Læserbrev

Selvfølgelig kan Udlændingestyrelsens landerapporter ikke stå alene. Det gør de heller ikke

Udlændingestyrelsen anerkender på linje med Amnesty, at de syriske myndigheders vurderinger ikke kan stå alene. Lad mig derfor understrege, at en landerapport heller ikke står alene og desuden tegner et øjebliksbillede af situationen, skriver vicedirektør i Udlændingestyrelsen, Henrik Thomassen, i dette debatindlæg
Debat
7. januar 2022

Generalsekretær i Amnesty International Danmark, Vibe Klarup, fremlægger i Information den 27. december en række synspunkter om Udlændingestyrelsens landerapport Issues Regarding Return om syriske flygtninges tilbagevenden til Syrien, der udkom i oktober 2021.

Det syriske udenrigsministerium optræder blandt rapportens kilder, og Vibe Klarup mener, at den syriske myndighed her giver useriøse garantier for tilbagevendte syreres sikkerhed. Bekymringen synes at være, at de danske asylmyndigheder på baggrund af en udtalelse fra det syriske styre skulle fratage herboende syriske flygtninge deres opholdstilladelse i Danmark og sende dem tilbage til selv samme styre.

Den bekymring beror på en fundamental misforståelse.

Myndigheder i de lande, mennesker flygter fra, kan naturligvis ikke bruges som kilde til afklaring af de krænkelser af menneskerettigheder, som myndighederne kritiseres for. De kan blot bidrage med formelle oplysninger om lovgivning og procedurer, hvilket også er tilfældet i den omtalte rapport.

Flere steder i rapporten omtales eksempler på personer, som har været udsat for overgreb efter hjemrejsen, selv om styret havde sikkerhedsgodkendt dem. Rapportens kilder illustrerer således en klar modsætning mellem styrets formelle regler og visse tilbagevendte syreres oplevelser.

Spørgsmålet er derfor ikke, om overgreb kan være en reel risiko. Udfordringen er firkantet sagt at vurdere, om de er systematiske eller sporadiske, hvilket har betydning for den vurdering, der skal foretages i de konkrete sager.

Lad mig samtidig understrege, at en landerapport består af en række kilders aktuelle vurderinger af en helt konkret problemstilling. Et øjebliksbillede. En rapport kan derfor aldrig give en komplet historisk afdækning af emnet, og kildeudsagn i én rapport vil altid skulle understøttes af mange andre oplysninger. Dette forhold gør vi altid meget ud af at understrege i vores landerapporter.

I den konkrete rapport henvises der til en række andre oplysninger som baggrundsmateriale til sagsbehandlingen, herunder netop til Amnesty Internationals egen rapport om tilbagevenden til Syrien.

Henrik Thomassen er vicedirektør i Udlændingestyrelsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Og så tror vi på den og så på den med julemanden. Vi ved alle at det er et område ramt af utallige skandaler hvor danske myndigheder modsiges af alle internationale eksperter i tide og utide.

Lillian Larsen, Per Klüver og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steen Simonsen

En embedsmands forsøg på at forsvare og forklare baggrunden for en politik der er inhuman og ikke kan forsvares

Lillian Larsen, Per Klüver og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Spørgsmålet er derfor ikke, om overgreb kan være en reel risiko. Udfordringen er firkantet sagt at vurdere, om de er systematiske eller sporadiske, hvilket har betydning for den vurdering, der skal foretages i de konkrete sager."

Så hvis der kun er 'sporadiske' forsvindinger, arrestationer, tortur og voldtægter af kvinder og børn er det helt i orden at sende flygtninge til Syrien, et land hvor Danmark iøvrigt ikke anerkender regimet og ikke har diplomatiske forbindelser med..?

Det minder en del om et usselt kapitel i historien, vi helst vil undgå at at tale højt om, nemlig da Danmark sendte jødiske flygtninge tilbage til Tyskland før krigen.

Ondskabens banalitet lever i bedste velgående.

Lillian Larsen, Per Klüver og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar