Unge vil ikke låses fast i en identitet som murer eller frisør, uanset løn og jobsikkerhed

Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen og direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen, delte i sidste uge deres holdning til, hvordan vi får flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse i kronikken »Her er otte grunde til, at det er fedt at blive faglært«.

Først og fremmest er det vigtigt at fastslå, at Nyrup og Andersens otte grunde ikke er banebrydende nytænkning. Det er noget, vi har hørt før. Dernæst er det essentielt at fremhæve, at de otte grunde bedst giver mening, hvis man anskuer de unges valg af uddannelse på samme måde, som konkurrencestaten gør: som et uddannelsesvalg præget af fornuft.

Tankegang og synspunkt hos de to herrer såvel som i konkurrencestaten er blottet for følelser, men præget af logik: Den unge i ottende klasse træffer et rationelt valg på baggrund af skolens parathedsvurdering, information om arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Herefter lægger den unge en uddannelsesplan og følger den uden svinkeærinder.

Ud fra den logik burde langt flere unge have valgt en erhvervsuddannelse, for her befinder morgendagens job og økonomiske sikkerhed sig.

En identitet, man ikke kan ændre igen

Når det ikke er gået sådan de seneste mange år og næppe vil gøre det inden for nærmeste fremtid, er det, fordi Nyrup og Andersen ser bort fra faktorer, som har stor betydning, når de unge foretager deres uddannelsesvalg.

Rationelle, hårde argumenter som løn, pension, jobsikkerhed og muligheder for videreuddannelse sælger erhvervsuddannelserne, mener Nyrup og Andersen, men den gennemsnitlige unge foretager uddannelsesvalget ud fra emotionelle, bløde argumenter som prestige og identitet.

Jeg ved det, fordi jeg som uddannelsesvejleder har talt med flere hundrede unge om, hvilke elementer der er afgørende for det uddannelsesvalg, de foretager i udskolingen. For langt de fleste af de unge, jeg taler med, er en tilbagegående indvending mod at vælge en erhvervsuddannelse, at de forbinder erhvervsuddannelserne med det at påtage sig en identitet, de ikke kan ændre igen.

»Det er ikke tilfældigt, at de unge vælger, som de gør. De oplever, at man skal være meget sikker på, at man resten af livet vil være elektriker, sosu-assistent eller smed, hvis man vælger en EUD (erhvervsuddannelse, red.). Omvendt ser de valget af gymnasiet som en måde at holde deres muligheder åbne på,« som Danmarks Evalueringsinstitut konstaterer i en rapport.

Vi lever i et samfund, hvor de unge skal honorere krav om at være omstillingsparate og villige til at jagte lykken i alle dens former, hvilket betyder, at tidligere tiders lineære uddannelses- og karriereforløb ikke længere holder. Tendensen strider med konkurrencestatens og kronikørernes ønske om en kort valgproces i udskolingen med en hurtig jobidentitet til følge som elev på en erhvervsuddannelse.

Man behøver ikke være raketforsker for at se de udfordringer, erhvervsuddannelserne står over for, når de skal afsætte en fast identitet som for eksempel murer eller frisør til en målgruppe, der lever med kravet om, at ens identitet er flydende, og at man løbende skaber en selviscenesættelse og et narrativ om sig selv – og det ikke alene på de sociale medier.

Valg efter køn, prestige og interesse

Men det er ikke kun det faktum, at de unge ikke vil binde sig til en ’erhvervsidentitet’, der gør, at erhvervsuddannelserne bliver fravalgt.

Karriereteoretikeren Linda Gottfredson opfatter karrierevalg som et spørgsmål om at etablere et socialt tilhørsforhold eller et socialt selv. Vi mennesker har behov for at høre til i en social sammenhæng eller kategori, hvilket er styrende for vores karrierevalg.

Derfor vil en elev, når vedkommende skal tage sit uddannelsesvalg i ottende klasse, foretage valget ud fra tre betydningsfulde faktorer i prioriteret rækkefølge: køn, prestige og interesse. Det er jo ikke kun det, at de unge fravælger erhvervsuddannelserne, der er et problem. Vi har også et meget kønsopdelt arbejdsmarked, hvor kun få kvinder bliver programmører, og mænd sygeplejersker.

Hvis vi vil have flere unge til at vælge erhvervsuddannelse, er vi nødt til at se på det dannelsesideal, der eksisterer i grundskolen. Det er humanistisk, og det danner og forbereder i praksis eleverne til at gå videre i gymnasiet. De bliver belønnet for at sidde stille, analysere, debattere og lave PowerPoint-præsentationer. Kompetencer, der er gode at have med sig i gymnasiet, men mindre relevante på byggepladsen.

Fælles for os mennesker er, at vi gerne vil anerkendes, og når skolen gennem ti år har socialiseret de unge til at opfatte, at idealet er at være ’akademisk klog’, vil de fleste elever selvfølgelig jagte den anerkendelse, prestige og respekt, som en positiv parathedsvurdering til gymnasiet giver.

Det ændrer otte grunde og et slogan som ’kloge hænder’ ikke over natten. Det kræver, at vi genovervejer, hvad det er, folkeskolen skal danne til.

Jens Lauge Johannesen er uddannelsesvejleder og cand.mag. i dansk