Kronik

Hvis min arbejdsplads ikke havde dybt kritisable forhold, ville de ikke mangle ansatte

Det, de arbejdsgivere, der råber om mangel på arbejdskraft, i virkeligheden ønsker sig, er billigt timelønnet personale, hvor de kan bøje overenskomsterne, og hvor der ikke er nogen social sikkerhed eller ansvarlighed, skriver salgsassistent i et supermarked Anne Grønlund i dette debatindlæg
Efter over 250 ufrugtbare ansøgninger fik Anne Grønlund endelig et job som salgsassistent i en delikatesse- og slagterafdeling i et supermarked. Hun oplevede en kultur, hvor arbejdsgiveren kan udnytte, at der er en enorm efterspørgsel på arbejde.

Efter over 250 ufrugtbare ansøgninger fik Anne Grønlund endelig et job som salgsassistent i en delikatesse- og slagterafdeling i et supermarked. Hun oplevede en kultur, hvor arbejdsgiveren kan udnytte, at der er en enorm efterspørgsel på arbejde.

Sigrid Nygaard

Debat
3. februar 2022

I november 2021 blev jeg ansat som ufaglært salgsassistent i en delikatesse- og slagterafdeling i en af landets største dagligvarekæder. Jeg var ekstremt glad. Jeg havde efter mere end 250 ufrugtbare ansøgninger endelig fået et job. Det var en ansættelse, der alene var kommet i stand ved en ret ukonkret og uformel samtale.

På min første arbejdsdag havde jeg endnu ikke en kontrakt eller specielt megen viden om mine ansættelses- og arbejdsforhold. Da jeg fik en snak med min umiddelbare leder, viste det sig, at min kontrakt kun ville være på 30 timer og følge den til enhver tid gældende vagtplan. Jeg var altså timeansat og ikke fuldtidsansat. Jeg fik dog løftet mit timetal til 32 timer, så min økonomi kunne hænge sammen med timelønnen på kun 123,43 kroner.

Ugen før jeg startede, var en kollega i 50’erne ligesom mig, blevet ansat. Hun kom fra et fuldtidsjob i rengøring, hvor hun havde været i 20 år. Hun havde, ligesom jeg, fået en forståelse af, at det var en fuldtidsstilling, men da hendes vagtplan kom, var det også kun 30 timer. Vi er under en HK Butik-overenskomst, men vores månedsløn er ekstremt lav – og variabel.

Jeg vil ikke komme ind på de dybt kritisable fysiske og psykiske arbejdsforhold, der er på stedet, hvor der samlet er ansat cirka 100 medarbejdere. Og jeg ønsker ikke at hænge nogen ud, for jeg var omgivet af søde og især unge mennesker, der knokler for deres løn. Det er kulturen, jeg ønsker at sætte fokus på, og på, hvordan man som arbejdsgiver kan udnytte, at der er en enorm efterspørgsel på arbejde fra almindelige mennesker som mig.

Vi er mange, der søger reelt fuldtidsarbejde

Det er mig en gåde, hvordan det hænger sammen, når jeg i medierne læser, at »Arbejdsgiverne skriger på arbejdskraft«, »Største mangel på arbejdskraft nogensinde« og at det er nødvendigt med udenlandsk arbejdskraft for at dække den fortsat buldrende økonomi og mangel på hænder. Det er ikke det, jeg møder i min jobsøgning. Udsagnene er i min optik sandheder med store modifikationer.

Regeringen, blå blok og Dansk Arbejdsgiverforening har det mantra, at vi i Danmark og EU har en sådan mangel på arbejdskraft, at det er nødvendigt at åbne for udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for EU. Det er en påstand, der efter min overbevisning hverken er dokumenteret eller sand.

For samtidig er vi lige nu mindst 70.000 i alle aldre og med forskellige baggrunde, der er sultne efter at komme ind på arbejdsmarkedet i ordinære job og fastansættelser. Og det er bare tallene fra ledighedsstatistikkerne, for samtidig er der et enormt mørketal af borgere, der ikke har en indtægt og gerne vil have fodfæste på arbejdsmarkedet.

Og ja, der er rigtig mange opslåede stillinger, så der er masser af job at vælge imellem. Men vi søger også hundredvis af job. Nogle jobopslag er måske proforma, og der kommer man ikke i betragtning. Og ved de job, vi søger, er det min erfaring, at der er op til 400 ansøgere. Derfor er historien en anden, når man spørger arbejdsgivere og virksomheder, der slår ordinære fuldtidsstillinger op – nemlig at de ikke mangler kvalificerede kandidater og ansøgere – tværtimod.

Dem med dårlige arbejdsforhold sætter dagsordenen

Konklusionen må være, at der er noget, der ikke stemmer. Hvordan kan virksomheder og arbejdspladser, hvor der er ordnede løn- og arbejdsforhold, få al den arbejdskraft, de har behov for, når der samtidig er virksomheder, der påstår, at de mangler arbejdskraft? Og som ovenikøbet er i stand til at gøre mangel på arbejdskraft til et generelt og nationalt problem.

Det er rystende, at de virksomheder, der ikke har ordentlige løn- og arbejdsforhold, og som søger timelønnet ufaglært arbejdskraft, har fået lov til at sætte dagsordenen i dansk arbejdsmarkedspolitik.

Der, hvor fortællingen bliver urealistisk for mig, er, at manglen på arbejdskraft skulle være generel og gælde de job, hvor der er ordnede arbejdsforhold og overenskomst. For det, de arbejdsgivere, der råber på arbejdskraft, i virkeligheden ønsker, er billigt timelønnet personale, hvor de kan bøje overenskomsterne, og hvor der ikke er nogen social sikkerhed eller ansvarlighed.

Den dagligvarekoncern, jeg arbejder i, har som andre virksomheder en overenskomst, men de bøjer vilkårene, især for de unge ansatte, så deres arbejdsforhold er dybt kritisable og giver en indtægt på et absolut eksistensminimum. Koncernen fastholder og producerer working poors med fagbevægelsens, arbejdsgivernes og politikernes velsignelse.

Måske er min oplevelse fra en af landets største dagligvarekoncerner en enlig svale. Men min ansættelse er et eksempel på en anerkendt arbejdsplads, der skriger på timelønnet arbejdskraft, men hvor de fleste mennesker med denne ansættelse ikke vil kunne opretholde en tålelig levestandard eller boligforhold. 

Flere hårdtarbejdende fattige i Danmark

Forrige fredag landede en aftale mellem regeringen, SF, Kristendemokraterne, De Radikale og DF om at øge arbejdsudbuddet ved at nedsætte dimittendsatsen og forkorte dagpengeperioden for nyuddannede akademikere. Aftalen er indgået ud fra tesen om, at de unge ikke gider at arbejde – de vil bare ’fede den af’ på offentlig ydelse.

Og i sidste uge kom blå blok med et endnu mere vidtgående udkast til, hvordan vi kan stramme skruen og skabe flere fattige i Danmark. De ønsker at nedsætte beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft. På den måde kan virksomhederne få endnu billigere arbejdskraft under kritisable arbejdsvilkår, samtidig med at ledige ikke kan finde fuldtidsarbejde.

For mig er det et personligt problem, men det er også et samfundsproblem, at alle ledige helt fejlagtigt bliver stigmatiseret af dem, der sidder på magten. ’Det skal kunne betale sig at arbejde’ – det er jeg helt enig i. Men man skal også kunne opretholde et eksistensgrundlag. Og faktum er, at jeg kan forvente en brutto månedsløn på mellem 14.000 og 16.000 kroner. Det er altså en ansættelse, jeg som borger i Hovedstaden ikke kan leve af, men som jeg heller ikke kan opsige uden en karensperiode.

Jeg anerkender, at der i sygehusvæsenet mangler sundhedspersonale af mange årsager. Og der er områder med flaskehalse af for eksempel uddannede pædagoger og socialrådgivere.

I håndværksfagene kan der være grupper, hvor vi under opsving mangler danske håndværkere. Men man kan vel opdrive disse faggrupper under dansk overenskomst, hvis vi kigger mod andre lande i EU. Og så må vi forstå, at det er brancher, der er stærkt konjunkturafhængige. Inden for bygge- og anlægsbranchen kan det snart gå den anden vej, og så bliver der hurtigt overskud af folk.

Men at der skulle være en generel mangel på arbejdskraft er en myte, som alle inklusive medierne er hoppet med på.

På grund af den reelle beskæftigelsessituation lever mange kummerligt, samtidig med at de knokler. Og det er udlændinge og danskere, der ikke er dækket af nogen sociale ydelser, der rammes hårdest af det dysfunktionelle arbejdsmarked.

­­­­Antallet af fattige hårdtarbejdende borgere vokser i Danmark. Det kan godt være, at det kommer som en overraskelse for magteliten i Danmark, at fattigdommen og uligheden vil stige i de kommende år. Politikerne har skabt et beskæftigelsessystem, der fastholder ledige i ledighed og straffer i stedet for at hjælpe. Det vil medføre uoprettelig skade for sammenhængskraften, arbejdsmarkedet og samfundskontrakten, hvis ikke de snart sadler om.

Anne Grønlund er kandidat i statskundskab og netop opsagt fra sit job som salgsassistent i et supermarked.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

1000 tak for opråbet!

Kamma Thomsen, Inger Pedersen, Brian Andersen, Steen K Petersen, Inge Lehmann, John Scheibelein, Hans Ditlev Nissen, lars pedersen, Kenneth Krabat, Christina Laugesen, Rikke Petersen, Marianne Jespersen, Birgitte Nielsen, uffe hellum, Ib Gram-Jensen, Vibeke Olsen, Søren Dahl, Claus Bødtcher-Hansen, Christian Mondrup, Mette Johansson, Susanne Kaspersen, P.G. Olsen, Siri Reiter, Lars Knudsen, Poul Søren Kjærsgaard, Uffe Juul, Karin Gottenborg, Flemming Sørensen, Steen Simonsen, Åse Lindau, Mogens Holme, Egon Stich, Birthe Drews, Ninna Maria Slott Andersen, Kent Bajer, preben pedersen, Niels Makholm, Sinne Lundgaard Rasmussen, jens christian jacobsen, Helle Hewau, jørgen djørup, Eva Schwanenflügel, erik pedersen, Leanette Nathalia Chresta Jensen, Poul Rasmussen, Helle Bovenius, Søren Nørgaard, Michael Hansen, Birger Bartholomæussen, Troels Ken Pedersen, Anne Folehave, Jes Enevoldsen, Mette Møhl og Heidi Larsen anbefalede denne kommentar
Birger Bartholomæussen

Og så er vi endda endnu ikke nået så langt ned som i USA: Her kunne jeg om morgenen i den lokale COOP købe en steak hos en ekspedient, som senere på dagen skænkede min øl op på mit lokale vandingshul. Arbejdsdag fra 07:30 til 23.00 plus oprydning

Brian Andersen, Inge Lehmann, John Scheibelein, Birgitte Nielsen, Vibeke Olsen, Svend Erik Sokkelund, Viggo Okholm, Susanne Kaspersen, Åse Lindau, Ninna Maria Slott Andersen, Niels Makholm, jens christian jacobsen, Eva Schwanenflügel og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Fake news er langt fra forbeholdt facebook.

Fænomenet har i dekader floreret i de etablerede medier, der ukritisk sluger det politiske spin råt, og går efter de letfordøjelige overskrifter og svælger i personfnidder og slibrige magtkampe på Borgen.

Borgen, der iøvrigt ligeså godt kunne ligge på Månen som på Slotsholmen, og hvis fond af unyttig viden synes akkumuleret af lobbyisternes og erhvervsorganisationernes ulykkelige brægen om manglende arbejdsudbud og dovne kontanthjælpsmodtagere.

Fagforeningerne har også snarligt overflødiggjort sig selv, når den udbyttede del af befolkningen ikke har råd til at melde sig ind i hverken den eller A-kassen, og de private lønforsikringer bliver reglen snarere end undtagelsen.

Fagre nye verden.

Inger Pedersen, Steen K Petersen, Inge Lehmann, John Scheibelein, Kenneth Krabat, Marianne Jespersen, Birgitte Nielsen, Vibeke Olsen, Claus Bødtcher-Hansen, Mette Johansson, Susanne Kaspersen, Lise Lotte Rahbek, erik pedersen, Bent Larsen, Mogens Holme, Egon Stich, Kent Bajer, Ninna Maria Slott Andersen, Niels Makholm og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Ninna Maria Slott Andersen

Hvor er det sandt !

Tak for dine ord og for, at tage dig tid til, at formulere dem.
-Og nej, dine oplevelser er desværre ikke blot en enlig svale.

Hanneh Christensen, Inger Pedersen, Steen K Petersen, Inge Lehmann, John Scheibelein, Rikke Petersen, Birgitte Nielsen, Vibeke Olsen, Søren Dahl, Mette Johansson, Susanne Kaspersen, erik pedersen, Karin Gottenborg, Steen Simonsen, Åse Lindau, Mogens Holme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steen Simonsen

Tak for er vigtigt og nødvendigt opråb
Hvad gør Information ved det??
Hvad gør fagforeningen og fagbevægelsen i det hele taget?
Dette er forhold der må kæmpes sammen om at få ændret
Håber det vil lykkes
Jeg er med

Inger Pedersen, Hanneh Christensen, Steen K Petersen, Inge Lehmann, John Scheibelein, Rikke Petersen, hannah bro, Birgitte Nielsen, Vibeke Olsen, Ninna Maria Slott Andersen, Claus Bødtcher-Hansen, Susanne Kaspersen, P.G. Olsen, erik pedersen, Siri Reiter og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Tak for dit indlæg!
I Lars Olsens bog “Det forsvundne folk”, dokumenteres mange af dine pointer, med forskning, statistik mv.
Meget bekymrende at magteliten ignorerer den faktuelle udvikling, med den åbenlyse risiko at vores samfund polariseres og på sigt vil destabiliseres i stil med USA.
Jeg oplevede selv som daværende maskinarbejder og TR, at virksomhederne svigtede deres ansvar ift. oprettelse af lærlingeforløb og hellere ville “importere” billig faglært Polsk arbejdskraft. Den her udvikling har stået på i mange år, da mine oplevelser ligger tilbage i 00`erne under “globaliseringsbølgen”
Politikerne og arbejdsgiverne skal bare huske at forholde sig aktivt til problemet med ekskludering, afmagt og elendige løn- og arbejdsforhold for de lavestlønnede, ellers er der stor risiko for (også i DK) at tingene eksploderer i stil med Trumps Amerika.
Det håber jeg ikke at nogen ønsker sig?

Inger Pedersen, Hanneh Christensen, Steen K Petersen, Inge Lehmann, John Scheibelein, hannah bro, Marianne Jespersen, Birgitte Nielsen, Vibeke Olsen, Ninna Maria Slott Andersen, Jens Larsen, Christian Mondrup, Mette Johansson, Viggo Okholm, Ove Skildal Nielsen, Susanne Kaspersen, P.G. Olsen, Eva Schwanenflügel og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Tænderne er desværre for længst trukket ud af fagbevægelsen for de "almindelige mennesker" - det tidligere LO, FOA, SID og lignende. Det sørgede Claus Hjort Frederiksen og Uffe Ellemand for sekunderet af den samlede presse med tv-avisen og såkaldte menneskeretsadvokater - eller i hvert fald nogle, der gerne så sig selv som sådanne - i spidsen.
Man fratog for knap 20 år siden de fattigste her i landet retten til at slutte sig sammen og kollektivt sælge deres arbejdskraft via overenskomster med arbejdsgivere og virksomheder. Det var de såkaldte eksklusivaftaler, der blev lagt for had, selvom de dog beskyttede dem med de laveste lønninger og de korteste uddannelser, og som samtidig via fagforeningerne gav dem en stemme i den offentlige debat. Med eksklusivaftalerne svandt fagbevægelsens indflydelse og den smule magt, den havde. Nu er disse fagforeningsmedlemmer ude af offentlighedens bevidsthed, og derfor udenfor indflydelse. De potentielle medlemmers vilkår bliver stadig ringere, fordi de herskende abonnerer på den superliberalistiske og vanvittige ide, at fattigdom er en motiverende faktor for underklassen, mens skattelettelser og større rigdom er det for overklassen. Nu er fagforeninger kun for de mere veluddannede, som forsvarer deres faglighed og de privilegier, deres uddannelse giver dem. Jurister og læger er de fremmeste eksempler herpå, men også pædagoger, lærere, magistre, sygeplejersker, politibetjente og andre hæger om deres specielle uddannelser, jobs og faglighed, og de har heldigvis på den måde stadig en vis beskyttelse mod dårlig behandling, grov udnyttelse og stigende proletarisering.
Fagbevægelsen har forståeligt nok svært ved at indse, at man ikke kan beskytte dem med kort/igen uddannelse og lav løn, som jo dog var dem, der udgjorde den oprindelige fagbevægelse. Man er stadig mod mindsteløn og mod at der lovgives om ansattes rettigheder. Men netop den her omtalte lønmodtagergruppe er i konkurrence med studerende, nyuddannede fra andre fag, som midlertidig må tage ufaglærte jobs. Også flygtninge og indvandre søger ufaglært arbejde selvom de evt. har en uddannelse i deres oprindelsesland, som måske ikke gælder her, eller på grund af sproglige vanskeligheder. Hertil kommer EU borgere, som trods alt tjener bedre i et lavtlønnet job i Danmark frem for et tilsvarende i Polen eller Rumænien.
Fagbevægelsen tror stadig på den såkaldte "danske model", der historisk netop er baseret på, at der er en stærk fagbevægelse, som kan sikre medlemmerne acceptable løn- og ansættelsesvilkår, ordentligt arbejdsmiljø, et velfungerende socialt system med en rimelig arbejdsløshedsunderstøttelse, og som samtidig kan fungere som fortaler for deres interesser. De sociale goder og en rimelig arbejdsløshedsunderstøttelse skulle i henhold til teorien modsvares af fagbevægelsens villighed til at acceptere korte opsigelsesvarsler, effektiviseringer, automatiseringer, gentagne omskolinger, lang vej til arbejde mv. Korte opsigelsesvarsler, effektiviseringer, automatiseringer mv. fungerer godt. Vi har en fleksibel, omstillingsparat og veluddannet arbejdsstyrke. Problemet er bare, at fagbevægelsen nu er så svækket af vigende medlemstal, at de har mistet stemmen og at modydelserne til stadighed bliver forringet, kravene strammet og lovgivningen omkring ydelserne fylder stadig mere.
Én af liberalismens grundpiller, den frie aftaleret, gælder ikke for de underste. De har ikke lov til at slutte sig sammen og sælge deres arbejdskraft, - løn og ansættelsesvilkår kollektivt. Derfor må fagbevægelsen desværre indse, at slaget er tabt for de mest udsatte grupper på arbejdsmarkedet. De kan kun sikres ordentlige arbejdsforhold gennem lovgivning, selvom det er en stor kamel at måtte sluge for fagbevægelsen.
Som dagens kronikør så rigtigt peger på: Bedre arbejdsmiljø, værdige arbejdsforhold, og rimelige løn- og ansættelsesvilkår er den bedste måde for virksomhederne at klare sig i konkurrencen om arbejdskraften. For hvem siger i grunden, at mangel på arbejdskraft er en ulykke for samfundet. Tværtimod kunne den blive løftestangen for ordentlige arbejdsforhold for de lavest lønnede og kortest uddannede.

Inger Pedersen, Ebbe Overbye, Steen K Petersen, John Scheibelein, lars pedersen, Lise Lotte Rahbek, Kenneth Krabat, Egon Stich, Niels Makholm, Marianne Jespersen, Birgitte Nielsen, uffe hellum og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Birgitte Nielsen

Tak for et godt opraab!
Som i saa mange andre forhold kopierer DK's politikere bakket kraftigt op af medierne tilstandene i USA, hvor denne skaevvridning med millioner af fattige timeloennede uden overenskomstbeskyttelse arbejder haardt til meget lave loenninger har hersket i flere aartier. Og vel at maerke i et aarhundrede, hvor de rigeste menneskers aldrig har tjent mere. Accepten af fattigdomskulturen for de mange mennesker er desvaerre et udbredt faenomen, naesten overalt i den vestlige verden, og ogsaa i Danmark.
Haaber at Information arbejder videre paa dette tema, det traenger til meget mere opmaerksomhed.

Inger Pedersen, Steen K Petersen, Søren Dahl, Inge Lehmann, John Scheibelein og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kenneth Krabat

pisk.
gulerod.

hvem uddeler hvad?

Hanneh Christensen

Enig.

Færre jobopslag end i 2007
Der er ingen evidens for, at der mangler ufaglært arbejdskraft.
Kigger man på jobindex.dk kan man se de historiske opslag tilbage til 2007. I 2007 var der 60.197 opslåede job inden for Handel og Service. I 2021 var der 47.890. Et fald på godt 20%.
I 2007 var der 8.068 opslåede chauffør stillinger. I 2021 var der 4.305.
I 2007 var der 12.716 rengøringsjob, i 2021 var der 7.704.

Fra 2007-2021 er befolkningen samtidig steget med 393.000, heraf er 139.000 mellem 15-66 år og altså i den arbejdsdygtige alder.

Automatisering
En af årsagerne til de færre jobopslag er, at jobbene automatiseres. McKinsey udgav i april 2017 en rapport, hvor de estimerer, at over 50% af de ufaglærtes jobfunktioner kan automatiseres. Det gælder 63% inden for Industrien, 56% inden for Handel og 54% inden for transport.

Derfor er det også dybt uansvarligt at hente en masse ufaglært arbejdskraft hertil, når man ved, at en hel del job vil forsvinde.

Kun ca. 40 rengøringsjob i Storkøbenhavn
På Jobindex er der 84 jobopslag i kategorien Rengøring, men ca. halvdelen er lederjob, it-job e.l. Kun få er fuldtidsjob, mange uden fast arbejdstid, jf. også næste afsnit, om retorikken i jobopslagene.

Retorik i jobopslag
Man må forvente, at hvis virksomhederne konkurrerer om at få ansatte, altså ved lavt arbejdsudbud, at så ville det afspejle sig i sproget i jobannoncerne. Fx fremfor at kræve ville de mere fortælle , hvad de kunne tilbyde. Men i dag er der fortsat kun krav.

I Storkøbenhavn er der for tiden 84 job i kategorien Rengøring. Men mange af jobbene er lederjob og andre jobfunktioner. Reelt er der kun ca.
Det første har i og for sig en pæn retorik, men der er intet om, hvad de kan tilbyde, herunder arbejdstid, løn, frokostanordninger eller andre goder. Kun krav.

Næste job kræver kørekort, bør være teknisk anlagt, tale og skrive perfekt dansk, have it-kundskaber og kunne afhjælpe mindre tekniske fejl i parkeringshuse, som de altså samtidig skal gøre rene. Arbejdstid 37 tm, dag-weekend-aften. Altså, det jeg kalder et 24/7-job. Timeløn 157,95 kr. med specificeret tillæg aften/weekend. Trods det primært er krav uden faste arbejdstider, er der dog oplyst løn.

Næste et 30 timers job fra 7-14.30 mandag-torsdag. Overenskomstmæssig løn uden specifikation. Dansk-krav.

Næste: gennemsnitligt 37 tm, fleksibel ml. 7-17. Krav: dansk. Bemærk ordet “gennemsnitligt”. Det betyder jo oversat, mere i nogle uger, mindre i andre.

Næste: Skal have teknisk flair, ambitiøs, erfaring, tale nordiske sprog eller engelsk osv. (Altså, vi taler om et rengøringsjob.) Start 1. april (altså hvis man mangler arbejdskraft er det vel hurtigst muligt). Intet om arbejdstid og løn. Jobopslaget synes opslået flere gange.

Næste: 30,5 tm, fortrinsvis hverdage men også weekend og helligdage. Erfaring med ældre, høj arbejdsmoral, fleksibel og stabil. Du møder på arbejdet med godt humør.

Næste: Fuldtid/deltidsjob, fleksible arbejdstider. Håndvask af biler både hverdag og weekend. Mødestabil. Intet om lønforhold.

Næste: Deltid, aften. Antal timer og løn fremgår ikke. Start 1.4.2022. Omstillingsparat, taler og læser dansk og forstår skrevne retningslinjer, tilpas erfaring med erhvervsrengøring. Mødestabil, pligtopfyldende, serviceminded.

Det var så en række eksempler på stillingsbeskrivelser. Floskelfyldte og ofte nedladende. Intet tyder på, at der lefles for ansøgere pga. mangel på arbejdskraft. Tværtimod.

Jeg skulle godt nok være meget udsat, hvis jeg skulle søge et job, hvor der stod, man skulle være mødestabil og pligtopfyldende. Eller hvor virksomheden ikke præciserede arbejdstider.

For det fortæller jo noget om virksomhedens opfattelse og behandling af ansatte. Det skal tilmed anføres, at jeg har set værre opslag end disse.

Steen K Petersen, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek og Birgitte Nielsen anbefalede denne kommentar
Hanneh Christensen

Manipulation med ledighedstal
I 3. kvt. 2021 var antallet af:
Registrerede ledige: 95.536.
AKU-ledige: 141.000.

Definition af ledighedstal
Når medier oplyser ledighedstal er det normalt antallet af registrerede ledige. Dvs. alle dem, der modtager offentlig ydelse som dagpenge, ledighedsydelse eller er jobparate kontanthjælpsmodtagere. Der medregnes ikke ledige studerende, eller dem, der har mistet deres dagpengeret og er blevet selvforsørgende. Samtidig beregnes antallet i “fuldtidsledige”. Dvs. hvis 2 personer hver er ledige i halvdelen af måneden, så tæller de kun som 1. Det betyder, at antallet af berørte ledige er større.

AKU-ledigheden er baseret på en spørgeundersøgelse og medregner alle dem, også studerende, som er aktivt jobsøgende og kan tage et job hurtigt. Derfor mener jeg, at AKU-tallet er det mest korrekte. Dog frasorteres alle dem, der blot har 1 times arbejde på en uge. Fx kan du være ledig og tage et 5 timers ugentlig vikarjob på en skole. Det kan man jo ikke leve af, og du vil fortsat fx modtage dagpenge. Men denne person medregnes ikke i AKU-tallet. Så antallet af ledige er reelt endnu større end de 141.000.

Danmarks Statistik medtæller de 15-89 årige i beskæftigelsen
Tidligere målte man AKU-tallet på de 15-74 årige. Men nu har jeg bemærket, at de nu måler på 15-89 årige. Derved kommer antallet af beskæftigede til at stige mere, end de reelt er. Ligeledes kan man jo flere 74-89 årige der arbejder få ledighedsprocenten ned, da arbejdende 74-89 årige tæller med i arbejdsstyrken, med ikke med i ledighedstallene, hvis de mister jobbet, da de jo så vil modtage folkepension.

Eurostat med tæller de 15-74 årige i beskæftigelsen
Interessant er tilmed, at kigger man på Eurostats tal, der bygger på AKU-princippet, så anvender de fortsat aldersgruppen 15-74 år, og ikke 15-89 år. Her kan man så se ved en sammenligning, at skiftet er sket i 2020. Pludselig stiger antallet af beskæftigede hos Danmarks Statistiks tal i forhold til de tal, der oplyses hos Eurostat. Mens beskæftigelse ifølge Eurostat steg med 47.000 fra 3. kvt. 2018 til 3. kvt. 2021, så steg den med hele 65.000 hos Danmarks Statistik. Altså manipulationen består i 17.000 flere beskæftigede pga. ren tal-magi .

Danmarks Statistik er en styrelse under Indenrigs- og boligministeriet
Og hver gang der skiftes regering, ser man faktisk at det afspejles i de statistikker, der vises. Statistikker forsvinder og andre kommer til.

AKU-ledigheden er i øvrigt ifølge Eurostat på 147.700, altså 6.700 flere end hvad Danmarks Statistik oplyser, og det er en hel generel tendens, at Eurostats tal er størst. Disse kommer imidlertid også mig bekendt fra Danmarks Statistik, så hvad forskellen er, må himlen vide.

Man skal selvfølgelig være opmærksom på, hvilken politik der kan være interesseret i denne slags talmagi, hvem der er interesseret i at opskrue beskæftigelsen og nedbringe ledigheden. Det tyder for mig at se på, at Danmarks Statistik er styret af en neoliberal tankegang og at det afspejler sig i deres statistikker.

Inger Pedersen, Lise Lotte Rahbek, Ebbe Overbye, Steen K Petersen og Birgitte Nielsen anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

Sikke et godt arbejde med de tal @Hanneh Christensen, du demontere sangen om manglende arbejdkraft, en sang der ikke stemmer, en sang der lyder falsk.

Hanneh Christensen, Inger Pedersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Jeg er fra 1942. Og har, igennem hele min levetid, hørt den samme løgnagtige sang fra det såkaldte "erhvervsliv". Ivrigt kolporteret borgerlige købte politikere, samt det vi dengang , (Obs. Triggerwarning) kaldte "Bladnegre". Og borgerskabet har altid slugt maddingen.