Læserbrev

Vi får brug for flere boliger, og de skal ligge et sted. Fælleden giver lavest klimaaftryk

Det nytter ikke noget at diskutere, hvorvidt der bliver behov for flere boliger i København. Det bliver der, og jo tættere på byen, vi kan bygge dem, jo mindre bliver klimaaftrykket pr. beboer. Amager Fælled er det bedste bud, vi har, skriver tidligere miljøborgmester i Københavns Kommune Bo Asmus Kjeldgaard og tidligere formand for Bydelsrådet på Indre Nørrebro Jesper Langebæk i denne duplik
Debat
7. februar 2022

Medlem af Amager Fælleds Venner Hanne Smidt skriver den 31. januar i et svar til vores debatindlæg den 26. januar, at man ikke kan begrunde byggeri på Amager Fælled med, at der er behov for boliger. Hertil er vores svar, at der er et tvingende behov for boliger.

Der kommer 200.000 flere danskere inden 2030, og skal de bo med lavest muligt klimaaftryk, skal det ske i storbyen. Selv på trods af faldende tilflytning til København, vil befolkningen vokse med knap 68.000 de næste ni år, og heraf vil mere end halvdelen være voksne over 30, som får brug for deres egen bolig.

Det vil sige, at der vil være brug for minimum 30.000 nye boliger i hovedstaden inden 2030. Spørgsmålet er derfor ikke, om der skal bygges, for det skal der, men blot hvordan vi bygger mest bæredygtigt.

De planlagte boliger på den gamle losseplads på fælleden er alle lejeboliger bygget med træ. De vil blive forsynet med energirigtig fjernvarme, og boligerne vil blive placeret oven på hinanden, så de ikke optager for meget areal. Bygningerne ligger i gå- og cykelafstand fra centrum og tæt på kollektiv trafik.

Derfor vil det samlede klimaaftryk for kvarterets fremtidige beboere være på linje med det københavnske gennemsnit, som er et af landets laveste. Samtidig undgår vi at nedlægge vild natur andre steder og ødelægge områder med stor biodiversitet og drikkevandsinteresse.

Så både hvad angår klima og biodiversitet er boligerne og placeringen rigtig god.

I dag siver der allerede metan op fra den gamle losseplads på fælleden. Uanset om man bygger boliger eller lader fælleden ligge, siver der metan op.

Vi har respekt for, at Amager Fælleds Venner ønsker at hjælpe naturen mest muligt, men bygges der ikke på Fælleden, skal der findes plads til boligerne et andet sted. Resultatet vil ofte blive, at der bygges mindre tæt, så mere natur inddrages til bebyggelse.

Og jo længere væk fra de tætte bykvarterer, der bygges, jo større bliver den enkeltes klimaaftryk.

Bo Asmus Kjeldgaard er tidligere miljøborgmester i København for SF.

Jesper Langebæk er tidligere formand for bydelsrådet Indre Nørrebro for SF.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Rikke Petersen

Så byg i Kongens Have eller Ørstedsparken. I Fælledparken er der også plads.

Dorte Sørensen, erik pedersen og Christina Stougaard Hansen anbefalede denne kommentar
Christina Stougaard Hansen

Man kunne også bygge på Rådhuspladsen. Ja og måske rådhuset også kan huse nogle af de hjemløse københavnere?

Niels-Simon Larsen

Det er som om, at Bo og Jesper tror, at overbefolkning kun er noget, der findes i u-landene. Hensynet til dyrene kender de heller ikke.
Der er ikke mere plads, forstå det nu. I har ikke ret til at forgribe jer på de sidste rester af naturen.
Hvad der så skal ske, har vi politikere til at bestemme, efter de har snakket med os andre om det. Politikerne har ansvaret for, at der er natur til vores efterkommere.

Christina Laugesen, Marianne Stockmarr og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Hvorfor er så mange Københavnere så argumentresistente?
De nedværdiger sig ikke til at argumentere for deres sag, de er så fuldstændig dumstædige.

Peder Bjerring

Den velkendte salamimetode er taget i anvendelse på Amager Fælled. Først snuppede man en ordentlig luns af den fede del af fælleden til metroen og vejanlæg. Nu har man så taget et areal ved Vejlands Allé. Og det stopper jo nok ikke med det, hvis der ikke bliver sagt fra. Der må være masser af muligheder for boligbyggeri på tidligere industrigrunde og lignende i Hovedstadsområdet.

Hans Larsen, Marianne Stockmarr og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hvorfor der der så ikke bygget mindre og billige boliger - og hvorfor er de 25% lovpligtige almene lejeboliger ikke opført?

Ligeledes at klumpe almene boliger sammen er det ikke netop det der modvirkes i Mjølnerparken osv. - hvor bygningerne bliver solgt til private. Er det det cirkus de 2 herre mener skal gentage sig? Ligeledes på en grund hvor der siver metan op .

Hvis de 2 herre mener ,at det gør ikke noget at bygge på grønne områder i byen - så kan der sikkert finders et hjørne i Fælledparken , hvor nogle træhøjhuse kan placeres.

Marianne Jespersen

Når vi har brug for flere billige boliger i København, så lad os først definere København ikke til Københavns kommune, men til Storkøbenhavn. Så kan byen blivee tænkt i helheder i stedet for kommunalbestyrelser. Lad os derefter starte med at frede Møllnerparken og insistere på at den skal være offentlig ejet. dvs al nedrivning og tvangsflytning standses. Pensionist fælleskaber i opgange udbredes mere end nu og suppleres med andre fælleskabskonstruktioner f.eks. unge - eller familiebofælleskaber på tværs af generationer. Enkelte Ledige lejligheder kan evt. forbeholdes sociale ressourcepersoner, Såsom frivillige i div. foreninger mv. sport, klima, hobbyforeninger osv.
Forslag om at bebygge Fælledparken er derimod ikke godt - og dumt netop fordi den slags er at åbne for salami-tankegang. Og det er vigtigt også i nutid og fremtid at lade nogle områder være som de nu er. Så Fælledparken er hellig og det kan andre områder også være f.eks Stejleplads, Amagerfælleden.
Udbygningen af Kalvebods Brygge er eksempel på hvordan det ikke skal gøres ligesom de døde lukkede vindblæstekvarterer omkring Bellacenteret.
Vi ser også i disse år at man tillader højhusbyggeri hvor det slet ikke hører hjemme. f.eks på Nørrebro, Østerbro og indre by. Det bør straks standses. Det fremmer ikke et godt bymiljø og ødelægger Københavns profil og miljø. Det bør stoppes. Vi må fastholde at et nybygget hus skal passe til omgivelserne. dvs. højder, facader, materialer mv. skal tilføre det lokale bymiljø inklusiv gaderne noget positivt,
Vi skal tænke i fællesskaber, legende børn og gode bænke til de trætte gamle, mødesteder - ikke bare cafeer med betalingstvang eller lukkede højhushaver på 15. etage. Plads og rum til liv på gaden og i mellem husene. Og det skal ikke kun være for de smarte, velhavende . Svaret er ingen må bygge privat lejlighedskomplekser og lign, uden at afgive en vis procentdel af lejligheder, kontorbygninger mv. til offentlig ejendom, statslig eller kommunal . Og disse må den offenlige myndighed ikke afhænde.
Lynettehold kunne være eller blive et godt projekt, hvis man turde lade borgerne deltage og være med til at remodellere projektet, isteder for at lukke af og prøve at buldose, bosse og snyde sig igennem .

Marianne Jespersen

Der skal naturligvis stå Lynetteholmen !

Niels-Simon Larsen

Grundproblemet her er, at der ikke skal ske mere. Der er sket nok. Vi skal have fødselsbegrænsning i Kbh og i hele landet, for der er ikke brug for så mange mennesker. Der skal heller ikke holdes liv i os gamle, når vores tid er ude.
Jeg ved godt, at man ikke kan blive valgt på det program, og derfor fortsætter vi med at ødelægge naturen ikke kun i KBH, men over det hele. Politikerne fortsætter med at foregøgle, at de gør noget for os. Det gør de da også bare det forkerte.
Vi har ramt loftet. Det er det, vi må til at indse.