Kronik

Venstrefløjen bør være mere åben for utraditionelle alliancer, men ikke med Men in Black

Venstrefløjen udelukker alt for ofte samarbejdspartnere, fordi de ikke har partibogen i orden. Men vi må dog fastholde, at alliancer kræver fælles principper og demokratiske værdier. Samarbejde med Men in Black er utænkeligt, når de konkrete mål er fraværende, og konspirationerne hersker, skriver fagligt aktiv Rasmus Hjorth i denne kronik
Men in Blacks vaccineskepsis og konspirerende formuleringer er uforenelige med venstrefløjen. Så længe det er grundlaget frem for konkrete mål, kan venstrefløjen højst tilbyde et håbefuldt alternativ

Men in Blacks vaccineskepsis og konspirerende formuleringer er uforenelige med venstrefløjen. Så længe det er grundlaget frem for konkrete mål, kan venstrefløjen højst tilbyde et håbefuldt alternativ

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Debat
13. januar 2022

Da jeg læste Claes Torsten Sørensens kronik fra den 16. december, hvor han skriver, at »den aktivistiske venstrefløj« skal nuancere sit forhold til bevægelsen Men in Black, blev jeg kastet tilbage til min egen gordiske knude, jeg aldrig fik løst. Som tidligere mangeårigt medlem af Socialistisk Ungdomsfront, hvor jeg var involveret i kampagnearbejde, deler jeg Sørensens fascination af bevægelsens tiltrækningskraft.

Sørensens kronik åbner for spørgsmål, som ikke er blevet diskuteret i aktivistiske kredse. Spørgsmålet er her, hvad der henholdsvis kvalificerer og diskvalificerer samarbejdspartnere.

Behov for fælles principper

Det selv samme spørgsmål stillede jeg mig selv, da jeg var involveret i kampagnen mod burkaforbuddet i 2018. Vi var nogle venstreorienterede, der var troppet op i Solidaritetshuset på Nørrebro. Vi ville planlægge en civil ulydighedsaktion foran politistationen Bellahøj for at vise modstand. For mig var det ikke så meget, fordi vi sympatiserede med niqabbens betydning. Vores modstand var imod hovedløs lovgivning, der skulle diktere folks tøjvalg. Derfor havde vi henvendt os til aktivistgruppen Kvinder i dialog, der er en gruppe ledt af selvorganiserede unge niqabklædte kvinder.

Jeg husker, at vi sad rundt om et bord, da en tildækket kvinde trådte ind. Vi diskuterede vores fælles interesser i kampen. Det var ikke svært for os at blive enige, og koalitionen sikrede os et bredt politisk grundlag for kampagnen. Ulydighedsaktionen blev afholdt med succes. Med den skabte vi det, som Sørensen omtaler som en regnbuekoalition, da rigmanden Rachid Nekka tilbød at betale kvindernes bøder. Det sagde kvinderne nej til, fordi deres tøjvalg hverken skulle dikteres af rigmandsfilantroper eller af staten.

Trods den fælles antikapitalistiske og antistatslige tilgang havde vi meget lidt til fælles med de niqabklædte kvinders egen ideologiske overbevisning. Det kom eksempelvis til udtryk i synet på homoseksualitet, hvor nogle af mine kammerater blev ignoreret til møderne, fordi de var homoseksuelle.

Denne forskellighed kom til udtryk i en rigtig ærgerlig medieoptræden i programmet Shitstorm i ugen op til Pride, hvor talspersonen Aya Amal udtalte, at de ikke så deres kamp som en intersektionel kamp, hvor forskellige grupper kunne støtte hinanden. Efter programmet begyndte vi at diskutere, hvordan vi kunne komme fremad efter dette. Men skaden var sket. Vores samarbejde brød sammen.

Jeg tænkte dengang, og tænker stadig, at vi ved at række ud og indgå alliancer kunne trodse forskelligheder og samle os om den store sag. I bagklogskabens lys skulle vi have fastlagt en aktionserklæring, hvor vi blev enige om fælles principper. Så havde vi nok ikke tabt kampen.

Manglende demokratisk grundlag

Sørensens kritik af venstrefløjen er ikke ny. Man oplever alt for ofte en berøringsangst over for de grupper, som man kunne være enig med. I mellemkrigstiden bemærkede George Orwell det samme. Orwell skrev i The Road to Wigan Pier, at »Det underliggende motiv for mange socialister, tror jeg, er simpelthen en hypotrofisk sans for orden«.

Jeg forstår ordene sådan, at venstrefløjen ofte fordømmer samarbejdspartnere, fordi de ikke har partibogen i orden. Forleden hørte jeg til et politisk møde holdningen, at »Men in Black er kanonslagskastende pjalte-prollere«.

Men hvis vi går med på Sørensens præmisser og søger ud til den næste sortklædte protest, så skal vi se dem som en form for protosocialister. Sørensen gengiver Men In Blacks konfliktteoretiske grundlag således: »Vores demokrati er en illusion«, og »verden i virkeligheden styres af en lyssky, magtfuld elite«. Han konkluderer, at det »ikke er helt ved siden af«.

Men det er en analyse, som venstrefløjen har meget lidt til fælles med, for vores samfund er demokratisk. Langt de fleste steder findes stærke demokratiske institutioner. Også selv om vi gerne vil have mere demokrati på arbejdspladsen, i finansverdenen og i det politiske råderum.

Derfor må vi stille spørgsmålet om, hvordan de krav, ønsker og det demokratiideal, som Men In Black abonnerer på, stemmer overens med venstrefløjens.

Stemmeprocenten i Danmark er blandt de højeste i Europa. Venstrefløjen arbejder for målbare resultater og har forladt de konspiratoriske paroler. Debatten om magteliten, der styrer verden, er blevet erstattet af snak om beskatning og medejerskab. Det skyldes, at venstrefløjen har genvundet håbet og troen på, at verden kan ændres via de nuværende demokratiske institutioner.

Den samme tillid ville jeg gerne give til Men in Black, men det kræver, at de frem for konspirationsteorier fremsætter konkrete politiske mål, vi kan forholde os til.

Konspiration er uforeneligt med venstrefløjen

I Men in Blacks manifest skriver de, at de er en folkelig bevægelse. Der står, at »Protesterne har samlet folk, som kommer fra forskellige hjørner af det danske samfund, men som har det tilfælles, at de har FÅET NOK«.

Da bevægelsen så dagens lys i 2020, blev den i visse kredse sammenlignet med De Gule Veste i Frankrig, fordi Men in Black udadtil forestiller sig at være antielitære og antihierarkiske. Sammenligningen er dog en misforståelse. For De Gule Vestes vedkommende var det et spørgsmål om ulighed, da benzinpriserne blev hævet for at finansiere Macrons klimalov. 

Populismeforskere noterer, at De Gule Veste kommunikerede dette synspunkt ud fra en populær diskurs, som de kalder producentrisme, der beskriver dem, som producerer samfundets goder i forståelsen, at det er det arbejdende folk, som holder et land sammen. Trods det socialistiske tankegods mistede venstrefløjen grebet i De Gule Veste, fordi bevægelsen degenererede uden klare mål og tydelig ledelse.

Det var et tab, for potentialet var der. Det skyldes ikke, at bevægelsen blev antipolitisk, men tværtimod at den var enormt politisk. Antropologen David Graeber bemærkede, at deltagelse i en massedemokratisk bevægelse har ændret sig de seneste ti år. Graeber hævder, at tidligere tiders såkaldt vertikale organisationsmodeller har banet vejen for mere horisontale organisationer, hvor demokratisk praksis og ideologi i sidste ende er to sider af samme sag. Således organiserede De Gule Veste sig horisontalt med en mangfoldig organisationsstrategi og var ikke interesserede i venstrefløjen, fordi de ikke forstod bevægelsen.

Det er ikke det samme, der gør sig gældende for Men in Black. Bevægelsens grundlag er ikke proletarisk, gennemsigtigt eller demokratisk.

Stifteren af organisationen, Morten Jacobsen, har en baggrund som håndværksmester fra Vestegnen. Venstreorienterede ville kalde Jacobsen for en udbytter, og hvorfor skulle venstrefløjen samarbejde med en chef?

Den manglende gennemsigtighed i Men in Black er farlig og skaber en paranoid bevægelse, hvor radikalisering fører til, at de ikke vil kommunikere med offentligheden, fordi andre grupper anses som Mette Frederiksens medsammensvorne.

Bevægelsens vaccineskepsis og konspirerende formuleringer er uforenelige med venstrefløjen. Så længe det er grundlaget frem for konkrete mål, kan venstrefløjen højst tilbyde et håbefuldt alternativ.

Debatten er bestemt vigtigt, og det kan være fristende for debattører at sætte sig i venstrefløjens sted.

Tilbage har jeg blot at sige: Drop dialogkaffen, og kom til møde med os næste onsdag på Nørrebro. Der kan vi bygge de demokratiske fællesskaber, vi ønsker i fællesskab. Og så kan vi demonstrere bagefter.

Rasmus Hjorth er fagligt aktiv og studerende

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Både rigdom og fattigdom arves gennem generationer. Når politikerne sænker forældrene ned i fattigdom, påvirker dette børnene. Forældre i fattigdom har mindre overskud til at hjælpe børnene med at udvikle sig gennem opvæksten, hvilket gælder på alle områder inkl. uddannelsesområdet. Fattigdom arves således ned i generationer. I den anden ende af samfundet kan ressourcestærke forældre skubbe børnene foran alle andre samfundsgrupper. Formuer arves opad i generationer. Uligheden bliver ved med at stige så længe velstandskoncentrationen får lov til at fortsætte.

Endvidere er tres procent af alle formuer arvede. Thomas Piketty bevidste at formuer vokser gennem generationer, men det at arbejde ikke kan betale sig. Forbedringerne i samfundene går til toppen og det vil tage århundrede før fattigdommen forsvinder, hvis man satser på at give væksten i samfundet til de rige. Giver man pengene til de rige regner de ikke ned til de fattige, pengene suges opad, væk fra de fattige.

Staten giver gennem nationalbanken pengene til bankerne der giver en tiendedel til husejerne, resten går til kasinoøkonomien på alverdens børser. Bankerne investerer nogle af pengene, men kun der hvor der er størst mulighed for at få max afkast, til de rigeste i landet, og derefter til middelklassen. Der er nogle få i arbejderklassen som klarer sig godt, derfor får de også mulighed for at købe ejerbolig. Men underklassen investeres der ikke i, derfor kommer der ingen forbedringer der.

Politikerne vedtager også skattefordele til middelklassen, husejerne, men formindsker sikkerhedsnettet til arbejderklassen. De rige holder sammen, de sørger for at de rige bliver rigere, og at de fattige bliver fattigere. Det kaldes solidaritet. De fattige er også solidariske, de sørger også for at de rige bliver rigere. De afleverer deres penge i supermarkederne som milliardærerne ejer. Der findes faktisk alternativer. Lad være med at fordre milliardærerne, de er propfulde af penge, de er ved at brække sig og kan ikke fordøje mere. Mange af de store virksomheder sender overskuddet i skattely. Derved undgår de at betale en retfærdig del til det fælles projekt, som de tjener så meget på.

Når vi opgør tiernes fattigdomsskabelse har Socialdemokraterne været helt fremme i skoene og stemt for mellem 89-90 % af de sociale nedskæringer. De nedskæringsreformer som politikerne har sat op i de sidste tyve år, bevirker år for år, måned efter måned, at fattigdommen stiger og at uligheden øges. Det sidste bliver yderligere forstærket ved det nuværende system som overklassen har etableret.

Vi befinder os midt i en velfærdskrig. Vi har tabt kampen om sociale rettigheder og den social sikkerhed, hvor de sociale sikringer fjernes. Vi har tabt slaget om socialvæsenet hvor mennesker bliver pint og plaget. Vi har tabt pengene som fjernes ved over tres nedskæringer og gives til de andre klasser. Vi har tabt slaget om de rige kommuner og storbyerne hvor den rige del af middelklassen rykker talrige ind og presser os ud til de fattige kommuner. Vi befinder os midt i en velfærdskrig hvor sundheden er en af de største slagmarker. Her ser vi at uligheden på sundhedsområdet vokser. Vi har tabt muligheden og retten til indflydelse over vores egne forhold; vi har tabt den repræsentative demokrati hvor akademikerne har sat deres egne ind og nu har flertallet i folketinget.

Vi mangler stadigvæk kampen mod fattigdommen hvor regeringen nægter at flytte midler der seriøst ændrer hverdagen for underklassen. Her har den Socialdemokratiske regering notorisk nægtet at føre en politik der seriøst ændrer hverdagen for underklassen. Symbolpolitikken med at nedsætte en ydelseskommission der ikke må flytte en eneste krone, og hvor ordet børnefattigdom ikke er nævnt med et eneste ord, viser mere end noget andet at formuerne er inddæmrede hos de 40 %, middelklassen og op, og uligheden er fasttømret i hele systemet.

Vi er nødt til at sørge for at fattigdomsbekæmpelse kommer øverst på agendaen. Landet har ministre som tilsidesætter børnenes tarv, de faker den sociale indsats. Vi skal bekæmpe børnefattigdommen. Det er en bunden opgave for regeringen. I Mette Frederiksens forståelsespapir, som danner grundlag for regeringen, er der et afsnit om børnefattigdom. Regeringen lægger op til et nyt system for kontanthjælpen, og Ydelseskommissionen skal komme med forslag til forenklinger, der dog ikke må koste mere end det nuværende. Regeringen tror med andre ord at der kan flyttes om på pengene indenfor den nuværende ramme.

Hvordan kan man indrette et kontanthjælpssystem, der sikrer ordentlige levestandarder for børnefamilier uden massivt at fordele de penge der er i samfundet på en retfærdig måde? Det siger sig selv, at man ikke kan komme børnefattigdommen til livs, uden at det koster penge. Oprøret mod fattigdommen er kun lige begyndt, det er en forudsætning for at familierne får en bedre økonomi, så børnene ikke skal lide afsavn. Vores motto er: Fattigdom - ikke i Danmark, ikke i vores land.

Lillian Larsen, Estermarie Mandelquist, Anne Hansen, Mads Kjærgård, René Hansen, Majken Munch, Inge Lehmann, Torben K L Jensen, Torben Skov, Ebbe Overbye, Anne-Marie Krogsbøll, Susanne Reinholt, Ruth Sørensen, David Zennaro, Poul Erik Pedersen, Ninna Maria Slott Andersen, Bent Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Aktioner kan være imod noget, men bevægelser skal være for, ellers er det jo blot nihilisme.

Inger Pedersen, Inge Lehmann, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Susanne Reinholt

Vi er meget dårlige til at protestere i Danmark og har åbenbart kun Men in Black at vælge mellem.

Hvis man søger efter "COVID demonstration" på Youtube kan man se, at der er helt ekstremt store folkemasser i alverdens storbyer i disse dage, som demonstrerer mod den splittelse, som Coronapasset giver, med et A- og B-hold.

Sjovt nok er de fleste deltagere fra A-holdet.

Hvorfor kan vi ikke få den slags demonstrationer op i Danmark? Hvad kan årsagen være?

Og før Information fjerner mit indlæg, som de plejer, vil jeg gøre opmærksom på, at demonstrationerne er lovlige og fredelige og med folk fra alle samfundslag.

Estermarie Mandelquist, Jeppe Bundgaard, jesper christensen, Erik Winberg og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
ingemaje lange

Så man kan ikke være vaccineskeptiker og socialist??????

PS. Og Inf. hold nu for hulan op med at fjerne folks sobre indlæg!!! I burde være til for dialog!!!

Estermarie Mandelquist, Steffen Rahdoust Boeskov, Jeppe Bundgaard, jesper christensen og Nicolaj Ottsen anbefalede denne kommentar
Jeppe Bundgaard

"Hvorfor kan vi ikke få den slags demonstrationer op i Danmark? Hvad kan årsagen være?"

Jeg tror, det er fordi, mange fra A-holdet hellere vil tvinge vaccinerne i dem fra B-holdet.
Se blot debattråden fra artiklen "Vi er nødt til at tage vaccineskeptikerne alvorligt og droppe udskamningen".

Peter Olsen dit indlæg er reelt nok, men jeg synes ikke, det er relevant for artiklen.

Og så ville det være rart ikke, at lave akademikerbashing. Det at være akademiker er ikke ens med, at man tilhører den formuende klasse. Det at man tilhører, den formuende klasse sandsynliggør man er akademiker.

Bortset fra det mindes jeg, at have læst, at der er stor overlap mellem MIB og hooligansmedlemmerne i Danmark. Hvilket bekræftede min mistanke, at MIB kun var ude for at lave ballade. Deres demonstrationer endte for det meste voldeligt. Samt det de demonstrerede imod var harmløse tiltag, som mundbind, afstand, test og kontaktbegrænsninger under en pandemi. Ikke nogen man kan samarbejde med, hvis eneste værdi er ballade og sig selv. Medmindre man har de samme værdier

I flere andre lande er modstand mod corona primært et højreorienteret fænomen, hvor corona bliver brugt som alibimotiv for den reelle modstand mod demokratiet. I Tyskland er Reichsbürger og AFD-vælgere de typiske bærere af coronamodstand og voldelige angreb og intimideringer, som f.eks. fakkeloptog inklusive trusler mod enkeltpersoner. Trusler mod sundhedspersonale, testere og personale, der vaccinerer, er også dagligdag. Det var også en Reichsbürger, der skød en ung ekspedient, fordi vedkommende ligesom MIB er hysteriske over mundbind.

Hvem har interesse for og værdi af, at samarbejde med nogen hvis værdier er indførsel af autoritetere regimer og fjernelse af liv, der ikke anses værdifuldt nok, til selv at ville være villig nok, til at gå med noget så simpelt som mundbind.

Hovedparten af de fundamentalistiske tiltagsmodstandere udviklede sig sjovt nok også til de mest højlydte vaccinemodstanderne.

De fleste danskere er for det meste enige med de tiltag, der har været, som også er blevet mildere hen ad vejen. Ca. 82 % har fået 1 stik og dem der ikke er vaccineret er ikke absolut modstandere af tiltagene, så derfor er det nok ikke demonstrationer af nævnelsesværdig grad i Danmark. Ligeledes er MIB folkene sikkert tilbage ved fodboldkampene.

Men jeg må desværre indrømme, jeg aner faktisk ikke, hvem der snakkes om, når artikler jævnligt henviser til venstrefløjen. Så disse artikler er sort snak for mig og jeg kan heller ikke ud fra dem deducere, hvem der snakkes om.

Er vedkommende og den gruppe han tilhører, den venstrefløj, der altid henvises til, når venstrefløjen igen er galt afmacheret og skyld i det ene og andet, der er galt i Danmark?

Ja, åbenhed er godt så længe "de andre" ligner en selv.

@Susanne Reinholt
13. januar, 2022 - 12:06

Du, og dine medsammensvorne, er oppe mod en befolkning, der er en af de bedst uddannede i verden. Det er den simple forklaring på, at du ikke kan samle ret mange om din version af sandheden.

Det er samtidigt også forklaringen på, at i mange andre lande, er det lettere at samle større tilslutning, ved at manipulerer og skabe frygt blandt den dårligt uddannede del af befolkningen.

Bent Nørgaard

Tør i åbne jeres julegaver??? I ved jo ikke hvad der er inden i! Har I nogensinde læst indlægssedlen på den medicin I/jeres familie indtager? Men vaciner er dødsensfarlige - for nogle! Bon appetit.

Inge Lehmann, jeg skulle til at skrive et svar, men kom i stedet til at læse artiklen: Venstrefløjen mister en vigtig allieret mod magteliten, når den fordømmer Men in Black. Prøv at læse den i sammenhæng med min forrige kommentar, så giver det hele mening. Jeg siger ikke at du skal have den samme mening som jeg har. Jeg har nu skrevet her i kommentarfeltet i 8 år, og forholdene i Danmark er ikke blevet en døjt bedre, nærmest tværtimod, så mener du at vi bare skal blive ved med at tale om tingene, eller?

"Vi er enige om, at magteliten har for meget magt. Verden styres af en magtfuld elite. Faktisk læner den fortælling sig op ad en klassisk venstreorienteret kritik af den globale overklasse, som både er fornuftig og faktabaseret. Ifølge Credit Suisse Global Wealth Report fra 2020 ejer én procent af verdens befolkning næsten 50 procent af verdens samlede velstand, og den globale ulighed vil sandsynligvis kun eskalere i de kommende årtier."

"Dette vil på bekymrende vis medføre endnu mere politisk magt til verdens ultrarige, som ikke er demokratisk valgt. For jo rigere de allerrigeste bliver, jo lettere kan de konvertere deres rigdom til politisk indflydelse gennem lobbyarbejde, finansiering af valgkampagner og andre strategier, der presser politikere til at favorisere de velhavende på bekostning af den almene befolkning."

"I sådan en verden giver det vel god mening at betvivle den gængse visdom om, at vi lever i et folkestyre, og ikke et fåmandsvælde. Grundlæggende deler vi frustrationen over en uretfærdig verden, hvor almindelige borgere står magtesløse over for industrien, markedskræfterne og storpolitiske interesser."

"Vi kan lære af Men in Blacks kommunikation. Mange af deres medlemmer er knalddygtige til at få deres budskaber ud. Enhver dansk klimaaktivist bør være dybt misundelig på den ekstreme medieopmærksomhed, som Men in Black over det seneste år har fået."

"Verden har brug for utænkelige alliancer. I en verden, hvor klimakrisen raser, og den globale ulighed galoperer afsted, er det ikke nok, at det kun er kulturelitære akademikere og venstrefløjsaktivister fra middelklassen, som går op i at løse problemerne. Det er nødvendigt, at kampen involverer mennesker fra alle lag af samfundet."

Mads Kjærgård

Man kan sagtens være vaccine skeptiker og socialist, faktisk vil jeg mene, at såfremt man er socialist, så er man også vaccine skeptiker. De fleste synes nu at være enige om at selv 3 vacciner ikke beskytter mod Covid 19, så derfor skal man også have en test og helst også en test til at bevise, at den test man havde også virkede. Så hvad er formålet andet end at gøre nogle rige og at centralisere magten? Prøv at forklare det! Men som Gustav Wied lod Knagsted sige, "han var ikke højre mand, da han sad på yngste gage." Så er fagforeningerne herhjemme ved at være gået i et med magten og markedet. Hvad gør de egentlig andet end at promovere deres egne interesser og kronikken afspejler med alt tydeligt hed magtens små "knytte" udøvere. Det er nemt at være enig med en gage på 45 k om måneden! Meget svært at sætte sig ind i, hvordan det er at være i bunden af alting ! Jeg siger bare, prøv nu lige, at komme ind i kampen!

" De fleste synes nu, at være enige om, at selv 3 vacciner ikke beskytter mod covid 19"

Seriøst?

Grunden til, at sygehusene ikke er brudt sammen og at omikron er mildere, er vaccinerne mod covid.

Der er tre parametre man kigger på ved vacciner, beskyttelse mod videresmitte, hospitalisering og død.

Alt efter aldersgruppe og variant virker vaccinerne mod videresmitte i de første måneder.

Vaccinerne giver alt efter variant en længere beskyttelse og større beskyttelse mod hospitalisering og død end videresmitte.

Det formudrer debatten, at blande tal for de forskellige parametre sammen.

De fleste, der mener vaccinerne ikke virker, må være fundet blandt vaccinemodstanderne, resten af verden er ikke enig.

Susanne Reinholt

Socialdemokratiet ville i 2019 sætte en stopper for bonusser såsom de 9 milliarder til Nets-direktørerne. Hvor langt er de kommet med den plan?

Og er der noget, vi kan gøre selv, i det små? Hvis man er så heldig at være i en branche uden arbejdsløshed, kunne man jo skrive i sit næste CV, at man foretrækker virksomheder, som støtter lighed?

Der findes også et dansk teleselskab (jeg vil ikke nævne navnet af hensyn til reklame), hvor både ejerne og alle ansatte får samme løn. Det er måske lidt overdrevet, men man kunne jo overveje at skifte til det?

Peter Olsen så lad os kopiere deres strategi.

Men jeg mener, de er en del af problemet.

En af grundene til, at det går ned af bakke i Danmark er jo manglende solidaritet og dyrkelse af de stærke.

Det er det MIB står for, deres ret til bekvemmelighed må gerne koste de svage livet. Svage mennesker er en møllesten om deres rettigheder. Så hvorfor i alverden skulle de have interesse i, at opbygge et system, der beskytter de selvsamme.
Den lave beskyttelse dette system tilbyder de svage, gik de på gaden i protest imod.

Hvordan skulle et samarbejde med dem hjælpe, det er fundamentalt diametralt modsatrettede værdier. Med mindre at det, at komme op at slås og smadre ting er det vigtigste.

Og ja vi skal have mange flere med, for at kunne ændre den deroute vi er på.
Men jeg ved heller ikke hvordan man får gjort folk klar over, at de stemmer mod deres egne interesser og at disse ikke stemmer overens med en lille formuende klasse.

Hvilken strategi blev der egentlig brugt i starten af sidste århundrede?

Hvilken strategi bruger MIB

Og hvem er egentlig tilbage i Danmark, der gerne vil have velfærdsstaten tilbage, hvor det vitterligt er de bredeste og ikke de smalleste skuldre der bærer?

Måske vil hovedparten af danskerne gerne have en stat, hvor de svageste frasorteres og vinderen får rettigheder på bekostning af andre. Måske derfor MIB fik genklang i medierne?

Susanne Reinholt

Inge Lehmann: Hvis du læser MIBs manifest på https://meninblack.dk/manifest/, kan du så forklare mig, hvordan i alverden det kan tolkes som "ret til bekvemmelighed"?

Meget af manifestet handler om magtarrogance, frihed og overvågning.

Jeppe Bundgaard

@Inge Lehmann
Jeg ville følge Susanne Reinholts link og læse manifestet. Derefter skal du læse din kommentar igen.
Hvis du ikke krummer tæer over din fremstilling af MIB, så ved jeg næsten ikke, hvad der skulle få dig til det

Nu har jeg læst manifestet.

Jeg kan på ingen måde få det til at hænge sammen med deres udtalelser og handlinger, der blev gengivet i tv under deres demonstrationer i starten.

Deres voldsudskridelser under demonstrationerne, der giver mening med personsammenfaldet med fodboldhooliga
ns.

Der er jo heller ingen forskel til de fleste politikeres holdninger i forhold til deres manifest og samme mangel på overensstemmelse med virkeligheden..

Under demonstrationerne udtalte de mangel af accept af de mest elementære metoder til bekæmpelse af pandemier. Tiltag, der har vist deres effekt både gennem historiske erfaringer og videnskabelig forskning. At henvise til en eliter tilgang, er at lave en dyd ud af uvidenhed. Den viser også manglende respekt af, den viden eksperter har på området. Per definition er den viden opnået ved hjælp af at være en del af en eliter forsknig og uddannelse.
Man kan ikke i et splitsekund opnå den viden som eksperterne har, men man har stadig muligheden, at kigge på de historiske erfaringer.

Der var og vises ingen respekt for tiltagene eller defineres hvad sådan en respekt for rettigheder ville se ud i virkeligheden i deres manifestet.

Ikke at stole på eksperterne og underkende historiske erfaringer, fordi de i et hvilket som helst system kun kan gennemføres med politikere, selv korrupte politikere, er i bedste fald uvidenhed i værste fald uærlighed af samme kaliber som politikernes.

Denne mangel på accept af selv milde tiltag viser, at de sætter deres personlige bekvæmmelighed og "rettigheder" langt over og gerne på bekostning af andre og i særdeleshed over sårbares rettigheder. Ligeledes anerkender de ikke, at et samfund har behov for nok fungerende erhverv, sygehuse, offentlig transport og f.eks. fungerende elværker.

Ja vores politikere, med undtagelse af Enhedslisten, har stemt den ene forringelse af demokratiet igennem efter den anden og gennemfører også udvidet overvågning, der er en politistat værdigt, fordi det nu er teknisk muligt.

Men politikerne har stadig ikke lavet en epidemilov, der giver dem uanede muligheder, det er ikke korrekt. Faktisk har de udhulet den, og givet hele folketinget politisk magt over et kritisk sundhedsområde, de beviseligt forstår balle af.

Afslutningsvis bare fordi noget sandt siges af en løgner, bliver sandheden ikke til en løgn.
Selv om det modsatte synes, at være MIB hovedargument.

Susanne Reinholt

Inge Lehmann: Er det lockdowns, du taler om? Da du ikke nævner metoderne, må jeg jo gætte. Så jeg gætter på lockdowns.

Sverige har ikke haft lockdown. Sverige har også eksperter.

Stoler du ikke på de svenske eksperter?

Nej jeg taler om mundbind og afstand, det er der MIB begyndte, at gå randalerende på gaden for og mene deres rettigheder blev trådt på. Først derefter nedlukninger. Men der er jo frit valg på alle hylder, hvilke tiltag har MIB egentlig ikke været imod?

Sveriges epidemiologeksperter kender selvfølgelig de samme tiltag og deres effekt.

De eksperter og politikere, der havde magt i Sverige valgte, at ofre deres erhvervsliv og deres sårbare.
Sårbare der ikke engang fik lov, at få behandling, hverken i eget hjem eller på sygehuset. De har et segment af familier og sundhedspersonale nu, der er rasende over denne kyniske nedprioritering.
De har et erhvervsliv, der oplevede en nedgang i økonomien uden kompensation. Det er sørme også almindelig erfaring fra andre pandemier, mange folk starter selv med smittedæmpende tiltag. Samt at dem med de mest strikse tiltag har et erhvervsliv, der kommer sig hurtigst.
Pga den viden eksperterne har, er det et valg politikerne lavede med åbne øjne.

Og selv om Sverige ikke Danmark, de har en lavere populationstæthed, hvilket også for corona har betydning for smitteudbredelsen og de derfor altid bliver ramt hårdest i områder som Stockholm. Er Sverige ikke kommet bedre igennem pandemien i forhold til Danmark.

Efter de erfaringer, de har gjort sig, har de løbende indført flere restriktioner. De lukkede grænsen før Danmark gjorde for indrejse efter opdagelse af omikron i denne her omgang. Så for jo mere erfaring svenskerne får med bølgerne, jo flere restriktioner indfører de.

Alligevel er de tiltag, de har valgt nu, ikke nok til, at og sygehusene i Stockholm ikke er overbelastet, nu hvor omikron ruller. De har ikke kapacitet til at behandle alle som har behov eller med den kvalitet, som er nødvendig.

I Danmark har hovedkriterierne været, at bibeholde et sygehusvæsen, der fungerer selv om man behandler sårbare, og et erhvervsliv, der ikke bryder sammen med færrest mulige restriktioner.

Alle lande har epidemilove, der sætter grænser, der i de fleste demokratier sætter flere begrænsninger i rettighederne end normalt. I Danmark er vi gået fra en automatisk epidemilov, til en hvor hele folketinget bliver hørt og der sættes tidsfrister på tiltagene, så de jævnligt skal behandles..

Vi er kommet igennem bølgerne med skindet på næsen og for hver bølge er der kommet færre resriktioner. Siden det virker må de danske politikere have valgt de rigtige pandemitiltag i forhold til de danske forhold.

Så nej lige tiltagene til pandemien er ikke udtryk for deres arrogance og ønske om indførelse af mere politistatlignende forhold.

Se f.eks. hellere på politikernes håndtering af logningsdommene, at skat nu må sammenkøre alle offentlige tilgængelige data og udvidelsen af tilgang til nummerpladescanningsdataerne og scannernes udbredelse osv.

Ps Søren Brostrøm er ikke ekspert, han er kun gynækolog.