Kronik

Vi må ikke lade krigen i Ukraine skræmme os længere ind i favnen på USA

Mens situationen i Ukraine eskalerer, lægges der op til mere tilstedeværelse af amerikansk militær i Norden. Men det er bestemt ikke et skridt i den rigtige retning, for USA er ikke til at stole på, skriver den norske jurist, forfatter og fredsaktivist Fredrik S. Heffermehl i denne kronik
Ruslands grufulde invasion af Ukraine må ikke få Danmark og Norden til at kaste sin dømmekraft i hænderne på USA, skriver jurist Frederik S. Heffermehl.

Ruslands grufulde invasion af Ukraine må ikke få Danmark og Norden til at kaste sin dømmekraft i hænderne på USA, skriver jurist Frederik S. Heffermehl.

Emilio Morenatti

Debat
25. februar 2022

Mens verden er rystet og fortvivlet over de militære angreb i Ukraine, er jeg bange for, at stemningen er anderledes i amerikanske regeringskredse og i NATO-hovedkvarteret. De har haft ret i, at Rusland ville gå ind militært. Og Putin har givet næring til den massive propaganda om hans grusomhed og despoti.

FN’s Sikkerhedsråd mødtes i morgentimerne torsdag dansk tid, som det altid skal og bør ske i en situation, der truer international fred og sikkerhed. Men igen var rådsmødet mest en chance for Vesten til at fordømme Rusland. Rådet skulle have haft to møder i denne uge. I henhold til FN-pagten skulle de massive vestlige sanktioner også have haft Sikkerhedsrådets samtykke.

Torsdag den 24. februar 2022 vil stå som en trist dag for verden, men Ruslands rystende militære handling bør ikke afholde os fra at se på USA’s rolle i den opståede situation. Ved at stimulere Ukraine-krisen har landets ledere været i stand til at aflede opmærksomheden fra deres enorme problemer derhjemme og har flyttet deres internationale positioner fremad med stormskridt.

Det gælder for eksempel processen med at konsolidere, supplere og harmonisere landets system med 800 baser i 80 lande (Rusland har omkring 20). Det amerikanske ønske er at have så ensartede aftaler som muligt på tværs af lande og problemfri drift af baserne.

De nordiske lande skal også have flere amerikanske boots on the ground. Den danske regering har meldt ud tidligere på måneden, at Danmark skal have en øget tilstedeværelse af styrker fra USA. Norge er i gang med at acceptere fire amerikanske militærbaser. Sverige har et stadig tættere militært partnerskab med USA. Arbejdet med at styrke historiens største krigsmagt har fået gode kår med eskaleringen i Ukraine.

Verdenshistoriens mest magtfulde militærapparat

Det er stadig uklart, hvilke planer Rusland har militært i Ukraine. Militær intervention kan være i overensstemmelse med folkeretten, hvis den udefrakommende magt er inviteret. Dette er en farlig og ofte misbrugt regel, men langt fra ukendt adfærd. Vestlige medier gentager deres historie om, at Ruslands hensigt er en krig mod hele Ukraine. Putin fastholdt længe, at Rusland ikke har til hensigt at invadere eller besætte hele Ukraine, men hans sidste taler skaber tvivl om, hvorvidt han ser Ukraine som en del af Rusland. Bliver krigshandlingerne ikke begrænset til efter anmodning – og inden for folkeretten – at beskytte Lugansk og Donetsk, er det en alvorlig krænkelse af folkeretten.

Men mens vi er rystede over Ruslands fremfærd, bør vi ikke glemme at sætte spørgsmålstegn ved vores forhold til USA og vores egen rolle i verdenshistoriens mest magtfulde militærapparat. Og vi skal nøje verificere alle udsagn i og om international politik, feltet er gennemsyret af propaganda, fordrejninger af sandheden og direkte løgne.

NATO’s generalsekretær, Jens Stoltenberg, har gentagne gange givet Rusland hele skylden for krisen, jeg har hævdet det modsatte. Det langsigtede billede er, at USA og NATO konstant har presset og omringet Rusland militært. USA og NATO burde have udnyttet det mirakel af forsigtighed og nedrustning, som Gorbatjov stod for i slutningen af ​​1980’erne. En verden af ​​samarbejde, fred og nedrustning var inden for rækkevidde. Men det militærindustrielle kompleks, der reelt har magten i USA, er afhængigt af at afværge alle tilløb til forståelse, fred og orden i verden.

USA har onde hensigter

I 1990 lykkedes det for det amerikanske militær med en stor kampagne at undgå nedskæringer i militærbudgetterne – langtfra et patriotisk værn for det amerikanske folks interesser. Og langtfra de nordiske landes interesser, som nu i stigende grad drages ind i militært samarbejde med et politisk vaklende USA.

Når der er tvivl om, hvorvidt landet kan gennemføre sit næste valg uden borgerkrig, og om hvorvidt Trump eller noget endnu værre kan blive valgt, så kan det ikke være det civile USA, vi har tiltro til. Det må være det militærindustrielle kompleks, vi har tiltro til.

I min seneste bog beskriver jeg den militære magt i USA som en magtfuld og vidtrækkende magtstruktur, der er meget mere dødbringende og skadelig end den kriminelle underverden. Land efter land er blevet smadret, fordi de gik imod USA’s ønsker. USA har onde hensigter, selv med os.

Vil man forstå tankegangen i USA’s militærglade elite, bør man læse tænketanken Rand Corporations analyser. I en rapport fra 2019 anbefaler Rand en olieboykot for at få russiske akademikere til at emigrere, at bygge baser langs Ruslands grænse og særligt aktuelt: »Ved at forsyne Ukraine med dødbringende våben vil vi være i stand til at udnytte Ruslands største sårbarhed.« Samtidig advarer Rand om, at sådan våbenhjælp »skal kalibreres omhyggeligt for at øge omkostningerne for Rusland«. Denne ekstreme politiske ondskab tager sigte på regimeskifte.

Vi kan ikke stole på USA i Norden

Og så til militærplanerne for Norden. Selvfølgelig kommer der ikke atomvåben ved baserne eller på nærgående flådefartøjer. Men er det så selvfølgeligt? USA er ikke til at stole på. Norges forsvarsminister Johan Jørgen Holst udtalte i 1987, at amerikanske krigsskibe i norske farvande skulle love, at de ikke havde atomvåben om bord. Det var ikke tilfældet. Han måtte erkende i Stortinget, at Norge kun mindede amerikanerne om norske love og regler, de fik ingen løfter fra dem. I sådanne sager kan vi ikke stole på vores regeringschefer.

Den danske journalist Poul Brink afslørede for 30 år siden, at USA havde atomvåben på Thulebasen. De danske statsministre H.C. Hansen og Jens Otto Krag havde løjet og i al hemmelighed åbnet for atomvåben på dansk jord. De var også blevet enige om, at de danske myndigheder aldrig ville oplyse noget, der kunne skade eller føre til ansvar for det amerikanske militær. Bag det danske folks ryg var regeringen blevet enig med USA om at ophæve dansk lov.

Der er et stort behov for en bred diskussion, før planerne om øget amerikansk militær tilstedeværelse i Norden går videre, men alle diskussioner om vores alliancepolitik kompliceres af manipulerende sprogbrug. Da Norge kom med i NATO i 1949, gav vi et løfte til Sovjetunionen om ikke at åbne baser for fremmede magter. Nu får vi at vide, at det, vi får nu, ikke er baser, for i aftalen omtales det som »aftalte områder«. Der er meget af den slags orwellsk newspeak. Sandheden forsvinder bag en mur af verbale camouflageøvelser. Krig bliver til humanitær intervention, Libyen blev beskudt for at blive beskyttet. USA’s selvproducerede, såkaldte regelbaserede verdensorden har fortrængt den retsbaserede verdensorden i FN-pagten, og premierministre, udenrigsministre og forsvarsministre i 30 lande taler NATO-sprog med perfekt udtale.

Hvem bliver præsident, og hvilken slags USA har vi at gøre med om to eller tre år? Det er umuligt at indgå aftaler med et land på randen af ​​kaos, opløsning og vold. Alle venner af det amerikanske folk – jeg betragter mig selv som en af ​​dem – skal nu hjælpe USA med at afmontere dets imperium, dets militærindustrielle kompleks og dæmme op for dets voldelige tilbøjeligheder.

At øge USA’s militære tilstedeværelse i Norden er bestemt ikke et skridt i den rigtige retning. Vi skal holde hovedet koldt og ikke lade udviklingen i Ukraine skræmme os længere ind i favnen på USA.

Fredrik S. Heffermehl er jurist, fredsaktivist og forfatter, senest til bogen Medaljens bakside. Nobels fredspris – hundre års ubrukte muligheter

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

jens christian jacobsen

Enig med skribenten. Men det bliver op ad bakke nu, hvor Rusland har angrebet hele Ukraine. USA vil samle de forskræmte europæiske ledere op, og Europas befolkninger vil få øgede militærudgifter, kold krig og en svækket velfærd ud af krisen. NATO vil sandsynligvis optage Sverige og Finland og Georgien og Kazakhstan bliver de næste. Næste skridt som NATO forbereder er inddæmning af Kina sammen med Japan og Australien.
Kommende storkrige kan næppe undgås. Hvad klimaødelæggelserne ikke klarer, klarer USA. Stakkels verden...

Birgitte Nielsen, Espen Bøgh, Erik Boye, Charlotte Bæk, Palle Holm, Alvin Jensen, Carsten Munk, Michael Gudnæs, Lise Lotte Rahbek, Anne Højholt og Anders Graae anbefalede denne kommentar
Mikael Højgaard

Og alternativet? Lunaticen Putin og Peter Plys i Kina? Den koldkrigs antiimperialistiske retorik er fuldstændig helt væk når lande overfaldes på den måde.

Espen Bøgh, Thomas Janhøj, Jørgen Munksgaard, Magnus Fischer, Ole Olesen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

"Og Putin har givet næring til den massive propaganda om hans grusomhed og despoti."

Med mindre den invasion, vi ser udfolde sig i medierne, er løgn og bedrag, så behøves der ikke at blive udsendt massiv propaganda om hans grusomhed og despoti - det klarer han udmærket selv.

Den kan undskyldes lige så lidt som en morder kan give andre skylden for sine handlinger.

Og hvis der er nogle, der er gode til propaganda, er det vist dig.

Jytte Rasmussen, Jørgen Munksgaard, Ole Olesen, Steffen Gliese, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel og Torben Bjerrehuus anbefalede denne kommentar
Mikael Højgaard

Den danske " venstrefløj " kryber sammen med tomme statsments og en mærkelig tilgang til Putin som jeg klart tager afstand fra. Som tidligere partimedlem, lægger vægt på tidligere, er de ikke min stemme værd og det har været holdningen gennem de sidste mange år.

Jytte Rasmussen, Thomas Janhøj, Jørgen Munksgaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jeg er også meget enig med Heffermehl...Og så upopulært det end måtte være i denne stund, mener jeg fortsatt Putin har mange viktige pointer i sine taler, som jeg vil anbefale at folk læser i sin helhed og selv faktasjekker...f.eks hans vægtlægging af ønsker og planer om at bevæbne Ukraine med atomvåben. Putin sætter også krigen i Ukraine ind i en større global sammenhæng, som jeg mener er berettiget...Her på siderne bliver den slags affejet som "whataboutism", men i en tæt forbundet globaliseret verdensorden, må et land som Rusland nødvendigvis ha et globalt perspektiv på alt...Landet strækker sig over to verdensdele og har nabolande og minoriteter med vidt forskellige sprog og kulturer. Ruslands produktion af vigtige råstoffer som olie, gas, korn og tømmer gør også at de må forholde sig til den globale verdensorden i alt hvad de gør...Det betyder at USAs angreb på en lang række lande, særlig olieproducerende, har temmelig direkte implikationer for Ruslands opfattelse af sin egen sikkerhedssituation. Og hvis man vil finde belæg for at mange indflydelsesrige personer i USA anser den blotte eksistens af et selvbevidst Rusland som en eksistentiel trussel mod USA er det bare at læse bøger af Kissinger, Brzezinskij og rapporterne fra tænketankene RAND corporation og PNAC. Men når det er sagt, så har jeg svært ved at se hvordan det pågående angreb på Ukraine vil gavne Ruslands interesser... Eller Putins personlige interesser for den sags skyld...Medmindre han har indsigter og forhåndsaftaler som er ukendte for resten af verden, så kan dette her meget vel blive hans personlige undergang. Og han vil få et forfærdeligt eftermæle, også i Rusland, hvis der bliver blodbad i Ukraine. Folk som mig kan mene at Putin har ret i nogen grundlæggende betragtninger, men angrebet på Ukraine vil næppe rette op på den uret han mener Rusland har været udsat for. Og prisen for denne fejlvurdering kan blive forfærdelig høj for hele Europa.

John Hansen, Hella Ravn og Michael Gudnæs anbefalede denne kommentar

Det er mildest talt ude af proportioner at forsvare Ruslands invasion af et selvstændigt land. Det er ingen, som i ingen undskyldninger for dette. Det minder mig om dengang nogle danske politikere stillede sig op og forsvarede Breiviks handlinger, fordi de var politisk enige med ham.

Birte Jensen, Jytte Rasmussen, Jørgen Larsen, Marcus Hansen, Thomas Janhøj, Jørgen Munksgaard, Dan Mouritzsen, Ole Olesen, Steffen Gliese, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Torben Bjerrehuus, P.G. Olsen og Mikael Højgaard anbefalede denne kommentar

Jeg kan forstå dit ønske om enkle sammenhænge i stormagtspolitikken, men sådan er verden ret og slet ikke... Sammenligningen med Breivik er helt hen i vejret...

John Hansen, Carsten Munk, Erik Boye, jens christian jacobsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Torben Bjerrehuus

En analyse af hvad diverse magthavere siger, er ikke nær så interessant som en analyse af hvad de gør.
Jeg bliver rørt når jeg lytter til Putin.
Jeg bliver vred når jeg ser hvad han gør. Missiler, Krudt og kugler mod det ukrainske folk.

83 årige Fredrik S. Heffermehl analyse giver mindelse om 68 generationens hyldest til Stalin, til Nordkoreas store leder, til det besatte Østtyskland, Polen og de baltiske lande.
Lad os ikke forføre af ord, lad os vejlede af gerning

Inger Pedersen, Jytte Rasmussen, Thomas Janhøj, Jørgen Munksgaard, Magnus Fischer, Dan Mouritzsen, Ole Olesen, Steffen Gliese, Rikke Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Rikke Nielsens sammenligning med Breivik er helt på sin plads.

Her er, hvad Göran Rosenberg skrev efter massemorderens gerninger, og de apologeter der fulgte i hans kølvand med undskyldninger og forståelse:

"Behring Breivik gjorde, hvad han gjorde, fordi han var psykisk utilregnelig, og Hitler gjorde, hvad han gjorde på grund af en irrationel regression. Eller muligvis kan begge forklaringer gælde for begge massemordere.

Men hvad nu hvis Hitler og Breivik gjorde, hvad de gjorde, fordi de valgte at gøre de? Og valgte det, fordi mennesker kan vælge at gøre ondt?

Hvad nu hvis mennesker kan træffe valg, der ikke har spor at gøre med fornuft?

For det kan vel ikke være sådan, at vi kun har friheden til at gøre godt, men ikke friheden til at gøre ondt? Hvis det var sådan, hvor interessant ville det så være at være menneske?"

https://www.information.dk/debat/2012/03/breivik-friheden-goere-onde

Putin har også haft et valg.

Eller må vi forstå, at han også bare blevet ramt af PTSD, fordi ingen ville lytte til ham?

Søren Dahl, Niels K. Nielsen, Steffen Gliese og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

@Eva Schwanenflügel
Så mediespekulationer om Putins eventuelle psykopatologi er mere interessant end en nøgtern analyse af baggrunden for Ruslands handlinger?
Det mener du næppe.

Eva Schwanenflügel

@ jens christian jacobsen

Nej, det mener jeg netop ikke.
Det er jo det, jeg skriver.

Det er dejligt at læse en artikel fra en skribent, der udtrykker nogenlunde de samme tanker jeg selv når lejlighed byder sig giver udtryk for her i mediet. - Det sker ikke så tit.

Jeg er ikke så meget imod indgåelse af forsvarspagter som f.eks. NATO, - men jeg så hellere Vestunionen som især franskmændene har været fortalere for, grunden er selvfølgelig at Europa så selv sad for bordenden i modsætning til NATO, hvor vi kun optræder som kransekagefigur for Amerika.

Forleden stod der en artikel her i mediet; "Fred er et resultat af menneskers valg. Det er krig også" af Yuval Noah Harari,

Her lægges der op til den opfattelse, at Vesten har hævet sig over krigsmentaliteten, og har i stedet valgt det fredelige forhandlingens vej via diplomatiet, - og samhandelens vigtighed også spiller en vigtig betydning, - det selvfølgelig skal ses ikke mindst i lyset af Ruslands invasion af Ukraine.

- Men, men, men, - er det så også det glansbillede vi ser udfolde sig i vore handlinger med dem vi ikke bryder os om?

- Ja, en lille smule, diplomatiet får lov at trække en del af læsset når der ikke ligefrem beordres krig - med forskellig baggrund, for så er det kugler og krudt der skal bringe underdanigheden frem hos modparten, - men det helst ikke det vi vil her i Vesten, for det er så brutalt for folket i de lande vi er politisk uenige med.

I stedet indfører vi embargo, handelsblokade o.m.a. mod landet, som kan betyde og omfatte varemanglen - selv bassale fødevarer og bassale behandlingsmuligheder ved embargo af medicin og benhadlingsmuligheder for enkle men alligevel skader med risiko for svære følgeskader uden god behandling.

- Jamen det er da så rigtigt, - det ser ikke godt ud med dræbte mennesker af granater, kugler og krudt med al det blod der følger, - så er det mere humant at lade dem sulte ihjel eller dø af inficerede sår der ikkekan behandles, - der bliver ikke bedømt nær så hårdt i medierne og er lettere at forklare politisk overfor ens vælgere, for det er ikke så blodbestængte politiske hænder, - "de er selv skyld i det!"

- Hvad er det så de selv er skyld i(?), når de vil beholde deres ret selv at bestemme den politiske udvikling i deres eget land?

- -Heureka være vort politiske diplomatis humanisme der giver os valget til ikke at føre krig, men vise vores modpart den sande vej til gensidig forståelse, - ikke som kolonialistens i fordum tider, der brugte kødelig afstraffelse mod opsætsighed.

Nu får vesten så rigtig lejlighed til, at åle Putin for hans invasion af Ukraine, og blod på hænderne får han også.

Jeg har aldrig været tilhænger af Putin, - meget tidligt udtrykte jeg jeg mig om ham således; "Vesten skal passe på med at spejle sig for let og meget i Ruslands "nye blanke Tzar"", det vil være en politisk fejltagelse.

Som forfatteren er inde på skal vi ikke stole for meget - om noget overhovedet på Amerika, - og slet ikke det Amerika der findes bagved det officielle politiske Amerika, for det er ikke i det officielle politiske Amerika beslutningerne tages om, - hvilket land der nu skal overfaldes, og hvilken løgn der skal fabrikeres til lejligheden.

"Masseødelæggelsesvåben", "beskyttelse af den libyske civilbefolkning", - jo.., der er skam nok af muligheder, og i fremtiden når kommunismen er udryddet, - "hvilken sten trykker så i skoen"?

Det kan eller er måske udtrykt i film som "Starwars", med den onde Sith lord ord, "uendelig magt"!