Georg Metz

Georg Metz: Kritikløst at anvende frihedsbegrebet er lige så begavet som at forveksle coronapasset med jødestjernen

Friheden til at udtale sig er naturligvis indiskutabel. Men ytringsfriheden – inden for lovens grænser – er i al dens øvrige grænseløshed ikke uden konsekvenser for vurderingen af ytringers ophav
Friheden til at udtale sig er naturligvis indiskutabel. Men ytringsfriheden – inden for lovens grænser – er i al dens øvrige grænseløshed ikke uden konsekvenser for vurderingen af ytringers ophav.

Friheden til at udtale sig er naturligvis indiskutabel. Men ytringsfriheden – inden for lovens grænser – er i al dens øvrige grænseløshed ikke uden konsekvenser for vurderingen af ytringers ophav.

Thomas Borberg

Debat
4. februar 2022

Det vakte med rette opsigt, da to lærere fra CBS forleden sammenlignede vaccinepasset med nazisternes jødestjerne og smagfuldt føjede spot til sorg og smerte.

Sproget har gloser til karakteristik af sådanne udsagn, og af hvem de kommer fra. En alvorlig samtale på rektors kontor om indsigt og dømmekraft afgjorde her sagen. Lærerne kan nu føje forhenværende til deres titler.

Friheden til at udtale sig er naturligvis indiskutabel. Men ytringsfriheden – inden for lovens grænser – er i al dens øvrige grænseløshed ikke uden konsekvenser for vurderingen af ytringers ophav. Hvis ens tandlæge insisterer på, at jorden er flad, og månen lavet af grøn alpeost, kan tilliden uanset øvrige kvaliteter lide afbræk, så man lægger sit plomberede tandsæt i hænderne på en anden. Ord afspejler begavelse, moral og indsigt.

Sammenligningen af Nazitysklands jødestjerne og folkemord med initiativer over for en smitsom dødelig sygdom vurderet af en hær af sagkyndige, besluttet af en folkevalgt regering, godkendt efter debat i relevante demokratiske fora, minder om manden, der har svært ved at forstå, at han ikke kan måle et tordenskrald med en tommestok.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Tak Metz.

Skønt at få sat tingene sat på rette plads i behørigt forhold til hinanden.
Endnu engang :)

Inger Pedersen, Katrine Damm, Annette Munch, Steen K Petersen, erik pedersen, Ete Forchhammer , Per Klüver, Mette Johansson, Gunvor Henriksen, Erik Nissen, Gitte Loeyche, Elisabeth From, Inge ambrosius, Svend-Erik Runberg, Vibeke Moe, Jens Larsen, Poul Genefke-Thye, Anker Nielsen, tove helbo, Else Mortensen, Niels Vest-Hansen og Ib Gram-Jensen anbefalede denne kommentar

Kære Georg, din holdning er der ikke tvivl om, men hvorfor så floromvunden?

jens christian jacobsen

Man skal passe på ikke at lægge sig ud med Mertz-meningheden, der altid - altid - lobhudler manden uanset hvad han skriver. Så jeg skynder mig med at sige, at jeg er enig i grundsubstansen i Intermezzo i dag: At frihedsbegrebet altid skal bedømmes i den kontekst, det anvendes indenfor.
Når så det er sagt, bruger Metz eksemplet fra CBS hovedløst og helt uden for konteksten. Man kan diskutere det smagfulde i at bruge et så 'belastet' symbol som Davisstjernen. Men for mig er der ikke tvivl om, at de to lærere blev mødt af uigennemtænkte automatreaktioner i medierne. Lærerne brugte Davisstjernen som reference til det, de mener er et let genkendeligt historisk symbol på stigmatisering - ligesom de mener Coronapasset er det. Begge symboler henviser til emblematisk eks- og inklusion. Hverken mere eller mindre. Metz misforstår og sammenligner jødeforfølgelser med en 'smitsosm, dødelig sygdom.' Men det er symbolernes emblematiske værdi, som lærernes sammenlignede. Ikke to forskellige historiske begivenheder. Man kan måske kalde det for 'falsk kontekstualisering.'
Så skriver Metz om Corona-restriktionerne:
'..At tallet ikke er højere, skyldes den midlertidige suspendering af friheden til ikke at gå med mundbind i butikkerne og ikke vise pas, samt indforståetheden til at lade sig vaccinere. Her er der sådan set kun detaljer i forløbet at diskutere.'
Nej, faktisk kan man diskutere hele grundlaget for effekten af nedlukninger. Et spritnyt metareview af effekten af Corona-tiltag fra John Hopkins viser, at lockdowns har haft ringe eller ingen sundhedseffekter, men til gengæld har enorme økonomiske og sociale omkostninger, hvor de er blevet gennemført. Reviewet konkluderer, at lockdown-politikker er dårligt funderede og bør for fremtiden afvises som et pandemipolitisk instrument.
https://sites.krieger.jhu.edu/iae/files/2022/01/A-Literature-Review-and-...

Poul Genefke-Thye

For omkring 1000 år siden kom vore forfædre med følgende to fyndord:

"Den er hårdt kuet, som ikke tør slippe en vind på åben mark"

"Ikke skal man bøje sig , sagde manden - han sked stående"

Den sunde fornuft ligger, som Georg Metz påpeger, imellem de to yderpunkter.

Malene Avlund Hansen, Per Klüver, Birger Bartholomæussen, Gitte Loeyche og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Gunilla Kurdahl

"En frihed, vi efter de ubehagelige, men ikke ubærlige, restriktioner."

Naivt af Metz at tro og fremføre at restriktionerne var ubehagelige men ikke ubærlige. Tydeligvis var det sådan for ham og mange andre. Men kæmpe stor fejl at tro at det gælder for alle.

Kære Metz, for mange var restriktionerne ubærlige.
Det kan du jo let være ligeglad med, men det kan de for hvem det var sådan ikke.

Hvad skal de for hvem restriktionerne var ubærlige, kalde deres kamp? Ordet frihed må de ikke benytte?

Gunilla Kurdahl

Det var ikke et retorisk spørgsmål. Jeg er oprigtigt interesseret i hvordan de for hvem restriktionerne var ubærlige, skal gebærde sig for at gøre opmærksom på den ubærlighed.
Det er ikke ligetil og let for alle at få stukket en pind i næsen, for nogle er det et overgreb. Vil du ikke være sød og forholde dig til det?

Allan Nørgaard Andersen

Gunilla Kurdahl, selv om jeg ikke har det sådan, kan jeg godt forestille mig at det kan være et overgreb, når råderetten over ens egen krop bliver tilsidesat af krav om at man skal have stukket en pind i næsen, for at opnå ret (in casu coronapas) til at færdes frit i samfundet. At det for de fleste ikke opleves som mere indgribende end at man skal bruge sikkerhedssele i bilen eller overholde fartbegrænsninger, ændrer jo ikke ved at den slags for andre er næsten ubærlige indskrænkninger af deres personlige, fysiske udfoldelsesrum.
Men i alle den slags tilfælde, handler det vel om at de, der føler sig gået alt for nær, må påtage sig opgaven med at forklare hvorfor de øvrige skal være indstillede på at ofre ikke blot deres bevægelsesfrihed (smitterisiko, utryg trafik), men også helbredet eller sågar livet, fx for at nogle kan undgå at få en vatpind stukket i næsen et par sekunder.

erik pedersen, Ete Forchhammer , Marianne Jespersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Gunilla Kurdahl, ja, det kunne for nogle, i princippet opfattes som ubærligt, og som et overgreb.

Og tak for, at de stod igennem det. Godt gået.

jens christian jacobsen

@Allan Nørgaard Andersen
Læs reviewet (eller nøjes med abstract) i det link jeg vedlagde min kommentar ovenover. Lockdowns mindsker ikke Covid-dødelighed, ejheller hjælper de på antallet af indlæggelser. Overraskende også for mig. Men tilsyneladende kan vi undvære dem, når det bryder løs igen.

Eva Schwanenflügel

@ jens christian jacobsen

Cepos har også lige været ude med en lignende 'undersøgelse'.

Den bliver fuldstændig skudt ned.
Læs her:

https://videnskab.dk/krop-sundhed/forskere-kritiserer-nej-ny-analyse-kan...

Freddie Vindberg

At trække "frihedsbegrebetkortet"
er lige så begavet som at trække "nazikortet".

jens christian jacobsen

@Eva Schwanenflügel
Ja kritikken i Videnskab.dk beroliger noget.
Da jeg læste rapporten fra John Hopkins undrede jeg mig over, at reviewerne undlod at indregne effekt af frivillige restriktioner som befolkningerne accepterede, som fx afstand, indskrænkninger i social kontakt, frivillig testning mv. Det må kunne forklare noget af forskellene mellem lande som fx Sverige og Danmark: I Sverige kostede de manglende restriktioner et stort antal ældre døde i udsatte boligområder. Det skete først I pandemien. Det medgiver Tegnell, (men mener også, at det skyldes ringe, lokale forhold i sundhedsvæsenet)
Det undgik vi i Danmark. Var det så fordi vi både frivilligt og 'tvunget' indrettede os med restriktriktionerne? Eller?
Der er vist stadig en del, der ikke er belyst tilstrækkelig.

CBS-sagen har egentlig ikke noget med ytringsfrihed at gøre. Det handler om at 2 undervisere nægtede at passe deres arbejde. Og arbejdsvægring betyder selvfølgeligt at ansættelsesforholdet bringes til ophør. De har i princippet selv sagt op.

Inger Pedersen, Allan Forsberg, erik pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Poul Genefke-Thye

Yderligere læsning vedr, undersøgelsen fra John Hopkins Institute

https://www.chicagotribune.com/suburbs/post-tribune/opinion/ct-ptb-davic...