Kronik

Det er en hyldest til Danmarks største slavekonge, når der er stiftelsesfest på Kunstakademiet

Den årlige stiftelsesfest på Kunstakademiet er befalet af Frederik V og afholdes på hans fødselsdag. Frederik V har lagt navn til vores mørkeste kolonihistorie og kan næppe tage æren for datidens kulturelle tiltag. Alligevel bifalder både Kulturministeriet og Kongehuset fejringen, skriver cand.phil. i kunstformidling Helle Bolther Christensen
Busten af Frederik V, der blot var en kopi af en anden kopi i gips, endte sine dage i Københavns Havn, men der findes andre buster af ham på Kunstakademiet.

Busten af Frederik V, der blot var en kopi af en anden kopi i gips, endte sine dage i Københavns Havn, men der findes andre buster af ham på Kunstakademiet.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Debat
28. februar 2022

Hvert år fejrer Akademiraadet, Kulturministeriet og Kongehuset den største slavekonge i danmarkshistorien, Frederik V. Hvorfor? Kan man fristes til at spørge.

I 1754 afgav professor Pilo et løfte til Frederik V om at markere Akademiets stiftelse på kongens fødselsdag. Det løfte holdes stadig i hævd, og i dag bliver festen kaldt ’stiftelsesfesten’. Hvert år inviteres Hendes Majestæt Dronningen og kulturministeren, og prisvindende kunstnere får overrakt medaljer, ligesom Akademiraadets præsident holder den såkaldte ’præsidentberetning’.

Jeg har nu igennem flere år undret mig dybt over, at man på det Kongelige Danske Kunstakademi til stadighed hvert år holder en fest, der er synonym med hyldesten af den største slavekonge i danmarkshistorien. Det var Frederik V og hans hof, der gjorde De Dansk Caribiske Øer til kronkoloni under det danske monarki.

Frederik V lagde navn til kronkoloniseringen

Frederik V opkøbte det handelskompagni, der havde siddet på det meste af magten ved trekantshandlen imellem Danmark, Ghana og Dansk Caribien. Denne institution bestod som bekendt af handel med våben og spiritus for sorte mennesker fra lokale stammer i Afrika. Stammefolk i det nuværende Ghana havde i stammekrige fanget deres egne landsmænd og videresolgt dem til danskerne for våben og sprut fra Danmark.

De tilfangetagne sorte kvinder og mænd blev efter salget bragt videre til slaveforter ved kysten, og her blev de alle brændemærket og sat i fængsel, indtil de kunne blive lastet på slaveskibe til Caribien. Skibe, der var specialindrettet med lastrum, der kunne tage så mange sorte mennesker med som overhovedet muligt. De lå lag på lag. Nøgne og lænkede i lasten i op til tre måneder, som rejsen til Caribien varede.

Alle slaveskibene sejlede med Dannebrog vajende fra skibets master. Fra Danmark til Afrika og fra Afrika til Dansk Caribien. Undervejs til de caribiske øer døde mange af de slavegjorte mennesker, og andre blev meget syge. De, der overlevede, blev ved ankomsten til Dansk Caribien solgt på auktion. De blev købt af plantageejere til brug som markslaver og af danske embedsmænd, der havde brug for husslaver.

De sorte menneskers skæbne var nu beseglet, og deres fremtid bød kun på hårdt slavearbejde. På racisme og tortur udøvet af plantageejere og danske embedsmænd.

Det var hele denne handel med sorte mennesker og de slavegjorte stammefolk, som Frederik V opkøbte. Og med det lagde han navn til, at Danmark blev en kronkolonimagt.

Men hele ideen om Frederik V som regent er tvivlsom. I praksis var de reelle regenter af Danmark nærmere Adam Gottlob Moltke og hans ministre. Moltke havde siden Frederik V’s tidligste ungdom været hans personlige page, og i alle årene gjorde Moltke et stort stykke arbejde med at holde Frederik V fra at skandalisere kongehuset og det danske monarki.

Derfor kan vi også kun gisne om, hvor involveret og interesseret Frederik V selv har været i koloniseringen og slavehandlen. Men i og med, at han har lagt navn til og underskrevet aftaler om den, kan man tilskrive ham et ansvar.

Frederik V gjorde intet for kulturen selv

Frederik V selv var stort set uden kulturelle interesser og ikke nok med det, så brugte han det meste af sin tid på jagt, festivitas og kvinder. Han er ligefrem kendt for at have været fordrukken og med hang til voldelig sex.

Adam Gottlob Moltke, derimod, interessede sig for kunst, og det var da også ham, der opfordrede Frederik V til at overdrage dele af slottet Charlottenborg til billedhuggere og professorer og dermed give det spæde kunstakademi, han selv var forstander for, nogle gode, stabile rammer og en ny begyndelse. Dengang fik akademiet navnet Det Kongelige Danske Skildre-, Billedhugger- og Bygnings-Academie i Kiøbenhavn.

Også byggeriet af Frederiksstaden rundt omkring Amalienborg regnes Moltke for initiativtager til. Med sine palæer udmærker den sig ved i høj grad at være bygget for penge tjent på plantagevirksomhed og slavehandel i Caribien og Ghana.

Frederiksstadens arkitekt Nicolai Eigtved blev i øvrigt Kunstakademiets første rektor, mens skaberen af Frederik V’s rytterstatue, Jacques-François-Joseph Saly, blev rektor nummer to på det Kongelige Danske Kunstakademi.

Det var ligeledes Adam Gottlob Moltke, der via et af handelskompagnierne, hvor han sad som formand, fik foranstaltet og samlet penge ind til den nok dyreste rytterstatue i Norden – rytterstatuen af kong Frederik V, der endnu står på Amalienborg Slotsplads. Med statuen fremstilles Frederik V som en romersk kejser – sejrssikker og med en laurbærkrans på sit kongelige hoved.

Det var det billede, man tegnede af Frederik V. Man ønskede at portrættere en handlekraftig konge af Danmark, i hvis navn mange kulturelle tiltag blev sat i værk, selv om han personligt i sin regeringstid ikke udrettede ret meget.

Frederik V var altså en af de regenter, der personligt ydede mindst for kunsten, men hvis rådgivere alligevel i tidens ånd gav ham æren.

Stiftelsesfesten er befalet af Frederik V

Derfor undrer det mig stadig, at Kulturministeriet sammen med Kongehuset og Akademiraadet bliver ved med at fejre Frederik V. Selv om fejringen bliver kaldt en stiftelsesfest, er det i realiteten en fejring af Frederik V’s fødselsdag og dermed en fejring af ham. Det var jo blandt andet dét, han fik for overdragelsen af Charlottenborg til kunstnerne og professorerne – han fik sit ønske opfyldt om hvert år at blive fejret på sin fødselsdag i marts måned.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge Danmarks kulturminister, Akademiraadet og Kongehuset, om de finder det tidssvarende og i orden at blive ved at opfylde dette ønske ved at fejre Danmarks største slavekonge Frederik V i det herrens år 2022.

Det er en stor vittighed, at hele kultureliten sammen med dronning Magrethe II hylder unge kunstnere med medaljer for deres kunst, mens Frederik V sidder og kigger med fra sin buste.

Nok endte den uægte buste af Frederik V, der blot var en kopi af en anden kopi i gips, sine dage i Københavns Havn ved den såkaldte busteaktion på Kunstakademiet. Men der findes andre buster af ham på Kunstakademiet.

Nok står bustens sokkel i festsalen på kunstakademiet i dag tom – lidt som en påmindelse om nedsænkningen af busten i Københavns Havn og dermed Frederik V’s fald fra den ophøjede position i festsalen. Men i de finere gemakker, hvor stiftelsesfesten afholdes, står der stadigvæk en buste af Frederik V. De sale, der er forbeholdt Danmarks kulturelite og dronning Magrethe II.

Hvornår vil I afskaffe stiftelsesfesten på Det Kongelige Danske Kunstakademi og erkende, at I er med til at hylde den største slavekonge, Danmark nogensinde har haft?

Stiftelsesfesten stammer fra dengang, Danmark var en slavenation, der blev ledet af enevældige konger, som anerkendte, måske endda værdsatte, racisme og slaveri. Heraf var kong Frederik V den største af alle. Det bør vi ikke hylde. Snarere tværtimod.

Helle Bolther Christensen er cand.phil. i kunstformidling fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og billedkunstner.

Rettelse: I en tidligere version af denne kronik gav overskrifterne indtryk af, at Det Kongelige Danske Kunstakademi står for at afholde stiftelsesfesten. Det er ikke korrekt. Akademiraadet afholder stiftelsesfesten i Kunstakademiets lokaler. Information beklager fejlen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tak for indlægget. Jeg støtter skandaliseringen af Frederik V samt de instanser, som vil deltage i fejringen - de skulle skamme sig.