I Storbritannien blev aborten legaliseret i 1967, men nu må kampen for kvinders ret til at bestemme over egen krop atter føres: Den konservative britiske regering har nemlig øjnet en ny chance for at stække den fri abort som led i sine kulturkrige.
I kølvandet på premierminister Boris Johnsons melding om, at alle coronarestriktioner vil blive ophævet en måned før planlagt, kom det frem, at den britiske sundhedsminister, Sajid Javid, påtænker at sløjfe den lov, der blev indført som en del af regeringens COVID-19-strategi, som gav kvinder ret til tidligere og lettere aborter i eget hjem.
Får Javid held til at genindføre de bestemmelser, der var før pandemien – og som betød, at kvinder skulle aflægge personligt klinikbesøg for at få en abort – vil tusindvis af kvinder skulle kæmpe om de meget færre kliniktider, der nu udbydes. Det vil igen tvinge mange til at udskyde aborttidspunktet til ud over de medicinske aborters tidsfrist.