Læserbrev

Tyndhedsindustrien holder os i et fængsel af skamfuldhed og spiseforstyrrelser

Først bliver julemaden kørt frem, og i næste øjeblik forsøger supermarkederne at sælge os pallevis af Nupo-pulver. Vi må have et kollektivt nytårsforsæt om, at det skal være slut med stiltiende at acceptere den monetære interesse i menneskers lave selvværd, skriver aktivist i Rød-Grøn Ungdom Sarah Abildskov i dette debatindlæg
Debat
6. januar 2022

Da jeg trådte ind i Føtex for første gang i 2022, blev jeg som alle de forgangne år i januar mødt af Nupo-pulver og kurlitteratur i hyldevis. Efter en måned, hvor vi har byttet pengepungen til fyldte chokolader, fede ænder og champagne, skal der profiteres på den dårlige samvittighed, vi har lært, vi skal have.

Tyndhed er en industri, der bliver fedet op af formaningen om, at vi skal købe os til bedre selvværd. Der er skabt en syndig fortælling om juletiden, der tilsiger, at hyggen har sine grænser, for vi skal heller ikke blive tykke. Tykhed er ulækkert, må man forstå. Omvendt er tyndhed, og ikke sundhed, men tyndhed, en investering i livsglæde.

Jeg mener, det er et enormt problem, at vores samfund skaber vores dårlige samvittighed ved at syndiggøre vaner såvel som højtider for derefter at sælge os snuptagsløsninger til at lappe vores svækkede selvværd med intens markedsføring af måltidserstatninger og KETO-kure.

Ifølge Sundhedsdatastyrelsen var antallet af personer i 2020, der lider af en spiseforstyrrelse, steget med godt 4.500 over få år. Psykiatrifonden peger blandt andet på øget individualisme og kropsfokusering som årsag til spiseforstyrrelser som anoreksi og skriver blandet andt, at »Vores kultur har udviklet sig fra at være indrestyret til at være ydrestyret«.

Vores kultur har et enormt fokus på kroppe, og det fokus er på bekostning af særligt kvindernes mentale helbred. Den allerstørste risikofaktor for at få en spiseforstyrrelse er nemlig at være kvinde, som netop er den primære målgruppe for lyserødt pulverføde og slankebøger. Det er næppe et tilfælde. 

Det enorme offentlige fokus på det ydre fjerner fokus fra det indre for den enkelte. »Hvordan ligner det, jeg har det?« vejer tungere end »Hvordan har jeg det?«. Det er et fokus, der eksisterer på trods af den konstante kritik af sociale mediers påvirkning af unge pigers selvværd. Men hvordan kan vi blive ved med at forsvare, at den mentale trivselskrise træder i baggrunden grundet hensynet til profit? 

Vores kollektive nytårsforsæt må i 2022 være, at vi mærker efter i kroppen og går til læge, hvis der er noget galt, frem for at kigge os i spejlet og se, hvad vi er blevet hjernevasket til at tro, der er galt. Fængslet af dårlig samvittighed gavner ikke mennesker. Det gavner de virksomheder, der profiterer af det. I år må det være slut med stiltiende at acceptere den monetære interesse i menneskers lave selvværd.

Sarah Abildskov er aktivist i Rød-Grøn Ungdom

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Sarah Abildskov
"Hvordan ligner det, jeg har det" Hvad betyder den sætning?