Kronik

Adgang til naturen er et grundlæggende velfærdsgode. Derfor bør den fordeles lige

At være i naturen styrker vores mentale og fysiske sundhed og giver livskvalitet. Men adgangen til skove og markskel er blevet begrænset over årene og er ikke ligeligt fordelt. Vi skal sikre mere lige adgang til naturen og forsimple de mange regler, skriver MF og miljøordfører for Socialdemokratiet Kasper Roug og formand for Friluftsrådet Niels-Christian Levin Hansen i denne kronik
De seneste 20 år er der ikke sket nævneværdige forbedringer af adgangen til naturen på trods af, at friluftslivet er blevet mere og mere populært, skriver dagens kronikør.

De seneste 20 år er der ikke sket nævneværdige forbedringer af adgangen til naturen på trods af, at friluftslivet er blevet mere og mere populært, skriver dagens kronikør.

Ulrik Hasemann

Debat
21. februar 2022

Friluftsliv bliver mere og mere populært. Flere springer i sadlen og kører på mountainbike i skoven eller sætter sig til rette i havkajakken på fjorden. Tendensen startede før coronapandemien, men er blevet markant forstærket de seneste to år. Vi går ture som aldrig før og bruger naturen til at mødes med familie og venner.

Vi ved, at naturen i mindst et årti har været blandt danskernes foretrukne steder at dyrke motion og formentlig også er den største fritids- og ferieattraktion. 110 millioner gange hvert år tager danskerne i skoven, til stranden, på fisketur med vennerne eller bruger naturen på andre måder. Samtidig er friluftslivet en milliardindustri, der skaber stor økonomisk værdi for samfundet.

Vi ved også, at det at kunne bruge naturen, når vi vil slappe af eller være aktive og få sved på panden, er afgørende for befolkningens mentale og fysiske sundhed og livskvalitet. Mennesker, der dagligt opholder i naturen, oplever betydeligt større livskvalitet end dem, der sjældent eller aldrig bruger naturen. Det viser en ny analyse foretaget af Realdania og Bolius fra november 2021. Vi ved også, at oplevelser i naturen er vigtige for børns læring, fysiske udvikling og det, vi kan kalde naturdannelse, der rummer en dybere forståelse af naturens sammenhænge og vigtigheden af at passe på miljøet. Hvis der skal være langvarig og bred forståelse for og opbakning til natur- og miljøpolitikken i Danmark, skal folk altså kunne komme ud og opleve den danske natur.

Adgangen til naturen er ikke god nok

Adgang til naturen er hele forudsætningen for det friluftsliv, som mange millioner danskere dyrker i foreninger eller på egen hånd. Det er dermed også forudsætningen for, at vi både som enkeltpersoner og som samfund får glæde og gavn af alle de positive effekter af friluftsliv.

Derfor skal der være adgang til natur for alle i Danmark, uanset hvem man er, og hvor i landet man bor. Det er simpelthen et velfærdsgode at have adgang til natur i hverdagen.

Derfor må vi også spørge os selv, om adgangen til naturen er god nok i dag.

De seneste 20 år er der ikke sket nævneværdige forbedringer af adgangen til naturen, trods det at friluftslivet er blevet mere populært og har udviklet sig i både omfang og karakter. Samtidig har naturen og landskabet ændret sig markant. Byer og veje fylder mere og mere af vores areal, markerne bliver større og større, og markveje og stier forsvinder, blandt andet fordi landbrugsmaskinerne har haft vokseværk og nu er alt for store til at bruge dem.

Tre fjerdedele af det danske skovareal er privatejet, og her er der ringere adgangsforhold end i de offentlige skove, til trods for at mange privatejede skove er rejst med offentlige tilskud. De offentlige skove er skævt fordelt i landet – hvis du for eksempel bor på Fyn eller Vestsjælland, kan du ikke bare gå aftentur i skoven efter solnedgang.

Samtidig er reglerne for at færdes i naturen komplicerede, at det skaber forvirring og konflikter og er svært at håndhæve for kommuner. Reglerne for brug af skove og naturområder varierer afhængigt af ejerforhold, tidspunkt på døgnet og året samt naturtype og dyrkningsforhold, som kun de færreste har en chance for at kende. Det er klart, at de komplicerede regler forringer befolkningens mulighed for uhindret at engagere sig i friluftslivet.

Der er altså et stykke vej, hvis vi skal nå visionen om fri og lige adgang til naturen.

Stier og ruter er bare første skridt

Det første skridt mod en bedre adgang til naturen er taget med regeringens udspil Tættere på II og flere penge på finansloven til et nationalt net af stier og ruter, der forbinder naturområder og skaber nye muligheder for både danskere og turister. Stier, ruter og andre faciliteter er med til at opmuntre folk til at bruge naturen, fordi de gør det nemt at komme ud og få gode oplevelser undervejs. Derfor glæder vi os også til at arbejde videre og samle kommuner, foreninger og turismeaktører om at føre visionen om et sammenhængende sti- og rutenetværk ud i livet.

Men selv om første skridt er taget, er der stadig bump på vejen, og nogle af disse kan vi komme henover med tre forslag, der skaber bedre muligheder og balance i adgangen til naturen både på landet og i byerne.

Naturen er den vigtigste begrundelse for vores valg af bopæl, men som det er i dag, opdager mennesker, der flytter på landet for at komme tættere på naturen, at det er sværere at komme ud i den, end de troede. De må nøjes med at se på den fra landevejen, fordi adgangsmulighederne mangler.

Derfor kunne det for det første give mening at tillade, at folk må gå langs de linjer, der i forvejen findes i landskabet i form af diger, levende hegn, markskel og vandløb. For eksempel kunne man fjerne den særregel, der forbyder adgang på arealer ned til søer og åer, der alligevel ikke må opdyrkes. Det ville forbedre mulighederne for både kanosejlads, lystfiskeri og vandreture og i nogen grad kompensere for, at cirka 50 procent af alle stier og veje i det åbne land er forsvundet over de seneste 50 år.

For det andet kunne man så i samme ombæring begrænse antallet af stier og markveje, der pløjes op eller spærres af. Som det er i dag, skal en landmand blot anmelde det til kommunen, hvis han vil nedlægge en sti eller vej – ikke søge tilladelse til det. Derfor skal beboere i området heller ikke høres og kan ikke klage over det, hvis den sti, de bruger til at gå tur, pludselig er væk. Det er ligetil at ændre anmeldelsesordningen til en tilladelsesordning og dermed begrænse, at stier og veje i landskabet forsvinder.

Skovene, især dem i nærheden af byerne, er danskernes foretrukne steder at dyrke friluftsliv og tage familien med ud at være aktive i naturen. Hvert år er der flere end 70 millioner besøg i skovene, og stort set alle danskere bruger skoven hvert år. Efterspørgslen på friluftsmuligheder i skovene er stigende.

Derfor burde vi for det tredje sidestille reglerne for offentlige og privatejede skove eller bare tillade, at man kan opholde sig i privatejede skove i et længere tidsrum end i dag og give bedre mulighed for at gå uden for veje og stier, hvis man vil plukke svampe og brombær eller se på fugle.

Friluftslivet har så stor betydning for vores livskvalitet, og derfor skal adgangen til naturen følge med det friluftsliv, som gavner alle grupper i befolkningen.

Kasper Roug er MF og miljøordfører for Socialdemokratiet

Niels-Christian Levin Hansen er formand for Friluftsrådet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Der bør lovgives om tilladelse til nedlægning af de små biotoper i landskabet; markveje, stier etc. For naturen, biodiversiteten - ikke for at give mennesket yderligere adgang. Naturen har hårdt brug for menneskefri områder. Flora såvel som fauna

Mvh Hanne Pedersen

Ejnar Pedersen

Adgang til natur og landskab (ikke kun fra et bilvindue) må være en menneskeret, og er samfundsmæssigt fornuftigt. Det styrker ikke mindst det mentale helbred og tilknytningen til vores land og samfund.
Tak for debatindlægget. Tak for at der er kræfter der arbejder for bedre adgangsforhold og enklere adgangsregler under hensyn til alle interesser.

Ejnar Pedersen