Klumme

Vi skal se det faglærte potentiale i de unge allerede i 7. klasse

Jeg er selv en af de mange, der blev rådet til at vælge gymnasiet, selv om det slet ikke var det rigtige for mig. Folkeskolen skal være bedre til at spotte elever, der har brug for at kunne se, hvad de i virkeligheden kan bruge gymnasiet til. Og måske hjælpe dem i retning af en erhvervsuddannelse, der passer til dem, skriver social- og sundhedsassistent Rikke Riis Jensen i dette debatindlæg
I folkeskolen tages det for givet, at de unge skal videre i gymnasiet, og derfor bør der sættes ind tidligt for at spotte dem, der måske vil få mere ud af en erhvervsuddannelse. Som det er nu, kræver det stor indsigt i sig selv og et stort mod at sige fra over for samlebåndsmodellen, skriver social-og sundhedsassistent Rikke Riis Jensen i denne klumme.

I folkeskolen tages det for givet, at de unge skal videre i gymnasiet, og derfor bør der sættes ind tidligt for at spotte dem, der måske vil få mere ud af en erhvervsuddannelse. Som det er nu, kræver det stor indsigt i sig selv og et stort mod at sige fra over for samlebåndsmodellen, skriver social-og sundhedsassistent Rikke Riis Jensen i denne klumme.

Ulrik Hasemann

Debat
21. januar 2022

Da jeg gik på efterskole, havde jeg en studievejleder, der ikke kendte mig. Det eneste, hun hørte under vores samtaler, var, at jeg gerne ville være sygeplejerske, og hun vejledte mig derfor til at vælge gymnasiet. Havde hun nu kendt mig bedre som person og den måde, jeg lærer på, havde hun vidst, at jeg ikke lærer noget, hvis jeg ikke kan se, hvad jeg skal bruge det til.

Gymnasiet passede mig rigtig dårligt, og jeg endte med at droppe ud, inden der var gået et halvt år. Havde studievejlederen forstået mig bedre, havde hun måske skubbet mig i retning af social- og sundhedsskolen, hvor jeg endte med at starte efterfølgende, og hvor jeg inden for de første 14 dage vidste, at jeg var havnet på rette hylde.

At vælge uddannelse er et stort valg, som definerer de næste mange år af dit liv, måske endda resten af livet. Det kræver god vejledning, gerne fra nogen, som kender uddannelsessystemet, men også fra nogen, som kender dig. Hvor du ikke bare er et navn på et stykke papir. For hvordan skal de kunne vejlede om, hvad der passer til dig, hvis de ikke kender dig?

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Tak for en god beretning.

Problemet opstår bare hvis en ung person fortryder.

Før i tiden var det ikke et stort problem, den unge kunne fx tage et højskoleophold før uddannelsen, men det er nærmest umuliggjort nu med efterskolernes dominans.

Alt skal ske så tidligt som overhovedet muligt, og det har børn og unge ikke godt af.

Lise Lotte Rahbek, Inge Lehmann, Hans Houmøller og Carsten Munk anbefalede denne kommentar

Tak for et godt skriv
Man kan altid vælge om. Startede selv med gymnasiet, arbejdede sm vikar i et år, så universitetet (Historie), som slet ikke var noget for mig og blev så kok.
42 på benene i køkkenet og aldrig en dag hvor jeg ikke havde lyst til at gå på arbejdet.
(Læser stadig bunker af historie)

Hans Houmøller

Pudsigt nok er problemet klummen handler om eksploderet efter august 2014, hvor den såkaldte reform af Folkeskolen blev sat i gang.

Hvis man er i tvivl om, hvad det har ødelagt for vores Folkeskole, så kig lidt omkring på nettet. Der er ikke mange succeshistorier, men masser af det modsatte, der kan knyttes an til august 2014 og frem.

Hvis man skal kende elever bedre, end artiklen lader ane, sker nu, har det i høj grad at gøre med ordentlig tid til for forberedelse for lærerne.

Carsten Munk, Inge Lehmann og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Marie-Christine Poncelet

I Frankrig har man spottet for lang tiden siden børn fra 7 klasse af, til ervhversskolerne, når børn første tage det skridt så er der ingen vej tilbage til en længere uddannelse .
Det viser sig at eleverne fra ervhversskolerne kommer fra faglært og ufaglært familier det vil sige at ved at spotte børn så tidligt og ved at orientere dem til de praktisk fag reproducerer , fastholder man den samme samfund struktur hvor børn fra akademiker familier bliver akademiker med alt det det indebærer af både økonomisk og politisk magt og børn fra ufaglært bliver faglært hvis de er heldige og under repræsenteret i folketinget og sådan kan det bliver ved som i 30jne, i 50 erne.

Steffen Gliese, Ditte Jensen, Lise Lotte Rahbek, Torben Skov, Hans Houmøller, Inge Lehmann og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Henning Wettendorff

Gode tanker, som selvfølgelig kan overvejes for hele grundskolen, ikke kun i folkeskolen (mindst 1/4 af udskolingseleverne går på fri- og privatskoler pt.)
Ligefrem at dele børnene op i praktiske og boglige (realklasser) efter 7. kl. skal vi nu nok ikke gå tilbage til, ca. 45 år efter opdelingen blev afskaffet.

Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

"Vi skal se det faglærte potentiale i de unge allerede i 7. klasse "

Nej vi skal ej!

Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jeg synes nu nok, at det er de unge, der skal se deres eget potentiale, og ikke en flok voksne, som skal skubbe dem i en (måske forkert) retning. De ved kun overfladisk ved, hvad der driver de unge så tidligt i livet, at de unge ikke engang selv ved det. Og det er da slet slet ikke noget, der skal ske i 7. klasse.

Lav en reel adgangsbegrænsning til gymnasier.
Det virkede fint for 50 år siden , og lad mig blive fri for den samme gamle sang om, at sultens slavehær venter de uden studentereksamen, for livlønnen er ikke ringere i median for de faglærte, tværtom!
Bieffekt vil være bedre studenter til videregående uddannelser. Hvor svært kan det være? Der er stadig HF m.v. og man kender udpræget til ingeniører, arkitekter o.s.v. med faglært fortid og faktisk er de i højere kurs!

Og vi ville også opnå målrettet selvdisciplinerende effekt på folkeskolens UV miljø til gavn for elever og lærere...

Steffen Gliese

Niels Jacobs, det er jo et ret komplekst spørgsmål, for i pagt med folkekarakteren går 'vi' jo nok og har en dårlig samvittighed i forhold til dem, der ikke kom på gymnasiet, ligesom vi måske også har svært ved at se, hvorfor vi selv og ikke 'de andre' kom det.
Men sandheden er jo, at når vi ser på dem, der får videregående uddannelser i dag, og hvor man kan pege på, at de kommer fra akademikerfamilier, så går det for langt de flestes kun en eller to generationer tilbage. På det tidspunkt blev det muligt at læse videre, hvis man var mere motiveret for det end det ellers almindeligt udbredte erhvervsarbejde. Dengang krævede mange uddannelser heller ikke i udgangspunktet studentereksamen, fordi man betragtede tiende klasse som en fortsættelse af real- eller mellemskoleeksamen, som man f.eks. kunne komme på seminariet med
Mange lærere kom derfor også til skolen med den baggrund, og de kunne derfor lettere relatere til ikke-gymnasiale uddannelser - i min skoletid var det det almindelige, men det havde ikke behøvet at være sådan, er det min påstand.
En stor del af problemet med uddannelserne i dag er, at man ikke havde viljen til at give de mange flere gymnasiaster og universitetsstuderende den samme dannelsesmæssige baggrund som hidtil.
Derfor har vi fået denne uhørt skolegjorte uddannelse helt til højeste niveau i dag. Det er vi imidlertid ikke alene om, det gælder i rigtig mange lande, der har tilknyttet sig Bolognaprotokollen, at man har valgt de mange på bekostning af uddannelse til højeste niveau. Derfor kan man prale af, at vi har 'den bedst uddannede ungdom nogensinde', fordi man har udskiftet kvalitet med kvantitet; men man snyder alle, når man ikke fastholder de principper og de værdier, som i sidste ende rummes i udtrykket 'viden er magt', og som et demokrati selvfølgelig er forpligtet på at udbrede til så mange som muligt.
Men vinderne, der hellere vil sænke niveauet og stramme rammerne, kroer sig: https://www.researchgate.net/publication/278687965_The_Decline_of_an_Aca...

@Gliese
Vi her i kommentator forummet er biased. vi kan flest her ikke forestille sig at undvære almene dannelse - eller lune kontorjob. Men også den politiske korrekthed, ja generelt socialistiske tankegang der ofte styrkes af gymnasiegangen. kan blive tabt ved mit forslags realisering. Måske? Men denne studentikose rødbede farve ved vi godt varer til det 1. lønjob med overgage ift håndens arbejdere , så udgør det en reel bekymring?
Tilbage er selvfedmen ved at føle sig bedrevidende overfor praktikerne. hvortil hører bekymringerne overfor praktikernes rettro. sådan lidt ala Indre Mission.
Jeg giver kun en lille tår lunkent pis for alt dette, i respekt for erfaringerne fra koldt eller måske risikabelt årelangt sejt slæb, som gøres af så mange i livets skole!