Kommentar

Borgmester: Folketingets økonomiske kontrol bremser kommunernes grønne omstilling

Kommunernes klimaindsats bliver holdt tilbage af stramme anlægsrammer og lånebegrænsninger. Folketinget bør sætte kommunernes økonomi fri til at indføre grønne tiltag, så vi kan blive en reel del af omstillingen, skriver borgmester i Frederiksberg Kommune, Michael Vindfeldt (S), i dette debatindlæg
Vil man den grønne omstilling, er man nødt til at aktivere kommunerne i klimakampen, skriver borgmester på Frederiksberg Michael Vindfeldt (S).

Vil man den grønne omstilling, er man nødt til at aktivere kommunerne i klimakampen, skriver borgmester på Frederiksberg Michael Vindfeldt (S).

Asger Ladefoged

Debat
16. februar 2022

Hvad har dansk økonomi og klodens klima til fælles?

De bliver begge varmere for hver dag, der går.

Og hvis vi vil stoppe verdenshavene i at stige, så kræver det, at vi bruger vores brandvarme økonomi til at gøre Danmark grønnere.

Som nyvalgt borgmester må jeg derfor også råbe offentligheden op. For lige nu bliver vi kommuner forhindret i at hjælpe den grønne omstilling på vej, selv om Folketinget og regeringen kan ændre det med nogle få snuptag.

Plejehjem eller solceller

Vi kommuner forvalter 400 milliarder kroner årligt. Vil man den grønne omstilling, er man nødt til at aktivere kommunerne i klimakampen. Men to konkrete barrierer hindrer i dag den grønne omstilling i kommunerne. Den første er anlægsrammerne.

Når skiftende regeringer holder kommunernes anlægsinvesteringer i meget stram snor, så tvinges kommunerne ud i at prioritere mellem eksempelvis en ny daginstitution, der er nødvendig for at holde pasningsgarantien, eller flere grønne tage. Det er desværre en kamp, som klimaet har tabt på forhånd. Selvfølgelig vil daginstitutionen altid vinde. Og hvilket byråd vil udskyde et nødvendigt plejehjem for at få gennemført et storstilet solcelleprojekt på rådhusets tag? Svaret givet sig selv.

Der er derfor brug for, at grønne investeringer bliver fritaget fra Folketingets stramme løkke om halsen på anlægsbudgetterne. Den grønne omstilling kan ikke vente, og den kan ikke vinde uden hjælp.

Her kunne man indvende, at det er uansvarligt og uhørt, at nogle investeringer undtages fra den samlede anlægsramme. Men det gør man allerede i dag, og når kommunerne eksempelvis betaler til flere almene boliger, så er det også uden for anlægsrammen.

Spred regningen ud

Den anden hindring består af kommunernes ringe muligheder for at optage lån. Vi er måske den sidste generation, der kan gøre noget ved klimaproblemerne, men vi er ikke den eneste generation, der bør betale for omstillingen, som også kommer fremtidige generationer til gode. Det tror jeg i øvrigt, at ungdommen og de kommende generationer vil være helt enige i. Klimakampen er fællesskabets kamp.

Kommunerne bør derfor have langt bedre muligheder for at optage lån til grøn omstilling, så vi kan fordele den regning, vi får nu og i de kommende år, ud over de nuværende og kommende generationer.

Klimaproblemerne er ikke noget, denne generation alene har ansvaret for. Det har de foregående generationer i høj grad også. Men vi kan jo ikke bede om penge med tilbagevirkende kraft. Derfor er det ret og rimeligt, at vi kommuner kan lånefinansiere vores projekter inden for grøn omstilling i langt højere grad end i dag. Og så længe renten ligger på det nuværende niveau, er det dumt ikke at låne pengene.

Tænk over potentialet. Hvis kommunerne eksempelvis de kommende ti år optager lån for to milliarder årligt, vil det give 20 milliarder til grøn omstilling. 20.000.000.000 kroner.

For en kommune som Frederiksberg ville det cirka betyde svimlende 400 millioner til grøn omstilling, som man så kunne betale tilbage over for eksempel 30 år. De penge kunne rykke os langt frem i den grønne omstilling, og man ville endda kunne forbedre den kommunale økonomis drift i takt med det resulterende fald i udgifter til energiforbrug.

Sæt nu kommunerne fri, så vi kan tage del i den grønne revolution.

Michael Vindfeldt (S) er borgmester på Frederiksberg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jens Voldby Crumlin

Der er tre barrierer der stopper muligheden for effektiv indsats. Udover de to nævnte er det reglerne om at det samlede kommunale skattetryk ikke må stige. Vi er nødt til at indse at den politisk bestemte benlås på kommunernes muligheder for at løse de mange udfordringer både indenfor klima, velfærd og uddannelse alene handler om neoliberal udpining af fællesskabets muligheder for nødvendig handling. Markedet skal favoriseres uanset konsekvenserne og uden en objektiv analyse af hvordan udfordringerne løses mest demokratisk og økonomisk ansvarligt.

Inger Pedersen, Tommy Rasmussen, Ole Olesen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Hvis kommunerne får lov til at bruge flere penge, så hjælper det Ikke noget, for de kan ikke skaffe meddarbejdere.

jesper jespersen

Tak til Michael Vindfeldt for en meget relevant kommentar.
Ja, kommunernes budgetter er lagt i en spændetrøje af budgetloven og de årlige forhandlinger mellem KF og finansministeren.
Grønne investeringer burde friholdes fra budgetlovens spændetrøje.
Det har jeg uddybet bl.a. i bogen 'Kriseøkonomi og Klimagæld - hvor kommer pengene fra?', Forlaget Jensen og Dalgaard, 2021.
Med venlig hilsen
Jesper Jespersen
Professor(em) i samfundsøkonomi
jesperj@ruc.dk