Kommentar

Adam Holm: De filmstuderendes godhedsparadigme vil give os enfoldig kunst

De filmstuderendes kritik af velkendte begreber og etablerede synsmåder er helt efter bogen, men deres moralisme hører hjemme i en ideologi, ikke på det hvide lærred, skriver tv- og radiovært og ph.d. i moderne historie Adam Holm i denne kommentar
Hvad vil vi helst se, læse og lytte til; et allerede velkendt univers, der bekræfter ens forudfattede holdninger, eller et miljø og et sæt af ideer og begreber, som man må bearbejde kritisk, spørger Adam Holm.

Hvad vil vi helst se, læse og lytte til; et allerede velkendt univers, der bekræfter ens forudfattede holdninger, eller et miljø og et sæt af ideer og begreber, som man må bearbejde kritisk, spørger Adam Holm.

Sofie Mathiassen

Debat
14. februar 2022

Efter at have læst lektor Jørn Bjerres i øvrigt glimrende kronik her i bladet forleden, er jeg kommet i tvivl om, hvorvidt han og jeg iagttager den samme kulturdebat: Han ser grundlæggende to »dimensioner af frigørelse«, som vil det samme, mens jeg mestendels har øje for en problematisk sammenblanding af kunst og moralisme.

Forklaring følger, men først et skridt tilbage. Debatten udspringer af en tekst skrevet af en anonym filmstuderende og optrykt i filmmagasinet Ekko i december. Hovedsynspunktet, som senere har fået tilslutning fra adskillige navngivne studerende, er, at undervisningen varetages af »dinosaurer«, og at pensum »orienterer sig mod den konventionelle hvide, mandlige instruktør og til undervisning med eksplicit racistisk og minoritetsfjendtligt indhold«.

Som om det ikke var galt nok, må de studerende, som ønsker diversitet, affinde sig med »mange gamle, hvide, mandlige gæstelærere med tilsvarende gamle, hvide, mandlige opfattelser af, hvad filmkunsten skal og vil«. Den anonyme skribent ønsker sig derfor et opgør med de »misogyne og latent racistiske mandemænd«.

Det kan der være gode grunde til, men som helhed læses teksten som et slag for en bestemt prægning af fremtidens film, som udelukker – tør man sige censurerer? – anstødelige og potentielt provokerende temaer.

Adskillige hvide, midaldrende mænd, herunder denne signatur, har i kommentarer rundt omkring i andre medier udlagt teksten i Ekko som et angreb på idealet om kunstnerisk frihed og et forsvar for den moralisme, som forbindes med woke-bølgen.

Kampen for mangfoldighed bliver til enfoldighed

Jørn Bjerre mener derimod, som nævnt, at de to positioner må erkende, at de er hinandens forudsætninger og ikke modsætninger. Det er for så vidt konstruktivt og løfterigt for den videre samtale, men jeg er høfligt uenig, fordi moralismen i de filmstuderendes udlægning synes at veje tungest.

Grundlæggende handler det om, hvordan virkeligheden – den uden for vores vinduer, det konkrete – skal repræsenteres. Skal det anonyme indlæg, som er hele sagens kerne, tages for pålydende, kan man frygte, at behandlingen af reelle samfundsproblemer, for eksempel dårlig integration, racisme, sexisme og islamisme i fremtidige filmproduktioner bliver tilsidesat til fordel for en moralsk opbyggelig fortælling.

Vi får glasur i stedet for tekstur, og dette – med Karl Ove Knausgårds ord – godhedsparadigme ophæver kunstens undersøgende processer. Hvad vil vi helst se, læse og lytte til: et allerede velkendt univers, der bekræfter ens forudfattede holdninger, eller et miljø og et sæt af ideer og begreber, som man må bearbejde kritisk?

Det er i kraft af et anderledes verdensbillede og fremmede miljøer, at vi begriber kompleksiteten hos andre mennesker. Hvis man vil skabe et skel i den kunstneriske bearbejdelse af det, som er godt og opbyggeligt, og det, som støder og gør ondt, risikerer man at stå tilbage med propaganda for en bestemt tankegang. Kampen for mangfoldighed udarter dermed ironisk nok til enfoldighed.

Pluralisme frem for moralisme

Det såkaldte Hitler-kort skal bruges varsomt, og de filmstuderende er selvsagt ikke ideologisk beslægtede med nazismen, men det er relevant at nævne, at den kunstinteresserede Adolf Hitler flere steder i Mein Kampf går i rette med de »usunde værdier«, som udspringer af den moderne kunst.

Hitler sondrede mellem kunst, som styrkede borgernes moralske karakter og nationale sindelag, og »degenereret kunst«, som perverterede og forvanskede menneskesjælen. Vi har rigeligt med fortidige eksempler på, hvilke mekanismer der gør sig gældende, når man kun vil høre på det, man kan lide, og lukker for det, man anser for afskyeligt.

Pluralisme er humanisme, og det er alsidigheden og rummeligheden i den kunstneriske bearbejdning, som giver os et blik på det, som er sandt, snarere end på det, som er ’godt’.

Hvis vi kan mødes dér, på tværs af generationer og samfundspositioner, er det ikke helt skidt. Det er det til gengæld, hvis moralismen får lov at trives uantastet. Det er i hvert fald ikke med min velvilje, uanset at både de unge filmstuderende og vi, de ældre og satte, hævder at være fælles abonnenter på progressive værdier.

Adam Holm er ph.d. i moderne historie og tv- og radiovært

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Christian de Thurah

Enig. Et er, at finde et synspunkt uacceptabelt; noget helt andet er at finde det uacceptabelt, at det eksisterer.

Rolf Andersen, Dorthe Gunwald, Mette Eskelund, Vanessa Poulsen og Søren Ferling anbefalede denne kommentar
Kirsten Hansen

Hvorfor være kreativ for at begrænse andres kreativitet? Læs dog noget andet.

Rolf Andersen, Søren Ferling, Dorthe Gunwald, erik pedersen og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

Klar tale, nærmest en film helt uden billeder.
Vel findes der magtliderlige og egenrådige hanelefanter, men det er vel ikke nok til at lægge hele mandekønnet for had. Det havde været mere klædeligt hvis den anonyme brevskriver på filmskolen havde været konkret i sin kritik frem for at lægge hele lærerkollegier for had.
Går man ikke på filmskolen for at lære at beherske filmmediet mere end for at få at lære hvilke film man skal lave? Kom igang, vi glæder os til at se resultaterne.

Rolf Andersen, Søren Ferling, Dorthe Gunwald og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Bent Nørgaard

Kan det være anderledes med curlinggenerationens børn? Det må endeligt ikke gøre ondt - på dem!

Rolf Andersen, Finn Thøgersen, Søren Ferling og Dorthe Gunwald anbefalede denne kommentar
Marie-Christine Poncelet

Jeg blev ret oprørt over hvad du skrev Adam Holm, her har vi en ny generation som famlende forsøge et opgør imod det der været det bærende i kulturen, et opgør er ikke nødvendigvis et krav om udslettelse, måske mere et forsøg om at ikke skulle bære på skuldre en arv som man forkaster et forsøg for at finde nye vejer.
Jeg personligt ser ikke noget moralisme idet, faktisk vores samfund er gennemsyret af moralisme, det er moralisme når du trækker nazi kort frem det synes jeg er faktisk ret grov.
De yngre generationer vil finde nye veje og vil ikke nødvendigvis stå på skuldre af de gamle hvide mænd.
Det der er sket på filmskolen, et læring sted er godt synes jeg, de unge kunne have valgt at sidde på deres røv, de valgt at rejse sig for at finde en anden vej, fint nok.
Måske vil de finde et andet sprog, de behøvede at vend ryggen, fint for mig, lade os se hvad der kommer ud af det.

Sara Sindberg Bentsen, Tina Peirano, Ruth Sørensen, Steffen Gliese, Dylan Storm og Troels Ken Pedersen anbefalede denne kommentar
Troels Ken Pedersen

Så ...som modsvar på en protest over at filmstudiet og filmproduktion er tungt domineret af folk af én bestemt slags, svarer Adam Holm:

"Det er i kraft af et anderledes verdensbillede og fremmede miljøer, at vi begriber kompleksiteten hos andre mennesker."

...Som argument for at de filmstuderende skal holde kæft og acceptere at undervisningens form og indhold tager udgangspunkt i hvide heteromænd som altings målestok. For ellers er det Hitler. Eller noget. Mængden af refleksion i AHs indlæg er ikke imponerende.

AHs indlæg er for mig at læse en stærk støtte til de studerendes pointe. Ikke med vilje, men ikke desto mindre.

Troels Ken Pedersen

Hvor i alverden har de filmstuderende sagt at de ikke vil studere filmhistorien? Har de ikke "bare" sagt at de ikke vil begrænses til den del af filmhistorien, der er af, om og for de sædvanlige ronkedorer?

Der er en del mennesker i forbindelse med denne historie, der forekommer stærkt villige til at blive krænkede og antage det værste. Og det er sgu ikke kun de studerende...

David Adam, Tina Peirano, Ruth Sørensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Christian de Thurah

Uanset om man ønsker “at stå på skuldrene af gamle hvide mænd” eller ej, så er det jo det, man gør.

Jesper Frimann Ljungberg, Dorthe Gunwald og Søren Ferling anbefalede denne kommentar
Marie-Christine Poncelet

Christian de Thurah, ja det er vist nok svært at gøre sig fri, de sidder tung på stolen!
Det er lidt trist at læse Adam Holms argumentation som ligner på en prik den fra den etablerede uddannelse s miljøet i 1968, undtaget nazi kort, det var nok kommunist kort man trak frem på det tidspunkt.

Tina Peirano, Ruth Sørensen, Steffen Gliese og Troels Ken Pedersen anbefalede denne kommentar
Troels Ken Pedersen

Men det handler jo ikke om at hvide mænd skal være forbudt? Det handler om at hvide mænd ikke skal have nær-monopol på at alting skal siges af dem og handle om dem. Det handler om at vi sparer NOGET på de hvide mænd, så der også er plads til andet i undervisningen.

Mange andre end de gamle ronkedorer har haft noget at sige. Det hører vi bare ikke så meget om, fordi vi har så travlt med at tilbede ronkedorerne. Vi kunne stræbe efter lidt bedre balance. Status quo er ikke særlig afbalanceret.

Søren Ferling

"Kampen for mangfoldighed udarter dermed ironisk nok til enfoldighed."

Det er da også meningen - har du efter et par årtiers brug af det ideologiserede begreb 'mangfoldighed' endnu ikke forstået at det i klarsprog betyder 'homogenisering' .

Det er ellers en nok så overskuelig algoritme.

Ellers er jeg enig i dine betragtninger og mener ikke du bruger malplacerede analogier - der også kunne omfatte Sovjets socialrealisme og såmænd den helt vansindige kinesiske Kulturrevolution.

Steffen Gliese

Man lyder i disse debatter om kunstskolerne, som om man tror, at det er små ubefæstede sjæle, der besætter bænkeraderne til undervisningen.
Det er det nu ikke. Folk skal i høj grad allerede være i gang og have præsteret for at komme i betragtning til en af få uddannelsespladser, mange endog med optag kun hvert andet år.
Så holdningerne findes allerede, kendskabet findes allerede - og ideen om, hvad de tekniske aspekter af uddannelsen skal forløses i, findes i høj grad også allerede.
En ny generation gør oprør imod replikationen af alt for udtjente fortællestrukturer, som desværre er blevet den lidet overraskende mediering mellem skaberne og publikum.
Der er for lidt formeksperiment og alt for meget fokus på plot. Nye historier kræver nye fortællemodi.

Dansk filmkunst har nået et internationalt højdepunkt. Det får mig til at tænke på samlere og spredere. Henholdsvis de der opbygger, og de der nedbryder. Hvordan kan man opnå mere succes som ung filmskaber ? Jo man kan vedtage, at de gamle ikke har gjort det godt nok, og selv opfinde den dybe tallerken, bare med en anden farve.
Jeg har sympati for kritisk tilgang til undervisning, men at gøre gammel og hvid synonym med ubrugelig, er en hån imod de, som har skabt vor kultur.
De var i Europa mestendels sexbinære , hvide og mange også godt oppe i årene .
Hvis man ser bort fra retorikken, så drejer det sig nok mest om, at der skal være mere diversitet mht. køn og race, og det er i orden.
De gamle generationer er jo ikke fejlfri.

Troels Ken Pedersen

Nej, jan sørensen. Historien VAR alt muligt, inkl en masse folk som ikke var hvide mænd, såvel som hvide mænd. Historien som DU taler om er den historie, der bliver fortalt, og DEN handler set kun om hvide mænd. Det er ligesom det der er hele problemet. Og den foreslåede løsning handler, igenigenigen, ikke om at mænd skal være forbudt, men om at der også skal være plads til andre i de historier vi fortæller, og i hvem vi lader fortælle dem.

Tak for den fine illustration af problemet.