Kronik

Det er en trussel mod folkesundheden at sammenlægge sundhedsvidenskabelige uddannelser

Københavns Universitet foreslår at sammenlægge uddannelserne Folkesundhedsvidenskab og Sundhed og Informatik. Det vil vi stærkt fraråde, da det vil skade folkesundheden og digitaliseringen af sundhedsvæsenet, skriver lektorer ved Institut for Folkesundhedsvidenskab Signe Smith Jervelund, Sarah Fredsted Villadsen, Lars Kayser og Katrine Strandberg-Larsen i denne kronik
Kronikørerne finder det paradoksalt, at de to sundhedsuddannelser står for skud under en pandemi, hvor alle burde kunne se samfundsværdien af kandidaterne, der blandt andet har sat aftryk på sundhedskommunikationen til befolkningen, forebyggelsesstrategier i forhold til smitte og overvågning og fremskrivning af sygdomsudviklingen.

Kronikørerne finder det paradoksalt, at de to sundhedsuddannelser står for skud under en pandemi, hvor alle burde kunne se samfundsværdien af kandidaterne, der blandt andet har sat aftryk på sundhedskommunikationen til befolkningen, forebyggelsesstrategier i forhold til smitte og overvågning og fremskrivning af sygdomsudviklingen.

Emil Agerskov

Debat
10. januar 2022

Folketingets politikere har et ønske om, at flere unge skal uddannes uden for storbyerne. I juni 2021 aftalte en bred gruppe af partier, at en andel af uddannelser i de fire største byer i Danmark skal udflyttes eller lukkes. Ender de nuværende planer med at blive en realitet, vil det betyde ringere vilkår for forskning og udvikling, dårligere uddannede kandidater og dermed en forringelse af folkesundheden og digitaliseringen af sundhedsvæsenet fremover.

Vi tror og håber på, at konsekvenser som disse var utilsigtede og uønskede.

For at opfylde politikernes krav om regionalisering eller nedlukning har Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet (KU) foreslået, at uddannelsen Folkesundhedsvidenskab sammenlægges med uddannelsen Sundhed og Informatik til én kombineret uddannelse, og at det samlede antal studiepladser reduceres med omtrent en tredjedel.

Sammenlægningen er begrundet i, at to særskilte uddannelser og studiemiljøer efter en reduktion ville blive for små til at opretholde en rimelig kvalitet, uden at de bliver for dyre at drive.

Uddannelser fremmer sundhed

De to sundhedsvidenskabelige uddannelser er tværfaglige og relativt nye.

Folkesundhedsvidenskab blev etableret som faglig disciplin i Danmark i 1999. Tre af os var blandt de første nyuddannede kandidater i folkesundhedsvidenskab fra KU. Essensen i folkesundhedsvidenskab er at redde liv på gruppeniveau ved at forebygge sygdom og fremme sundhed.

Sundhed og Informatik blev etableret i 2007 i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og datalogi på KU. Lars Kayser var med til at etablere uddannelsen, der skulle uddanne kandidater, der kan bygge bro mellem sundhedsprofessionelle, it-udviklere og borgere, når der skal udvikles og implementeres digitale sundhedsløsninger.

Sådanne løsninger kan være telemedicin, apps til brug på sygehuse eller hjemme hos patienten, it-systemer i sundhedsvæsenet samt funktionelle og sikre infrastrukturer for sundhedsdata. Sundhed og Informatik er en it-baseret uddannelse, altså en STEM-uddannelse – tilmed en STEM-uddannelse, der tiltrækker kvinder (STEM er en forkortelse for de engelske ord Science, Technology, Engineering and Mathematics og er en samlebetegnelse for naturvidenskabelige og tekniske uddannelser, red.).

Der er mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for digitalisering i sundhedsvæsenet, og digitalisering af sundhedsvæsenet er en vigtig del af både Folketingets og regionernes seneste strategier samt et vigtigt område fremhævet i Digitaliseringspartnerskabets anbefalinger fra oktober 2021.

Behov for en styrket indsats

Vi finder det paradoksalt, at netop disse to sundhedsuddannelser står for skud under en pandemi. Vi er overbeviste om, at omverdenen og landets politikere kan se nytten og samfundsværdien af disse uddannelser netop nu. Kandidater fra disse to uddannelser har blandt andet sat aftryk på sundhedskommunikationen til befolkningen, forebyggelsesstrategier i forhold til smitte og overvågning og fremskrivning af sygdomsudviklingen.

Opgaverne, som de to typer af kandidater har løst, er vidt forskellige.

Eksempelvis har kandidater i folkesundhedsvidenskab bistået processen med at omsætte forskning til viden, der er relevant for politisk beslutningstagen. Samtidig har de stået for epidemiologiske undersøgelser af coronasenfølger, social og etnisk ulighed i smitte og sygelighed samt negative konsekvenser af nedlukningen af landet, for eksempel ensomhed og mistrivsel samt forsinket diagnostik af kræft og hjertesygdomme.

Kandidater i Sundhed og Informatik har eksempelvis været placeret som systemansvarlige og it-arkitekter bag de systemer, der indgår i overvågningen af pandemien. Under denne pandemi har adskillige kandidater i folkesundhedsvidenskab været involveret i undersøgelser baseret på de nationale registre og været udfordret af manglende eller ekstremt langsom dataadgang.

Danmark kunne have opnået langt større nyttig viden under denne pandemi, hvis funktionel og sikker adgang til realtime data eksisterede. Infrastrukturen for sundhedsdata kan derfor med fordel optimeres, inden næste pandemi måtte ramme os – en opgave, som kandidater fra de to uddannelser er ideelle til at bidrage med løsninger til.

Kan ikke kombineres

Det er aldrig smertefrit at fusionere, men vi ser ekstra store udfordringer, hvis to så forskelligartede tværfagligheder skal forenes til én. Foruden sundhedsvidenskab indgår en række discipliner fra samfundsvidenskab, humaniora, data- og teknisk videnskab og naturvidenskab på de to uddannelser.

Vi finder det risikabelt at indlejre endnu flere fagkomponenter i én uddannelse. Hvis discipliner, der karakteriserer kandidater i Sundhed og Informatik, skal inkorporeres i uddannelsen folkesundhedsvidenskab, kan det ikke undgå at være på bekostning af karakteristika, der er kendetegnende for nutidens kandidat i folkesundhedsvidenskab. Og omvendt.

Kombinerer man uddannelserne til én, kan ingen af faglighederne forventes at opnå samme niveau som i dag. Der vil være en reel risiko, at kandidater fra én kombineret uddannelse vil mestre for lidt af hver disciplin til selv at kunne skabe et produkt og udelukkende kunne brobygge mellem andre specialister. Vi ved af erfaring, at det tager tid at skabe en succesfuld tværvidenskabelig disciplin.

Vi er lykkedes med to, hvor ingen af dem endnu vurderes at have nået sit fulde potentiale. Lad os ikke sætte dette over styr.

Forskningskvalitet

Vi mener ikke, at det er vejen frem at reducere så kraftigt på disse uddannelser, at en fusion er nødvendig for at skabe et attraktivt og bæredygtigt studiemiljø.

Hvis valget er mellem pest eller kolera, ville vi så foretrække udflytning? Nej, bestemt ikke. Undervisningen på både Folkesundhedsvidenskab og Sundhed og Informatik er i høj grad forskningsbaseret.

Vi har specialister inden for en række discipliner, som er vant til at færdes i et tværfagligt miljø, hvorved vi kan udfordre og stimulere hinanden og de studerende i forhold til at bidrage til at forebygge sygdom og tab af gode leveår samt til udviklingen af et unikt digitaliseret sundhedsvæsen.

Det er svært at forestille sig, at udflyttede satellitter af et forsknings- og undervisningsmiljø kan nå samme standard, som vi har i dag. Dette vil på længere sigt medføre kvalitetsnedgang i forskningen og undervisningen og resultere i dårligere uddannede kandidater.

I internationale sammenligninger af akademiske felter ligger Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet på en 13.-plads i verden. Denne position risikerer Danmark at miste som resultat af den politiske beslutning om regionalisering, der ser ud til at blive udmøntet i en nedskalering.

Med de store folkesundhedsmæssige udfordringer, som vi står over for – også ud over pandemien – såsom social ulighed i sundhed, stress, dårlig mental sundhed og multisyge samt en aldrende befolkning med større behov for sundhedsvæsenet, er det så virkelig den vej, vi bør gå?

Vi mener ikke, at den varslede vej vil styrke folkesundheden og modstandsdygtigheden i sundhedsvæsenet i Danmark.

Katrine Strandberg-Larsen, Sarah Fredsted Villadsen, Signe Smith Jervelund og Lars Kayser er lektorer ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet.

Information.dk/deltag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her