Klumme

Hvis historien om COVID-19 var et klassisk drama, ville det være Goethes tragedie ’Faust’

Når man kigger tilbage på pandemien, minder forløbet om et, vi kender fra Goethes Faust. Der er både pandemi, vacciner, der ikke virker, og overmodige forestillinger om menneskets hersken over naturen, skriver sceneinstruktør Katrine Wiedemann i denne klumme
Faust og Mefisto på vej til heksemesse. Er det et lignenede ærinde, myndigheder og regeringer har været ude i under pandemibekæmpelsen? Litografi af Eugene Delacroix.

Faust og Mefisto på vej til heksemesse. Er det et lignenede ærinde, myndigheder og regeringer har været ude i under pandemibekæmpelsen? Litografi af Eugene Delacroix.

Scanpix Ritzau

Debat
18. februar 2022

Tiden nærmer sig, hvor vi skal evaluere pandemien. ’Bivirkningerne’, som det hedder i en artikel forleden, i denne avis. Kostede det for meget mentalt, sundhedsmæssigt, eller var indsatsen passende, da landet lukkedes ned? Gjorde regeringen det rigtige, eller overreagerede den? Hvad er prisen?

Jeg kommer i den forbindelse til at tænke på tragedien Faust af Johann Wolfgang von Goethe. Historien tager udgangspunkt i en pandemi, der ikke kan stoppes, og en vaccine, der ikke virker. 

De fleste ved, at Faust sælger sin sjæl, men de færreste ved, hvorfor han gør det. Faust er historien om en videnskabsmand Faust, der ved stykkets start er på randen af selvmord. Han har igennem sine ophøjede studier længe – for at bruge et moderne, psykologisk udtryk – levet i ubalance. Han har undertrykt den naturlige sanselige længsel efter et liv blandt mennesker til fordel for et isoleret liv blandt bøger.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:

” Videnskaben er baseret på tro og ikke viden, som navnet fejlagtigt antager”.

Er det ikke en noget ekstrem konklusion at nå frem til på et noget spinkelt grundlag. Til gengæld er jeg i langt højere grad enig i udsagnet om at være ”tynget af en svær og uudholdelig erkendelse af en ubærlig kompleksitet”.

Det må være vigtigt at skelne mellem dem, der beskæftiger sig med videnskabeligt arbejde, og så politikere, embedsmænd og fagkyndige i forskellige styrelser, der ønsker i ”videnskabens navn” at gøre alt det gode i forbindelse med covid - 19.

Under pandemien har der været mange eksempler på, at handlekraftige politikere, i den gode sags tjeneste, og for at please en befolkning, der ønskede skråsikre løsninger og tryghed, har forsøgt at få alle andre, deres embedsmænd, de fagkyndige i styrelserne og den egentlige videnskabelige ekspertise til at udtale sig langt mere entydigt og skråsikkert i forbindelse med afgørelser, end der egentlig var videnskabeligt belæg for.

Er det ikke snarere et falsk billede af videnskaben, hos en række magtfulde personer i samfundet, der ikke er videnskabeligt kompetente, der efterlader opfattelsen af, at videnskaben er baseret på tro og ikke på viden.

Allerede Horkheimer og Adorno gjorde i ”Oplysningens dialektik” (1947) opmærksom på, at hele oplysningsprojektet, og videnskab som en del af dette oplysningsprojekt, risikerede at slå over i mytologi, hvis det troede at kunne nå frem til den endelige og altomfattende sandhed om alt i denne verden, og ikke mindst på denne baggrund at kunne hæve sig over den natur, som vi er en del af, og beherske den.

Dette synspunkt er siden blev uddybet og præciseret i forskellige former for kritisk filosofi og videnskabskritik, og i dag er det vel snarere politiske og økonomiske interesser og de industrier, der anvender videnskaben, end de videnskabelige forskere, der står tilbage med entydige opfattelser af, at de videnskabelige sandheder også er de absolutte sandheder om denne verdens indretning.

F.eks. i modsætning til det, som filosofien har at tilbyde i den retning, hvor der snarere stilles komplicerede spørgsmål end gives entydige svar.

Inger Pedersen, Michael Hansen, jens christian jacobsen, Mads Horn og Søren Henrik Jepsen anbefalede denne kommentar

Ja, den ellers udmærkede klumme bliver totalt ødelagt i sidste sætning,

Louise Wolfson og Søren Henrik Jepsen anbefalede denne kommentar

Hvis Katrine Wiedermanns opfattlese af videnskab og formålet med Corona restriktioner var korrekt, ville hun måske have en pointe, men kritikken bliver diffus og retningsløs, når hun grundlæggende ikke forstår formålet med videnskab samt forskellen på videnskab og hvad der rapporteres i pressen.

Det kan godt være at Wiedemann fra pressen har fået indtryk af at vi forsøgte at "trænge en verdenspandemi tilbage", men det må vel falde tilbage på pressen - eller Wiedermann selv?
Formålet har fra dag et været at minimere skadevirkningerne, ikke at udøve urealistiske mirakler.

Politikeres retorik og handlinger har (desværre) ikke altid ret meget at gøre med hvad videnskaben anbefaler, men det er vel ikke videnskabens skyld?

Videnskab forholder sig, i modsætning til tro, til virkeligheden.
Videnskaben påstår ikke at besidde "sandheden", men stræber efter at konstruere modeller af virkeligheden der stemmer med den viden vi har.

Da vores viden ændrer sig gør modellerne det også.

Det forvirrer politikere og folk der er vant til religionener, men er netop en af videnskabens største styrker.

Wiedemann misforstår videnskaben hvis hun tror at den har et mål ud over at samle viden og konstruere modeller.

Betvingelse af naturen er andres projekt.

De skal have kritik og den kritik skal baseres på den viden vi har - fra blandt andet videnskaben.

Inger Pedersen, Michael Hansen, Eva Schwanenflügel, Marianne Jespersen, Ole Olesen, Inge ambrosius, Bjarne Toft Sørensen og Louise Wolfson anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Så vi mennesker skal lære at læne os fatalistiske tilbage og erkende, at Mother Nature slår til, når hun vil. Det kan vi ikke forhindre. Heller ikke med vacciner.
Mon Wiedemann selv vil afslå behandling, når 'naturen' banker på og kræver det gode liv, hun lever?
Jeg tvivler...

Bruno Petersen

Ok Ok Ok. Jeg læste med pæn nysgerrighed “en kulturarbejders” syn på det foreløbige forløb. Og tak for en bølgende og godt oprørt iscenesættelse af forløbet. Lige bortset fra ikke-skønhedspletten om myndighedernes (faustisk hybris at kalde sig dette) anbefalede vaccinationstilbud til de mest beskyttede.
Jeg er enig med de øvrige kommentatorer om videnskabens rolle men synes alligevel at artiklen skal roses for sit bidrag til at evaluere. Jeg håber at kulturens repræsentanter vil bidrage til den evaluering da det især var den der blev ramt, så vidt jeg har opfattet det. Der blev “gået” en minister i perioden på den konto? Det var ikke pænt! Men jeg vil især gerne udtrykke min respekt for de forskellige kreative bidrag kulturen bidrog med under vanskelige vilkår. Bare for st nævne een ting: Fællessang var fabelagtigt godt. Tak.