Kommentar

Det er en hetz mod det frie menneske, når politikerne vil sænke fartgrænsen til 40 km/t

Transportministeren vil lade kommuner sænke fartgrænsen i tættere bebyggelse til 40 km/t, selv om den nuværende grænse har været en succes i 40 år. Samtidig fordrejer man debatten ved at tale om ’vanvidskørsel’. Det er et hysterisk korstog mod personbilisterne, skriver forfatter Erik Svane i dette debatindlæg
Den eneste grund til at indføre transportministerens initiativ om en fartgrænse på 40 kilometer i timen er at frembringe en pengestøvsuger, der udelukkende går efter endnu flere almindelige danskere for petitesseovertrædelser, skriver forfatter Erik Svane i dette debatindlæg.

Den eneste grund til at indføre transportministerens initiativ om en fartgrænse på 40 kilometer i timen er at frembringe en pengestøvsuger, der udelukkende går efter endnu flere almindelige danskere for petitesseovertrædelser, skriver forfatter Erik Svane i dette debatindlæg.

Thomas Borberg

Debat
5. februar 2022

Hysteriske politikere over hele landet synes ivrige efter at nedsætte farten i byerne til 40 km/t, og transportminister Benny Engelbrecht (S) vil give grønt lys til, at 15 kommuner gør netop det. Melodramaentusiasternes strategi er dybt ulogisk og lyder, at for at stoppe dem, som ikke overholder fartgrænsen på 50 km/t, sætter vi fartgrænsen ned til 40 km/t.

Efter nøje research besluttede Folketinget ellers i 1973, at 60 km/t var den ideelle fartgrænse i tættere bebyggede områder. Få år senere blev den nedsat til 50 km/t.

Lad mig stille læseren et spørgsmål: Har vi i de seneste 40-50 år oplevet en generel stigning i antal trafikdræbte på landets veje og gader?

Hvis svaret var ja, skulle vi da endelig sænke grænsen til 40, 30, ja, endda 15 km/t.

Men hvor mange trafikdrab skyldes ansvarlige danskere, der respekterer grænsen på 50 km/t? Forsvindende få.

Selvfølgelig er der trafikuheld – med distraherede bilister, vanvidsbilister, alkoholikere og så videre. Lad dem stå til ansvar – ikke os andre. Generelt er antallet af trafikdræbte nemlig faldet stødt siden 1970’erne.

Den eneste grund til at indføre transportministerens 40 km/t initiativ er for at frembringe en pengestøvsuger, der udelukkende går efter endnu flere almindelige danskere for petitesseovertrædelser. Husk det gamle amerikanske ordsprog: If it ain’t broke, don’t fix it.

Politikerne hader personbilen

Fordi personbilen gør borgeren til et frit menneske, er den hadet af de bilfobiske myndigheder og politikere. Over hele den vestlige verden er venstreorienterede storbypolitikere begyndt at nedlægge parkeringspladser og lukke veje for biler. Som økonomen Pascal Salin skriver, har ingen opfindelse i menneskehedens historie gjort det almindelige menneske mere frit end personbilen (tak, forhånede kapitalisme).

»Med en bil kan man køre hen, hvor man vil, hvornår man vil, og med hvem som helst, man vil,« tilføjer bileksperten Lauren Fix. »Med tog, fly og busser er ruterne planlagt, mens tidsplanen er forudbestemt. Kun biler giver dig mulighed for at være spontan.« Det er netop, fordi bilen giver et menneske personlig frihed, at politikerne og bureaukraterne hader den så meget, fortsætter hun i videoen »The War on Cars«.

Den såkaldte hastighedsgrænse er et af de mange udtryk, som regeringen bruger til at manipulere debatten og dirigere folks tænkemåde i den ønskende retning. Det er det perfekte eksempel på det nysprog, som George Orwell beskriver i sin roman 1984. Faktisk burde det hedde langsomhedsgrænsen, idet de allerfleste bilister, som bliver straffet, ikke bliver nuppet for at køre ’for stærkt’, men for ikke at køre langsomt nok.

Almindelige mennesker får frataget deres biler

Her i 2022 kan man desværre frygte, at vi i Danmark ser begyndelsen til et enormt magtran. Det vil ende i et hav af færdselsbøder samt en accept af, at regeringen kan stjæle (undskyld, konfiskere) danskernes biler. Er det et tilfælde, at loven om såkaldt vanvidskørsel har et navn, som også er helt orwellsk? Et ord, som ingen får lyst til at stå imod. Hvad der kaldes vanvidskørsel i Danmark – at køre 200 km/t – er ganske normal, lovlig kørsel på flere motorvejstrækninger i Tyskland.

Okay da. Så fordobl bøderne til dem, der kører to gange hurtigere end fartgrænsen. Eller firdobl dem. Men at multiplicere bøderne med 100 og med 1.000, som man gør ved at konfiskere en borgers bil, er en grum og usædvanligt hård straf. Faktisk er det landevejsrøveri.

Hvis vi ikke har medlidenhed med de ’rige svin’, der mister deres Porscher og BMW’er, så protesterer vi heller ikke, når en ny generation af politikere om 10-15 år uundgåeligt opstiller nye vilkår – og vi normale mennesker begynder at blive berøvet vore Toyotaer og Peugeoter.

Faktisk er det allerede begyndt: Allerede nu får flere uskyldige og ikke særligt rige bilejere deres biler konfiskeret, selv om det ikke var dem selv, der sad bag rattet under lovovertrædelsen. Så står Danmarks justitsministerium ikke længere for retfærdighed, men for uretfærdighed.

Det er på tide, at danskerne holder op med deres ’sådan er det bare’-mentalitet og siger nej til bilfobiske politikere og nægter at lade sig indmelde i endnu et af deres hysteriske korstog.

»Desto flere love og restriktioner, der er, desto fattigere bliver folket,« skrev den kinesiske filosof Lao Tsu for 2.500 år siden. »Desto flere regler og forskrifter, desto flere fredløse og tyve i samfundet.«

Erik Svane er forfatter

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Henrik Jepsen

Det er da satire, er det ikke?

Poul Genefke-Thye, erik pedersen, Thomas Tanghus, Inger Pedersen, Benta Victoria Gunnlögsson, Torben K L Jensen, Troels Ken Pedersen, Morten Wieth, Annette Munch, Mette Johansson, Katrine Damm, Jørgen Falck, Inge ambrosius, Svend-Erik Runberg, Mads Horn, Lillian Larsen, Lars Knudsen, Martin Sølvkjær, Eva Schwanenflügel og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Fordi personbilen gør borgeren til et frit menneske, er den hadet af de bilfobiske myndigheder og politikere."

Det anede jeg ikke..

Er det mon aliens, der bygger alle motorvejene (på den flade jord)?

erik pedersen, Thomas Tanghus, Inger Pedersen, Benta Victoria Gunnlögsson, Hans Larsen, Troels Ken Pedersen, Morten Wieth, Katrine Damm, Svend-Erik Runberg, Mads Horn, Lillian Larsen, Lars Knudsen og Martin Sølvkjær anbefalede denne kommentar
Kirsten Hansen

Gad vide hvor stor en del af godtfolket i frihedsbilerne i virkeligheden er karrierekriminelle der ofte kører for stærkt uden at det får konsekvenser.

En fair handel er vel at alle nye biler bliver udstyret med fartbegrænsninger via gps så de ikke kan tage sig ekstra “frihed” på bekostning af andres sikkerhed.

erik pedersen, Lars Knudsen, Stig Bang-Mortensen, Svend-Erik Runberg og Jan Andersen anbefalede denne kommentar

Frihed for hvem Erik?

Ikke de unge uden kørekort, fattige der ikke har råd til bil og pensionister der er for gamle til at overskue trafikken.

Dødsulykker er ikke den eneste omkostning ved høj fart, så din konspirationsteori om at modstand mod frihed er drivende motivation for hastighedsnedsættelser er i bedste fald naiv.

Følgende stiger med hastigheden:
Dødsulykker
Personskader
Partikelforurening og PAH
Udledning af NOx og CO
Dækslid der giver mikroplastik
Støj
Antallet af trafikdræbte dyr
Og ikke mindst CO2

Stigningen er ikke lineær i de fleste af eksemplerne, de vokser kraftigere end hastigheden.

Ved en 10% øgning af hastigheden vil brændstofforbruget ikke øges 10%, men mellem 15% og 20%.

Det betyder at vi ved at forlænge rejsetider med 10% kan sænke trafikkens CO2 udledning med 15% i morgen.
Det vil købe os tid til den grønne omstilling, sænke sundhedsudgifterne, mindske mikroplast udledningerne og bidrage til til et generelt lavere stressniveau i trafikken.
Ved at sætte arbejdstiden en smule ned kan den øgede transporttid deles mellem erhvervslivet og det arbejdende folk.
Lavere produktivitet er ikke en fejl i vores nuværende situation, det er en del af løsningen på ressourceproblemer og overforbrug.

Jeg kan ikke se nogle gode argumenter mod 40 km/t i byerne, 70 km/t på landevejene og 100 km/t på motorvejen.
....Ud over at drengerøve med tung højrefod begynder at flæbe om "ffrreeedduuhhm".

Tag en tudekiks og spil Mario Cart, Erik.

Hvad siger I andre?
Skulle vi lave et borgerforslag om fremadrettede langsomhedsgrænser?

Birgitte Bagger, Karin Mette Petersen, Poul Genefke-Thye, erik pedersen, Erling C Havn, Thomas Tanghus, Lars Knudsen, Kent Bajer, Hans Larsen, Peter Krogh, Morten Wieth, Gunilla Funder Brockdorff, Eva Schwanenflügel, Svend-Erik Runberg og Peter Bryde Poulsen anbefalede denne kommentar
Peter Bryde Poulsen

Ja,kan man overhovedet tænke sig en større frihed,end at kunne køre 50 km/timen ?

erik pedersen, Benta Victoria Gunnlögsson, Troels Ken Pedersen, Ole Olesen, Eva Schwanenflügel, Svend-Erik Runberg og Mads Horn anbefalede denne kommentar
Rasmus Grouleff

Det er sjovt, jeg ville føle mig væsentlig mindre fri, hvis jeg havde en bil. Næh, cyklen og de flade konvolutter, det er, hvad der gør dig ægte fri.

Og lad mig så i øvrigt spørge om, hvor meget hurtigere mon Erik Svane kommer frem, hvis hastighedsgrænsen ikke sænkes?

Han må i sandhed være en travl mand, hvis det er nok til at bryde sammen på denne pinlige måde. Jeg har helt ondt af Erik.

erik pedersen, Lars Knudsen, Peter Krogh, Morten Wieth, Eva Schwanenflügel, Svend-Erik Runberg og Anton Mølbjerg Eskildsen anbefalede denne kommentar
Gunner Boye Olesen

Her i landsbyen Hjortshøj, hvor jeg bor, fik vi efter lang tids opfordringer fra vort demokratisk valgte lokalråd til kommunen fået nedsat hastigheden fra 50 til 40 km/t. Og da de fleste bilister overholder reglerne og der samtidig kom bump, har det gjort trafikken sikrere og mere tryg, specielt for os cyklister, der jo skal dele vejen med bilister. på de fleste veje i Hjortshøj Så jeg tager hatten af for at politikerne nu endeligt har ladet det være op til det lokale demokrati af fastsætte hastighedsgrænserne.

Thomas Krag, Mads Horn, erik pedersen, Thomas Tanghus, Morten Wieth, Troels Ken Pedersen, Rasmus Grouleff og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Gunner Boye Olesen

Her i landsbyen Hjortshøj, hvor jeg bor, har vi efter lang tids opfordringer fra vort demokratisk valgte lokalråd til kommunen fået nedsat hastigheden fra 50 til 40 km/t. Da de fleste bilister overholder reglerne og der samtidig kom bump, har det gjort trafikken sikrere og mere tryg, specielt for os cyklister, der jo skal dele vejen med bilister. på de fleste veje i Hjortshøj Så jeg tager hatten af for de politikere, der nu endeligt har ladet det være op til det lokale demokrati af fastsætte hastighedsgrænserne.
Erik Svanes og andre bilisters frihed er ofte lig med tvang for os, der er udenfor bilerne.

Mads Horn, Lars Knudsen, Hans Larsen, Peter Krogh, Morten Wieth, Birger Bartholomæussen, Eva Schwanenflügel og Svend-Erik Runberg anbefalede denne kommentar

Send manden til psykiater.

Der er klart behov for en samlet aktion for at snyde "pengemaskinen" - lad os alle overholde fartbegrænsningerne, så får "den" ingenting!
Som en bonuseffekt får flere af os lov til at leve længere :-)

Morten Petersen

fremragende satireindlæg! Det er lang tid siden jeg har moret mig så godt

Gert Friis Christiansen

Jeg hørte engang en person, lidt i sjov, argumentere for hvordan alt CO2 udledning og kvælstofudledning kunne bringes til nul for industri og landbrug; man kunne bare lukke hele lortet. Det er vel de færreste, der mener, at det ikke ville skabe nogle andre problemer i samfundet, ikke mindst for understøtning af de, der ikke kan selv.
Det virker som om alle ovenstående kommentatorer, ikke har en nedre grænse for hastigheder på de forskellige veje. Men man bliver sku da nødt til at argumentere for sine synspunkter og hvilke konsekvenser de har. Det lyder fint og omkostningsfrit, når man byder ind med lavere hastighedsgrænser, men hvorfor stoppe ved 40 km? Hvorfor ikke 30 eller 20 km i timen, eller måske helt forbyde biler i byen. (NB Jeg har ikke selv bil)

Thomas Tanghus

DET ER IKKE EN MENNESKERET, AT KØRE BIL!!!

Ja, Gert Friis Christiansen, vi skulle helt forbyde biler i byen.

Gert Friis Christiansen

@Thomas Tanghus
Det er et synspunkt, der er helt validt, men også meget radikalt. Andre der har dette synspunkt, har også andre produktivitetsdæmpende synspunkter. Jeg siger bare, at man ikke kan lave den slags uden det har konsekvenser, og de konsekvenser bør man også tage med i beslutningsprocessen. Eller du tror måske ikke, at der er en bagside i dit forslag.

Karin Mette Petersen

Kære Erik Svane
Har først fået læst lørdagens avis i dag og ser dit indlæg. Husk, at det, der for dig som bilist føles som frihed, betyder ufrihed for andre. Hver gang, vi sætter os ind i vores bil (jeg er både bilist og cyklist) begrænser vi andres frihed en lille smule ved at belaste dem med støj - det gælder både elbiler og fossilbiler, som har ca. samme dækstøj over 40/50 km i timen. Hver gang, vi sætter os ind i en fossilbil, begrænser vi andres frihed ved at forurene den luft, de indånder. Så bil=frihed er ikke en gyldig ligning. På min villavej i Aalborg anbefaler myndighederne 40 km i timen forbi vores hus, men de fleste bilister kører op til 50 og derover. Det støjer, når de gasser op, hvor de burde sænke farten. Det sker hundredvis af gange om dagen, og henvendelser til kommunen har endnu ikke givet resultat i form af permanent lavere fartgrænser. Men vi prøver at skrive til dem igen - nu er der jo kommet et nyt byråd. NB: Vi har sat dyre tre lags glas i vores vinduer og fået ejendommen hulmursisoleret for 27.000 kroner. Alligevel er støjen så genrende i myldretiderne - og især ved våd vej - i stuerne, der vender mod vejen, at vi enten må tænde for musik, der kan overdøve, eller flytte os til andre rum.