenåbner for regeringen, for den stigende ulighed er ikke kun uretfærdig, den er også dybt skadelig for samfundet. Forskningen er overvældende på området. Ulighed forringer tilliden i et samfund. Når folk lever under meget forskellige økonomiske vilkår, svækker det sammenhængskraften. Ulighed øger kriminaliteten og forringer trygheden. Det hæmmer væksten i sådan et omfang, at OECD har kaldt stigende ulighed den største udfordring for økonomisk vækst overhovedet. Og så skaber ulighed grundlæggende ulige muligheder i livet.

Desværre har regeringens politik ikke blot været mangelfuld i forhold til at mindske uligheden, den har direkte været med til at øge uligheden. Regeringen har pustet vind i ulighedens sejl med skatterabatter til boligejerne, udbetaling af indefrosne feriepenge, afgifter på blandt andet benzin- og dieselbiler samt tobak og senest med reformpakken Danmark kan mere 1.

Det er blevet dyrere at være fattig, og de rigeste har fået flotte skatterabatter. Heldigvis er der tid endnu til at lægge kursen om. Her er tre forslag til, hvordan regeringen kan leve op til løftet i forståelsespapiret og dermed reducere uligheden.

1. Boligmarkedet skal beskattes bedre

For det første bør man beskatte boliger mere og bedre. Pandemien har de seneste to år medført absurde boligprisstigninger. En bolig i København steg med mere end 16 procent i værdi sidste år, og ejede du 140 kvadratmeter i København, så tjente du forrige år 63.000 kroner om måneden. De heldigste boligejere i hovedstadsområdet tjente mere end 5.000 kroner om dagen – altså mere end de fleste tjener på at arbejde.

Huspriserne i de dyreste kommuner er nu ti gange højere end i de billigste kommuner. I 1990 var de kun 2,6 gange højere i de dyreste kommuner.

Udviklingen på boligmarkedet er absurd. Det står så skævt til, at uligheden i det danske samfund kun kan reduceres, hvis man først tøjler boligmarkedet.

Der skal sættes en stopper for boligprisernes himmelflugt i københavnsområdet med strengere krav til gældsætningen, sådan som Finanstilsynet er begyndt på. Man bør afskaffe rentefradraget, som er en skatterabat til dem med de største lån, og som medvirker til at puste boligpriserne op. Man bør genåbne boligskattereformen fra 2017, og man bør lægge en skat på avancen ved boligsalg oven i den løbende boligbeskatning. Det vil øge den samlede beskatning på bolig og mindske boligprisstigningerne, uden at man risikerer at presse dem med de laveste indtægter fra hus og hjem.

Dertil må boligskatteaftalen ikke udsættes længere. Så sent som i 2020 besluttede Socialdemokratiet og højrefløjen en yderligere skattelettelse til boligejerne på milliarder, og at et nyt ejendomsvurderingssystem først indfases i 2024. Aftalen bør rulles tilbage hurtigst muligt, og man bør i stedet sikre en hurtigere indfasning af det nye ejendomsvurderingssystem.

2. Det skal kunne betale sig at arbejde – også frem for at eje

For det andet bør man beskatte arbejdsfrie indtægter såsom arv og aktier højere. Finansministeriet peger i ulighedsredegørelsen på kapitalindkomster fra aktier og boliger som det største bidrag til den stigende ulighed. Bare det seneste år er aktierne i det danske C25-index steget med uhørte 16 procent.

Man hører ofte, at det skal kunne betale sig at arbejde. Men vi har opbygget en økonomi, hvor det bedre kan betale sig at eje end at arbejde. Som mange økonomer har vist, så er vi i Danmark, ligesom store dele af vesten, overgået til en økonomi, hvor afkastet på at eje er større end indtjeningen ved at arbejde. Derfor er der brug for en højere skat på aktieindkomster, en beskatning af de største arveindtægter og en skat på formue.

Hvis det reelt skal kunne betale sig at arbejde for alle, så handler det ikke om at sænke overførselsindkomsterne. Det handler om at beskatte arbejdsfrie indtægter, så det også kan betale sig at arbejde for de mest velhavende.

3. De laveste overførselsindkomster skal være højere

For det tredje bør man hæve de laveste overførselsindkomster. Regeringen har lagt op til en længe ventet revision af overførselsindkomsterne i 2022. Det er et oplagt opgør med kontanthjælpsloftet og de laveste ydelser i vores samfund. Mens stort set alle grupper i samfundet har oplevet pæne stigninger i deres indkomster siden 1994, så har dem på overførselsindkomst den samme disponible indkomst i dag som for 28 år siden. Mennesker på overførselsindkomst har med andre ord været koblet helt af den vækst, som alle vi andre har haft glæde af.

Med selvforsørgelses- og hjemrejseydelserne for flygtninge og indvandrere samt kontanthjælpsloftet har man meget markant forringet vilkårene for de, der har mindst. For nogen har det måske endda været et mål i sig selv. Det skulle jo kunne betale sig at arbejde – i hvert fald for de fattigste. Sandheden er bare, at man med de lavere ydelser har skubbet folk længere væk fra et arbejde samtidig med, at det har øget uligheden markant. Det skal der rettes op på.

Ydelseskommissionen kom med deres anbefalinger til et nyt kontanthjælpssystem i maj, og selv om der er fine tanker i kommissionens rapport, så mangler forslagene den økonomiske indsprøjtning, som vil hæve de laveste ydelser. Regeringen bør sætte sig i spidsen for et forslag, som reelt styrker det sociale sikkerhedsnet og hæver overførselsindkomsterne.

Det er muligt at leve op til løftet

Med ovenstående tre forslag kan regeringen vende udviklingen, leve op til løftet i forståelsespapiret og reelt skabe et mere lige samfund. Det er tiltrængt, for uligheden i Danmark har været stigende siden 1991.

Kigger man over den politiske midte, skal man ikke have store forhåbninger om et opgør med uligheden. Mantraet fra 00’erne runger stadig: ’Hvad gør det, at de rige bliver rigere, så længe at de fattige også bliver rigere?’ Ud over at det ser bort fra forskningen i konsekvenserne af ulighed, må man også spørge, hvad det hjælper for en boligejer på Langeland, at hendes bolig er blevet mere værd, når prisstigningerne er større i resten af landet? Hun har kun fået dårligere muligheder for at finde en ny bolig.

Stigende ulighed er ikke en naturlov. Det kan ændres politisk, og det er centrum-venstres ansvar. Når man de seneste uger har set regeringen kæmpe hårdnakket for at lave reformer, som øger arbejdsudbuddet, fordi det var et løfte i forståelsespapiret, så må man spørge sig selv, hvorfor regeringen ikke med samme ildhu kæmper for at leve op til løftet om at mindske uligheden. Den næste reformpakke bør ikke hedde ’Danmark kan mere’, men i stedet ’Danmark kan være mere lige’.

En rød regering, som ikke får mindsket uligheden, kan kun betegnes som en fiasko.

Sigurd Agersnap er landsledelsesmedlem i SF og viceborgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Take yourself together, Sigurd Agersnap..

SF har i den grad været med til at øge uligheden for de laveste indkomstgrupper, ved fx:

- At stemme for ghettopakken, der gør at folk på overførsler eller med 'anden etnisk baggrund' bliver udelukket fra bestemte boligområder, eller simpelthen smidt på røv og albuer ud af Hovedstaden til Alfarvej eller Langtbortistan i Udkantsdanmark.

- Samtidig bliver Landsbyggefondens midler (lejernes overbetaling af huslejer) approprieret til nye boligbyggerier, hvor folk med lave indkomster ikke har en isternings chance i helvede for at kunne betale huslejen.

- SF går også ind for 'nyttejob' (tvangsarbejde) til kvinder med 'anden etnisk baggrund', der atter vil medføre løndumping og fortrængning af både ufaglært og faglig arbejdskraft.

Og du skriver:

"Regeringen har pustet vind i ulighedens sejl med skatterabatter til boligejerne, udbetaling af indefrosne feriepenge, afgifter på blandt andet benzin- og dieselbiler samt tobak og senest med reformpakken Danmark kan mere 1."

- Men.. SF har lige stemt FOR 'reformpakken', hvilket gør folk på de laveste ydelser endnu fattigere:

"De røde partier i Folketinget er røget i et regulært slagsmål ovenpå sidste uges reformaftale af arbejdsmarkedet. 
Regeringens egen beregning af aftalen viser nemlig, at det er de fattigste danskere, der står til at miste penge.

Aftalen betyder blandt andet, at den grønne check bliver afskaffet for alle bortset fra pensionister.
Den grønne check har betydet, at folk med lavere indkomster har fået et tilskud til højere afgifter på blandt andet energi.

- Den her aftale er bundhamrende asocial, for den betyder, at de familier, der har allermindst mister penge, samtidig med at der bliver givet skattelettelser i toppen og til alle dem, som er i arbejde, siger Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen."

https://www.dr.dk/nyheder/politik/enhedslisten-kraever-kompensation-til-...

Og hvornår er det lige vi har hørt SF protestere imod Jobcentermøllen, hvor syge og handicappede mennesker forholdes en førtidspension i årevis, og bliver mere og mere psykisk og fysisk nedbrudte af at være indrulleret i et usandsynligt drakonisk regimente på kontanthjælp eller ressourceforløb, nogle så de mister lysten til at leve?

SF stemte også for Mette Frederiksens reform af førtidspension og fleksjob, sygedagpenge og kontanthjælp, da hun var beskæftigelsesminister i en af Thorning-regeringerne, og SF sad i regering.

Dengang hed det:

"Anne Baastrup (SF) siger:

- I dag lander alt for mange unge på førtidspension, fordi de ikke fik den rigtige behandling i tide. Det gøres der op med. Det er vigtigt for SF, at der hurtigt og kvalificeret laves en rehabiliteringsplan, hvor også regionens lægefaglige ekspertise indgår. Det giver grundlaget for at skabe den rigtige plan for det enkelte menneske, så fx en depression kan helbredes."

https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelelser/2012/06/bredt-forlig-om-f...

Men realiteterne viste sig hurtigt at være helt anderledes, end det jubeloptimistiske skønmaleri, regeringen udmalede for befolkningen.

Det var nemlig ikke alene unge, der blev sat i ressourceforløb, men også de ældre og allermest syge kronikere, der måtte tage sengen med på arbejde- uden løn, men for kontanthjælp.

"Sygemeldte, der er tilknyttet jobcenteret, oplever at det belaster deres livskvalitet. 67,9% svarer i en ny undersøgelse, at jobcenteret i høj grad eller i nogen grad belaster deres livskvalitet.
Det fører til, at 23% har tanker om, at livet ikke er værd at leve.
Det er Psykiatrifonden, som i samarbejde med SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed har spurgt 1400 sygemeldte medlemmer af fagforbundene FOA, 3F og Dansk Magisterforening."

https://sind.dk/nyheder/ny-undersoegelse-jobcentre-goer-sygemeldte-mere-...

Det er hele indstillingen til udsatte borgere den er gal med, og ikke alene størrelsen på ydelserne.

Arbejde er ikke et mirakelmiddel til at raskgøre nogen.

Det har måske selv Indre Mission indset.

Ebbe Overbye, Per Klüver, jens christian jacobsen, Rasmus Kristiansen, Peter Beck-Lauritzen, erik pedersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Her kan man forvisse sig om, hvilke partier der har stemt for ulighedsskabende foranstaltninger for 'fattiglemmerne' indtil 2017:

"De vigtigste politiske reformer og beslutninger 2007 til 2017"
https://www.avisen.dk/vigtigste-politiske-reformer-og-beslutninger-2007-...

Muligvis skulle flere kommunalpolitikere læse interesseret hér, for at komme på det rene med, at deres partier ganske ofte siger ét, men gør noget helt andet.

Per Klüver, Rasmus Kristiansen, Peter Beck-Lauritzen og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Udover det som er nævnt ovenfor vil jeg tilføje den skændige skattereform som SF var med til at stemme igennem, der år for år formindsker dagpengenes dækningsgrad og dermed undergraver hele dagpengesystemet. Og nu har SF yderligere besluttet at sætte dagpengene for nyuddannede ned. Hvis det drejer sig om at svække dagpengene kan man trygt regne med SF.

Her er endelig en politiker, der vil diskutere politisk substands og kommer med konkrete forslag til, hvordan man kan realisere punktet i regeringens og støttepartiernes forståelsespapir om at reducere uligheden. Det er endda tre gode forslag . Så lad os bakke op om dem, i stedet for at dvæle ved tidligere tiders fejltrin og uenigheder.
Det store problem bliver jo at få De Radikale med, og at få socialdemokraterne til at se bort fra embedværkets regnemaskiner, som jo helt klart vil vise at det går ud over arbejdsudbuddet, virksomhedernes indtjening, betalingsbalancen, aktie-og husejerne og en helt masse andet, som man bliver nødt til at se stort på, hvis vi skal reducere uligheden. Bedst ville det være, hvis man kunne formå regeringen til at slukke for regnemaskinerne indtil den ulighedsreducerende politik er gennemført.
Det passer jo ikke vi ikke har råd. Se på hvor mange ekstra penge vi delte ud med rund hånd i forbindelse med Coronakrisen uden at k
landet gik bankerot. Lad det komme de dårligst stillede til gode denne gang.