Bo Asmus Kjeldgård og Jesper Langebæk forstår tydeligvis ikke, hvad Amager Fælleds Venners modstand handler om. Det ses i deres kommentar den 26. januar. De glemmer, at By & Havns opgave er at sælge byggegrunde, hvor hensyn til miljø, natur og mennesker underordnes penge.
I 1975 hørtes lærken ved det nye universitet, men den forsvandt, da de gamle strandenge sprang i krat. Græslandskabet er nu opstået på lossepladsen i sydvest. Ud over de store mængder medicinal- og industriaffald, er jordbunden af en art, så større planter har svært ved at få rodfæste. Alligevel er der opstået en enestående biotop med planter, fugle, padder, insekter og mus. Det skal beskyttes.
Så når de to skriver, at naturen alligevel ikke trives på Fælleden, passer det ikke. De glemmer tilmed, at grunden skal giftsikres, før den kan bebygges. Dertil skal der bygges specielle skorstensrør for at lede metan og giftige emissioner væk fra affaldslagene. Husene skal opføres på søjler ned gennem de bløde, giftige affaldslag til fast lag i den gamle havbund, fordi udgravning til traditionelle fundamenter er for farligt.
Det forekommer derfor helt vanvittigt overhovedet at udgrave til huse, el, vand og kloakering. Graveriet vil medføre metan- og giftudslip og må kræve særlige sikkerhedshensyn for folk på byggepladsen.
Der er trængsel af fodgængere, cyklister og løbere på Amager Fælled, hvilket allerede påvirker faunaen – og antallet af dem er stigende. Det betyder, at enhver stump jord er dyrebar for alles trivsel. Det ser de to SF’ere ikke ud til at forstå.
De omfattende byggerier og befolkningstilvæksten udgør et psykologisk, fysisk og miljømæssigt pres. At bygge flere boliger, butikker og kontorer ud til en overbelastet Vejlands Allé vil føre til yderligere trafikpropper på denne vigtige indfaldsvej.
Kjeldgård og Langebæk mener åbenbart, som mange andre, at natur og biodiversitet slet ikke hører til i byen, men kun ude på landet.
Hanne Schmidt er medlem af Amager Fælleds Venner
