Læserbrev

Mental sundhed bliver ikke bedre uden træning. Derfor er mindfulness på KU helt berettiget

Stress, angst og depression er folkesygdomme, der kan forebygges af mindfulness. WHO anbefaler, at forebyggelse og behandling af mistrivsel sker der, hvor folk er, og derfor er KU’s mindfulnesskurser essentielle og helt efter anbefalingen, skriver studievejleder Jacob Sander Bojsen og speciallæge i psykiatri Lone Overby Fjorback
Debat
10. februar 2022

Der er i Information den 27. januar rejst kritik af mindfulnesskurser til studerende på Københavns Universitet. Emil Juhler-Nøttrup mener, at unge skal hvile i sig selv, og at vi ikke skal tale om sårbare unge.

Det er en udbredt opfattelse, at mental sundhed er et spørgsmål om tro lidt i stil med klimaforandringer, hvor der stadig er tvivl om, om det virkelig kan være rigtigt, at vi er nødt til at ændre adfærd.

Men det kan det, og det har undersøgelser også vist. Mental sundhed er en tilstand af trivsel, hvor den enkelte kan udfolde sine evner, håndtere stress og bidrage til fællesskabet. Mental sundhed kan i lighed med fysisk sundhed trænes. Stress, angst og depression er folkesygdomme, der ikke bare forsvinder af sig selv, hvis vi ikke taler om dem. Og ligesom med fysisk træning, kan vi ikke bare beslutte os for at være i god form uden at træne.

50 års forskning viser, at mental sundhed kan trænes med mindfulnessbaseret stressreduktion (MBSR) der også forbedrer humør, opmærksomhed, empati og modstandskraft.

Nature Human Behavior har gennemgået alle interventioner, der kan forbedre trivsel, og mindfulness er kommet ud som den stærkeste intervention. Et dansk studie med studerende har vist, at MBSR markant forbedrer trivsel og nedsætter stress, angst og depression, og WHO anbefaler, at forebyggelse og behandling sker, der hvor folk er: Det vil sige i skoler, uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. Derfor er Københavns Universitet helt i tråd med internationale anbefalinger og forskning.

Sundhed og trivsel er et af FN’s verdensmål, og at styrke mental sundhed og forebygge depression er en samfundsopgave, hvor Danmark halter bagud på implementeringen. Første bølge af mindfulnessforskning har dokumenteret, at vi har en kur mod stress. Anden bølge har vist, at vi kan bruge kuren til forebyggelse og behandling af depression, og tredje bølge af forskning handler om, hvordan vi bliver engageret i samfundet. Vores kultur gør, at konkurrence og selvkritik er dagligdag for mange og det er blandet med frygt for klima, fremtid og fællesskab.

København Universitets mindfulnesskurser hjælper den enkelte studerende til både at hvile i sig selv og være tryg i fællesskab med andre, og tilslutningen til kurserne har været fuldstændig overvældende.

Jacob Sander Bojsen er studievejleder og mindfulnessunderviser på Københavns Universitet

Lone Overby Fjorback er speciallæge i psykiatri og centerleder ved Dansk Center for Mindfulness, Aarhus Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mindfulness som kur mod stress er netop den slags behandling, som karakteriserer behandlingssamfundet. Vi behandler symptomer - ligesom vi ordinerer smertestillende medicin mod smerter. Men stress kan forebygges, hvis man er interesseret i at beskrive og analysere de påvirkninger, som afstedkommer stress. Disse påvirkninger består af bl.a.: tidspres relateret til ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet (herunder også studiearbejde), uklare eller indbyrdes konkurrerende krav, utilstrækkelig hjælp og støtte fra kolleger (medstuderende) og ledelse. Dette er forhold, som ligger under betegnelsen arbejdsmiljø/undervisningsmiljø. At skribenterne åbenlyst har givet op over for at forsøge at ændre undervisningsmiljøet og i stedet taler for individualiserende symptombehandling som kur for et kollektivt problem, finder jeg skandaløst.

Uffe Gammelby, Majken Munch og Jan Damskier anbefalede denne kommentar