Kommentar

Unge vil ikke låses fast i en identitet som murer eller frisør, uanset løn og jobsikkerhed

Unge lærer i skolen, at idealet er at udvikle sig livet igennem og være ’akademisk klog’. Derfor preller argumenter om god løn og høj jobsikkerhed for faglærte af på dem. De vil ikke binde sig til en bestemt faglig identitet allerede efter 9. klasse, skriver uddannelsesvejleder Jens Lauge Johannesen i denne kommentar
Man behøver ikke være raketforsker for at se de udfordringer, erhvervsuddannelserne står over for, når de skal afsætte en fast identitet som for eksempel murer eller frisør til en målgruppe, der lever med kravet om, at ens identitet er flydende, og at man løbende skaber en selviscenesættelse og et narrativ om sig selv, skriver uddannelsesvejleder Jens Lauge Johannesen.

Man behøver ikke være raketforsker for at se de udfordringer, erhvervsuddannelserne står over for, når de skal afsætte en fast identitet som for eksempel murer eller frisør til en målgruppe, der lever med kravet om, at ens identitet er flydende, og at man løbende skaber en selviscenesættelse og et narrativ om sig selv, skriver uddannelsesvejleder Jens Lauge Johannesen.

Anders Rye Skjoldjensen

Debat
29. januar 2022

Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen og direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen, delte i sidste uge deres holdning til, hvordan vi får flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse i kronikken »Her er otte grunde til, at det er fedt at blive faglært«.

Først og fremmest er det vigtigt at fastslå, at Nyrup og Andersens otte grunde ikke er banebrydende nytænkning. Det er noget, vi har hørt før. Dernæst er det essentielt at fremhæve, at de otte grunde bedst giver mening, hvis man anskuer de unges valg af uddannelse på samme måde, som konkurrencestaten gør: som et uddannelsesvalg præget af fornuft.

Tankegang og synspunkt hos de to herrer såvel som i konkurrencestaten er blottet for følelser, men præget af logik: Den unge i ottende klasse træffer et rationelt valg på baggrund af skolens parathedsvurdering, information om arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Herefter lægger den unge en uddannelsesplan og følger den uden svinkeærinder.

Ud fra den logik burde langt flere unge have valgt en erhvervsuddannelse, for her befinder morgendagens job og økonomiske sikkerhed sig.

En identitet, man ikke kan ændre igen

Når det ikke er gået sådan de seneste mange år og næppe vil gøre det inden for nærmeste fremtid, er det, fordi Nyrup og Andersen ser bort fra faktorer, som har stor betydning, når de unge foretager deres uddannelsesvalg.

Rationelle, hårde argumenter som løn, pension, jobsikkerhed og muligheder for videreuddannelse sælger erhvervsuddannelserne, mener Nyrup og Andersen, men den gennemsnitlige unge foretager uddannelsesvalget ud fra emotionelle, bløde argumenter som prestige og identitet.

Jeg ved det, fordi jeg som uddannelsesvejleder har talt med flere hundrede unge om, hvilke elementer der er afgørende for det uddannelsesvalg, de foretager i udskolingen. For langt de fleste af de unge, jeg taler med, er en tilbagegående indvending mod at vælge en erhvervsuddannelse, at de forbinder erhvervsuddannelserne med det at påtage sig en identitet, de ikke kan ændre igen.

»Det er ikke tilfældigt, at de unge vælger, som de gør. De oplever, at man skal være meget sikker på, at man resten af livet vil være elektriker, sosu-assistent eller smed, hvis man vælger en EUD (erhvervsuddannelse, red.). Omvendt ser de valget af gymnasiet som en måde at holde deres muligheder åbne på,« som Danmarks Evalueringsinstitut konstaterer i en rapport.

Vi lever i et samfund, hvor de unge skal honorere krav om at være omstillingsparate og villige til at jagte lykken i alle dens former, hvilket betyder, at tidligere tiders lineære uddannelses- og karriereforløb ikke længere holder. Tendensen strider med konkurrencestatens og kronikørernes ønske om en kort valgproces i udskolingen med en hurtig jobidentitet til følge som elev på en erhvervsuddannelse.

Man behøver ikke være raketforsker for at se de udfordringer, erhvervsuddannelserne står over for, når de skal afsætte en fast identitet som for eksempel murer eller frisør til en målgruppe, der lever med kravet om, at ens identitet er flydende, og at man løbende skaber en selviscenesættelse og et narrativ om sig selv – og det ikke alene på de sociale medier.

Valg efter køn, prestige og interesse

Men det er ikke kun det faktum, at de unge ikke vil binde sig til en ’erhvervsidentitet’, der gør, at erhvervsuddannelserne bliver fravalgt.

Karriereteoretikeren Linda Gottfredson opfatter karrierevalg som et spørgsmål om at etablere et socialt tilhørsforhold eller et socialt selv. Vi mennesker har behov for at høre til i en social sammenhæng eller kategori, hvilket er styrende for vores karrierevalg.

Derfor vil en elev, når vedkommende skal tage sit uddannelsesvalg i ottende klasse, foretage valget ud fra tre betydningsfulde faktorer i prioriteret rækkefølge: køn, prestige og interesse. Det er jo ikke kun det, at de unge fravælger erhvervsuddannelserne, der er et problem. Vi har også et meget kønsopdelt arbejdsmarked, hvor kun få kvinder bliver programmører, og mænd sygeplejersker.

Hvis vi vil have flere unge til at vælge erhvervsuddannelse, er vi nødt til at se på det dannelsesideal, der eksisterer i grundskolen. Det er humanistisk, og det danner og forbereder i praksis eleverne til at gå videre i gymnasiet. De bliver belønnet for at sidde stille, analysere, debattere og lave PowerPoint-præsentationer. Kompetencer, der er gode at have med sig i gymnasiet, men mindre relevante på byggepladsen.

Fælles for os mennesker er, at vi gerne vil anerkendes, og når skolen gennem ti år har socialiseret de unge til at opfatte, at idealet er at være ’akademisk klog’, vil de fleste elever selvfølgelig jagte den anerkendelse, prestige og respekt, som en positiv parathedsvurdering til gymnasiet giver.

Det ændrer otte grunde og et slogan som ’kloge hænder’ ikke over natten. Det kræver, at vi genovervejer, hvad det er, folkeskolen skal danne til.

Jens Lauge Johannesen er uddannelsesvejleder og cand.mag. i dansk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

jens christian jacobsen

Hvis ikke de unge vil komme til erhversuddannelserne, må de komme til de unge.
Gør som i Sverige: Lan et gymnasium der går fra ra 9. til 12. klasse og lad de unge afprøve gennem praktikker, om erhvervene er sagen, eller de hellere vil gå en boglig vej.
Mig bekendt er der ikke helt den identitære opdeling i Sverige som i Danmark mellem at blive murer eller læse til sygeplejerske efter studentereksamen. Det 4-årige gymnasium skal så afsluttes med en enten erhvevs-studentereksamen eller en boglig.
En sådan nyordning kunne i øvrig give nogle spændende kombinationer af viden, praktiske kompetencer og projektarbejder.

erik pedersen, lars pedersen, Viggo Okholm og Mette Johansson anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Tag nu lige at skaffe praktikpladser /lærepladser til alle der vil være faglært.
Hvis det er vigtigt må nogen af de kloge kunne finde ud af det.

Egon Stich, P.G. Olsen, Flemming Berger og Claus Bødtcher-Hansen anbefalede denne kommentar
olivier goulin

... Omvendt ser de valget af gymnasiet som en måde at holde deres muligheder åbne på,

Og således er en hel generation ved at ende uden egentlige fagkompetencer - og dermed uden grundlag for gode vellønnede jobs. De ender som et prækariat i et livslangt identitets-projekt, drevet af luftige drømme, til dårlig løn, ringe pension og uden jobsikkerhed.

Imens snupper indvandrerne - stadig med deres sunde fornuft i behold - de gode uddannelser og 'bread and butter' jobs.

Tillykke med det

/O

Egon Stich, Steffen Gliese, Claus Nielsen, Bent Nørgaard og Henning Kjær anbefalede denne kommentar
Claus Bødtcher-Hansen

29/jan/2022

Man (m/k) kunne jo også spørge et
ungt menneske (m/k) om:
Hvad kunne du have lyst til at lave
med dine hænder i det daglige, og
så tilbyde den pågældende (m/k)
“Indledende praktik-arbejde” :-) ...

Gerne med mulighed for flere for-
skellige “håndværks-muligheder” ;-) !

Med venlig hilsen
Claus

Steffen Gliese

Jeg tror, at det kan have med tidens legemønstre at gøre: det var jo tit det, som vi lavede i vores fritid som børn, der udpegede en bestemt retning for os - og jeg tror bare ikke, at børn oplever den samme frihed i dag til at hjælpe sig på vej.
Men nogle gange var det jo også det, man ikke kunne komme til, og hvor man så måtte slå sig til tåls med noget andet, der gav en ny forståelse af, hvad man kunne og ville komme videre med.
Der er ingen tvivl om, at noget af det, der har ødelagt hele forståelsen af at leve, har været den idiotiske italesættelse af begrebet om 'karriere', som også har skabt et arbejdsmarked af flaner, hvor glæden ved at kunne fordybe sig og blive stadigt bedre, måske bedst, til en given funktion er afløst af en evig spekulation i at kunne opnå mest for mindst.

jens christian jacobsen

Plus ça change, plus reste la même chose.
Pinagtigt at kommentarsporets gymnasielærere - nu som før - KUN ser verden ud fra deres eget fags horisont i kritik af af alt og alle udenfor gymnasiet. Det er regeringens skyld. Det er ministeriets skyld, deres faglige forenings skyld osv. Det samme år ud og år ind.
Nu får der følgeskab fra universiteterne og fra andet godtfolk: Det er folkeskolens skyld. Hvis dog bare folkeskolen havde undervist mere og bedre i fransk og tysk, så ville...osv.
Gymnasielærere har stadig ikke forligt sig med den kendsgerning, at gymnasiet er et MASSEgymnasium stort set åbent for alle, der gider bevæge sig derhen. Massegymnasiet har eksisteret i mindst 20 år. Og unge gider ikke grammatik og øverlser i sprogfag. De sidste 10 år er de blevet punket ind i STEM (med eller uden A ). Det får IKKE flere til at vælge sprogfag. De unge ved, at hvis de engang skal bosætte sig i Frankrig eller Tyskland, så kan del lære sproget sideløbende med karrieren i landet. Og engelsk er nu engang blevet lingua franca - også i Tyskland og Frankrig.
Affind jer nu med kendsgerningerne. Alternativet er at tvinge de unge til at lære tysk og fransk. Og det går jo ikke, vel?