Transportministeren: Lad os diskutere de mange muligheder, Lynetteholm giver

Der er ikke meget opmuntring i kronikken af Per Henriksen og Hans Schjær-Jacobsen om Lynetteholm fra den 25. januar. De to mener, at økonomien er en illusion, og at det hele hviler på forkerte forudsætninger. Jeg vil nedenfor gennemgå et par af påstandene og i øvrigt også henvise til transportministeriets hjemmeside, hvor der er et lidt grundigere faktanotat om økonomien. Men lad mig lige starte et andet sted, før vi helt fortaber os i en diskussion om fakta.

Sidste mandag var jeg med til at tage første spadestik til anlægget af Lynetteholm. Det vil sige anlægget af en kunstig halvø, der skal hjælpe københavnerne af med jorden fra de mange byggepladser og bidrage til stormflodssikring af byen fra nord. Det projekt, der er vedtaget i Folketinget, hviler økonomisk i sig selv, da vognmænd og entreprenører betaler, når de afleverer overskudsjorden. I øvrigt jord, der i dag bliver kørt fra byens byggepladser og til Nordhavn, hvor pladsen dog er ved at slippe op. Det er den korte historie om selve jordopfyldet, og jeg har ikke hørt nogen, der for alvor har sat spørgsmålstegn ved den del.

Så kommer det næste spørgsmål – hvad skal vi bruge en kæmpestor halvø til, når den er klar? Vel at mærke en halvø, der får en af de mest attraktive beliggenheder i landet. Her er der mange tanker og ideer – både i principaftalen fra 2018 og i den bredere diskussion af Lynetteholms fremtid. En diskussion, som først lige er begyndt. Boliger – almene, private, ungdomsboliger, ældreboliger, skæve og bæredygtige. Kultur, idræt, natur. Mulighederne er mange, og fælles for dem er, at intet er besluttet. Og det er her, jeg synes, man misser en vigtig pointe, for byudvikling skal jo ikke laves for min skyld eller for regeringens eller kommunens. Den skal laves for borgernes – herunder skatteydernes – skyld.

På sigt vil byggegrunde kunne finansiere infrastrukturen

Men til fakta. Selve anlægget af Lynetteholm som jorddeponi er som sagt vedtaget og finansieret. Den næste fase – byudvikling – kræver infrastruktur. Der skal være metro, vej og cykelbro – hvor meget og hvordan er der masser af gode ideer til, og det bliver i sidste ende op til de politikere i Københavns Borgerrepræsentation og Folketinget, som borgerne har valgt til at varetage deres interesser, at bestemme, hvad der er bedst.

Fra Folketingets side er der reserveret 12,7 milliarder kroner til den nødvendige infrastruktur. Infrastrukturen kan på sigt blive betalt af salget af byggegrunde på Lynetteholm, men da infrastrukturen skal anlægges som det første, er der reserveret et råderum til at lukke hullet mellem, at omkostningerne afholdes, og indtægterne kommer. Det er faktisk en slags forsikringspræmie. Hvor meget grundsalget vil give, er der lavet flere overslag på, men selv konservativt sat tyder alt på, at det er rigeligt til at dække de 12,7 milliarder.

Staten behøver ikke købe Refshaleøen

I afdelingen for de kedelige fakta bliver jeg desværre også nødt til at gå i rette med kronikørerne, som mener, at det er en forudsætning, at staten køber Refshaleøen af ejeren, REDA. Det er på ingen måder en forudsætning. Der er mulighed for mange forskellige samarbejdsmodeller, som både er til gavn for REDA, og som bidrager til infrastrukturen til området. Netop sådanne samarbejdsmodeller er der i øjeblikket god dialog med REDA om.

Så er der en række andre spørgsmål, som skal diskuteres og besvares de kommende år som for eksempel, hvad der skal ske med rensningsanlægget Lynetten. Det er helt op til de kommuner, der ejer Lynetten, og en eventuel flytning er på ingen måde en forudsætning for, at der kan byudvikles på Lynetteholm med en infrastruktur, som er finansieret af grundsalg. Uanset hvad det ender med, skal der investeres massivt i anlægget, og det betyder også, at det samtidig vil være hensigtsmæssigt at forsøge at eliminere lugtgenerne til glæde for naboerne, hvem de end bliver.

Lad os diskutere de mange muligheder

Men lad os nu sige, at borgerne gerne vil have en svømmehal eller en kulturinstitution eller et plejehjem, så koster det jo skatteyderne noget – men det er samtidig noget, der giver værdi.

Vi skal diskutere forudsætningerne for hele projektet, økonomien bag det og miljøpåvirkningen. Men skal vi ikke også snakke om, hvad vi får for pengene, de muligheder, Lynetteholm giver for borgerne og deres efterkommere? Lynetteholm kan være langt mere end en desillusion – det er en kæmpe mulighed for København.

Benny Engelbrecht er transportminister (S).