Information bragte den 14. februar artiklen »Antallet af offentligt ansatte per borger er historisk lavt. Velfærdsstaten er presset, mener ekspert«, som viste et fald i den offentlige beskæftigelse fra 2010 til 2019 på cirka syv procent. Kilden til historien var Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Her må man bemærke, at når AE vælger perioden 2010-2019, er det et udtryk for sløset omgang med tal, nærmere bestemt: cherry picking.
I 2010 havde vi det højeste antal offentligt ansatte nogensinde efter en kraftig stigning fra 2008 til 2010. Efterfølgende blev antallet nedbragt af blandt andet Thorning-regeringen. I artiklen har AE også valgt at se bort fra stigningen på 32.000 offentligt ansatte siden 2019 og frem til i dag. Det er en besynderlig udeladelse, eftersom vi i dag har flere offentligt ansatte end i 2010. Dels vælger AE at begynde perioden i 2010 på et historisk højdepunkt, og dels vælger man at se bort fra den markante stigning under Mette Frederiksen siden 2019.
Den store stigning på 32.000 offentligt ansatte siden 2019 skyldes blandt andet COVID-19, hvor flere kan henregnes som ansatte inden for sundhed. Men der har også været en stor stigning inden for administration, politi og forsvar. Og regeringen lægger ikke op til at reducere den offentlige beskæftigelse med 32.000 de kommende år. Derimod lægges der op til, at der skal være en varigt højere offentlig beskæftigelse.
AE argumenterer for, at det er højere udgifter, der skal give bedre offentlig service. Men udfordringen for den offentlige sektor er ikke ressourcemangel, men at pengene ikke bruges effektivt nok. De økonomiske vismænd har for eksempel vist, at flere penge til gymnasier ikke giver bedre resultater, samt at flere ansatte i vuggestuer og børnehaver ikke påvirker børnenes efterfølgende skoleresultater. Man kunne derimod øge servicen gennem mindre bureaukrati, konkurrenceudsættelse og frit valg.
Mads Lundby Hansen er cheføkonom og vicedirektør i CEPOS.
Er det ikke sløset omgang med tal, når man så undlader at nævne, at befolkningen er vokset med ca. 400.000 siden 2008.
Det er især sket i de ældste dele af befolkningen. Der er 14% flere mellem 80 og 89 år, 35% flere mellem 90 og 99 år og 35% flere over 100 år.
Der er også flere børn og unge. Præcist disse grupper kræver flere ressourcer. Jeg håber ikke, at CEPOS vil spare yderligere på fx ældreplejen.
"samt at flere ansatte i vuggestuer og børnehaver ikke påvirker børnenes efterfølgende skoleresultater"!!
Tænk at CEPOS, der i gennemsnit aflønnes med ca 72.500kr månedligt, overhovedet ikke kerer sig om hvilket LIV, børn i Danmark lever i daginstitutioner - men kun om der kan komme en NYTTEVÆRDI ud i den anden ende.
Børn opholder sig i gennemsnit 8-9 timer HVER DAG i børnehaver, hvor normeringen er 1 uddannet og 1 uuddannet til ca. 20 børn!
Det menneskesyn - eller mangel på samme - skal man vist være medlem af CEPOS for at forstå. Læs mere om børns vilkår her: https://denkritiske.com/2019/03/13/kaeft-trit-og-laering-et-kritisk-blik...