kommentar

Biblioteker er fælleseje, gratis og den slags hverdagskommunisme, vi skal have mere af

Biblioteker er et hverdagseksempel på kommunisme. Bøgerne er fælleseje og gratis. Man går bare ind og tager, hvad man skal bruge. Og når man er færdig, sætter man bogen tilbage på hylden, så andre kan få glæde af den. Lad os udbrede det koncept til flere livsområder, skriver forfatter Eskil Halberg i denne klumme
Bøgerne på biblioteket er alles, de er fælles og gratis. Man går bare ind og tager, hvad man skal bruge. Og når man er færdig, sætter man bogen tilbage på hylden, så andre kan få glæde af den. Ingen skal have penge op af lommen, alle har lige adgang til forbruget. Det er kommunisme.

Bøgerne på biblioteket er alles, de er fælles og gratis. Man går bare ind og tager, hvad man skal bruge. Og når man er færdig, sætter man bogen tilbage på hylden, så andre kan få glæde af den. Ingen skal have penge op af lommen, alle har lige adgang til forbruget. Det er kommunisme.

Miriam Dalsgaard

Debat
24. februar 2022

Kommunisme er det sted, hvor vi yder efter evne og nyder efter behov. Et sted, hvor alt er gratis, og folk forbruger det, de har brug for, og ikke mere. Et sted, hvor vi deler ressourcerne imellem os uden at betale. For mange er denne idé en fjern og urealistisk utopi. Noget fuldkommen urealistisk. Men hvad nu, hvis kommunisme allerede findes i vores hverdag?

Denne idé kunne vi kalde for hverdagskommunisme. Kommunisme har ikke nødvendigvis noget med staten at gøre. Daglige gøremål, praksisser og måder at organisere livet på kan også være kommunisme. Tænk på, hvor mange gange en ven har lånt dig sit sommerhus, en bil eller en christianiacykel, uden at du skulle betale eller gøre noget for det. Når vi flytter for vores venner, er det hverdagskommunisme, hvor vi deler vores tid med hinanden. Tænk over det. Vi gør det hele tiden.

Selv i private husholdninger lever princippet om at yde efter evne og nyde efter behov. De fleste familier deler deres penge og tid med hinanden uden modydelse. Vi deler, hvad vi har.

Biblioteker

Et godt eksempel på en mere formaliseret kommunisme i hverdagen er biblioteket. Bøgerne på biblioteket er alles, de er fælles og gratis. Man går bare ind og tager, hvad man skal bruge. Og når man er færdig med at læse Mimbo Jimbo og den lange vinter, sætter man den tilbage på hylden, så andre kan få glæde af den. Ingen skal have penge op af lommen, alle har lige adgang til forbruget. Forbruget er ikke medieret af priser og pengeøkonomi. Alt til alle! Det er kommunisme.

Det fine ved biblioteket er, at folk faktisk passer på bøgerne. Folk har grundlæggende respekt for fælles ting. Man ødelægger ikke biblioteksbøger, det ved alle. Man passer på bøgerne og prøver at aflevere dem tilbage til tiden, så andre kan få glæde af dem.

Men hvorfor stoppe ved bøger? Det er i grunden underligt, at det lige er bøger, vi har besluttet os for skal distribueres efter kommunistiske principper og ikke andre forbrugsgoder.

Pelle Dragsted foreslår et værktøjsbibliotek i sin bog Nordisk Socialisme. Supergod idé. Så slipper vi for hver især at købe vores egen gulvsliber, dyksav, kangohammer eller de maleruller, man altid køber igen, fordi man ikke kan huske, hvor de blev af. Når man er færdig, afleverer man det tilbage, bip! Og op på hylden.

Bibliotekarerne skulle nok have følgeskab af håndværkere, der kunne stå for at vedligeholde værktøjet på biblioteket eller udskifte nedslidte dele. De kunne jo passende lønnes af det sænkede privatforbrug af værktøj.

I dag findes også telefon- og computerbiblioteker på mange arbejdspladser. De bærbare computere og arbejdstelefoner, man får udleveret på nogle arbejdspladser, har andre brugt før dig, og en programmør eller tekniker har opdateret den, så den kan bruges igen af andre.

Hvis vi udvider biblioteket, ville det være et sted, hvor du kunne låne mange af dine forbrugsgoder. Ikke kun bøger. Hvad med et cykelbibliotek eller et bilbibliotek (indtil vi afskaffer dem), et bibliotek for tøj, møbler, musikinstrumenter? Ja, selv planter og billedkunst. Du låner og afleverer tilbage, når du er færdig. Slår vi det hele sammen, ville det være en slags IKEA eller Walmart bare med lånerkort i stedet for dankort.

Boligbiblioteket findes allerede

I virkeligheden findes kommunismen allerede. Den skal blot udbredes til flere og flere livsområder.

Vi kunne, hvis vi ville, for eksempel ekspropriere alle private boliger i byen og gøre dem til en del af et boligbibliotek. Når du er færdig med at bo der, skal du aflevere lejligheden tilbage, så en anden kan bruge den. Men hov, vent. Selv den idé findes allerede. Det kalder vi almene lejeboliger.

Vores økonomi kunne i princippet være organiseret som et stort folkebibliotek. Det ville da være meget smart. Hvorfor går vi ikke bare i gang?

Eskil Halberg er forfatter

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Charlotte Momberg

det er lige det vi forsøger i VINK -vildere i Nyborg kommune, en Folkefrugtpark for fællesskabet og til fri afbenyttelse https://www.tv2fyn.dk/nyheder/20-02-2022/1930/1930-20-02-2022?clip=709ab...

Leanette Nathalia Chresta Jensen, Lars Knudsen, Alvin Jensen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Svend Jespersen

Man kunne vel med lige så stor (eller måske større?) gyldighed kalde det hverdagskristendom eller blot kristendom? Prøv at læse Apostlenes Gerninger 2, 44-45.

Og næste spørgsmål må så være: Var Marx reelt en forklædt kristen?

Henrik Nielsen, Bjarne Hosbo Poulsen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

@Svend: Sider du at der er komunisme i kristendom?

Lise Lotte Rahbek

En pedantisk kommentar: Bøgerne er ikke gratis. Det er biblioteksbygningerne og de biblioteksansatte heller ikke.
Det er skattefinansieret.
VI har betalt dem.

Hans Larsen, Jan Damskier, Christian de Thurah, Eva Schwanenflügel og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar

Ja, når man tænker efter, er Danmark meget fælleskabsdrevet allerede.

Alt har dog en pris, der er intet, der er gratis.
Hvis ikke man selv skal til lommen, er der nogle andre, der skal, via skattebetalingen.
Super vigtigt at fokusere endnu mere på deleøkonomi - også i fremtiden.

Uden dog at bevæge sig over i den anden grøft, hvor fællesskabet bliver en undertrykker.

Svend Jespersen

@ Alvin. Det må vel komme an på, hvad der kom først. Jeg tror ikke, Jesus eller Lukas havde hørt ret meget om Marx eller Engels.

Henrik Nielsen

Jeg har nu altid forstået at kommunisme er en samfundsform hvor staten/samfundet ejer produktionsmidlerne og ikke gar så meget at gøre med at man kan låne naboens hammer :-)

Christian de Thurah og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Karin Gottenborg

Gode tanker på en grå dag, som bibliotekar er det tanker jeg ofte har haft - og de er ikke mindre brugbare i disse tider hvor der er brug for grøn omstilling.
Lade os få både værktøjs- IKEA og tekstilbiblioteker..osv.

johnny volke og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
henrik poulsen

Nej bibliotekerne er ikke gratis, vi betaler dem over skatten, men det er et af steder, hvor jeg virkelig føler jeg får noget for mine skattekroner.