Læserbrev

Miljøministeren: Naturnationalparkerne får både plads til heste, børn og mountainbikere

De 15 nye naturnationalparker kommer til at have plads til både store græssende dyr, sommerfugle og shelterpladser. At vi nu tager naturkrisen alvorligt, er ikke det samme som at tage naturen ud af hænderne på børnefamilier og mountainbikere, skriver miljøminister Lea Wermelin i denne replik
Debat
4. februar 2022

I årtier har vores natur været under pres. Flere sommerfuglearter er forsvundet. Mange dyre-, plante- og svampearter er truede. Og alt fra biller til perleugler mangler levesteder.

I regeringen, SF, De Radikale, Enhedslisten og Alternativet vil vi derfor etablere op mod 15 naturnationalparker. Og gøre, hvad forskere har anbefalet i årtier: give naturen plads og lov til at være på sine egne præmisser.

Her bliver træer gamle frem for fældet. Dræn lukkes til gavn for arter, som nyder godt af vand i landskabet. Og store græssende dyr skal blandt andet hjælpe med at skabe lysåbne områder, som mange planter og insekter er afhængige af.

Naturnationalparkerne bliver ikke ens. For der skal både tages højde for lokale naturtyper og findes løsninger i dialog med naboer, frilufts- og foreningsliv og mange andre.

En læser i Information skriver under overskriften »Naturnationalparker, nej tak«, at det er svært at råbe politikere op, når det magiske ord er biodiversitet. Det er måske rigtigt i historisk forstand: for i årtier har man politisk overhørt advarselsråbene om naturens tilstand.

Men at vi nu tager naturkrisen alvorligt, betyder ikke, at vi vil tage naturen ud af hænderne på mountainbikere og børnefamilier. Tværtimod. Mere spændende naturoplevelser og naturnationalparker går hånd i hånd.

Selvfølgelig bliver noget anderledes. Men jeg er sikker på, at vi hvert sted kan finde gode, lokale løsninger.

I naturnationalparkerne bliver der adgang døgnet rundt. I Fussingø, som er et af to steder, hvor der ligger konkrete planer klar, kan mountainbikerne cykle videre på deres eget spor. Man kan slå telt op eller sove i shelter. For bare at nævne et par eksempler. Og for hver naturnationalpark er der afsat fem millioner kroner til friluftsfaciliteter.

De dyr, vi sætter ud, skal have det godt, og der vil blive holdt øje med, at de har føde nok.

Der er mange skræmmebilleder og snart sagt ikke den årsag, der ikke hives frem for ikke at gøre noget godt for vores fælles natur.

Men sandheden er, at naturnationalparkerne bliver fulde af liv: Spejderne i shelteret kan vågne til fuglekoncert, orienteringsløberen kan møde et væld af blomster i skovbunden, og de næste generationer kan opleve en spændende, mangfoldig natur.

Lea Wermelin er miljøminister (S).

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Andreas Munk-Madsen

Ministeren siger ikke noget om hegn. Jeg synes ellers, at det er et af de største problemer ved naturnationalparkerne. Hegn er det modsatte af natur. Hegn er grimme at se på. Hegn signalerer, at nogen vil bestemme, hvilke dyr der må være på den ene og den anden side.

Naturen kan godt selv indrette sig. Det har den gjort i millioner af år. Og det er meget mere spændende at se, hvad naturen når frem til, end hvad nogle bureaukrater beslutter.

Ja , det bliver vældigt spændende at se, hvordan naturen kan få lov at indrette sig i nogle nye nationalparker, hvor man stopper intensiv skovdrift og jagt for sjov.
Der er næsten ingen andre steder, hvor naturen kan få lov at indrette sig i dagens Danmark. Der er vel nærmest et par tusinde år siden, den frit kunne det.

Og andre end ministeren har udtalt sig åbent om hegn. Det er bare at høre efter. Jeg har hørt, at i vores potentielle område bliver hegnet ikke højere, end at hjorte og rådyr kan hoppe over, og ikke lavere end at harer, gnavere og mårdyr kan løbe under. Og så bliver der selvfølgelig låger ved alle veje og stirer. Der er i forvejen hegn og låger masser af steder i landskabet af hensyn til ejere, naboer og afgrøder. Op med humøret!

Eva Schwanenflügel, Tommy Clausen, Mads Horn, Ejvind Larsen og erik pedersen anbefalede denne kommentar

> Andreas Munk-Madsen
Ja, naturen kan godt indrette sig selv, men vi står i en situation hvor vi bløder arter dagligt.

Uplejet natur er ikke nødvendigvis artsrig, så hvis nationalparker skal give mening som andet end her-er-tilfældigvis-adgang-forbudt-for-landbrug-zoner er pleje nødvendigt.
Vi kan betale horder af folk i gule veste til at trimme naturen - eller vi kan sætte vilde dyr ud.

Hvordan foreslår du at holde vilde heste væk fra omgivende marker uden hegn Andreas? Strømhalsbånd med GPS? Det vil for alvor være synd for vilde heste.

Som Troels Holm påpeger ovenfor kan hegn konstrueres så de fleste vilde dyr kan passere.

Måske vi skulle overlade det praktiske til fagfolk?

Andreas Munk-Madsen

> Mads Horn

Jeg er ikke i gang med at detaildesigne løsninger. Jeg påpeger en uheldig sideeffekt ved de foreslåede løsninger: Hegn. Så må fagfolkene overveje alternative løsninger, eller man må overveje at justere ambitionerne.

Endvidere synes jeg ikke, at det helt indlysende, at kvalitetskriteriet for natur skal være maksimal artsdiversitet. Mit naturbegreb ville snarere være noget, der på langt sigt kan klare sig med minimal menneskelig indgriben. Selvfølgelig må man godt hjælpe til i en overgangsfase, f.eks. ved at fælde større monokulturer af nåletræer.

Den manglende lokale forankring bekymrer mig også. F.eks. er det foreslået at indhegne Lild Strand og Bulbjerg. ( https://www.limfjordupdate.dk/lokal-modstand-mod-indhegnet-naturnational... ) Hvilket møder lokal modstand. Jeg synes, at det er et problem, at der i den anden ende af landet sidder nogen, som vil bestemme over andres daglige naturoplevelse.

> Andreas Munk-Madsen

"Endvidere synes jeg ikke, at det helt indlysende, at kvalitetskriteriet for natur skal være maksimal artsdiversitet"

Ah, så giver dit indlæg en anelse mere mening.

Desværre er tab af biodiversitet en reel trussel mod mennesker.
Ikke fordi vi får færre nuttede dyr at se på, og heller ikke fordi naturen ikke vil overleve i form af kakerlakker, rotter og måger, men fordi komplekse systemer kan kollapse hvis kritiske grænser nås. Vi ved ikke hvor de grænser er, men vi ved at vi skal vende skuden.

Dette lagkagediagram gav mig et sug i maven da jeg så det første gang: https://awellfedworld.org/wp-content/uploads/Diet-Biodiversity-Biomass-P...

Mere på https://www.ecowatch.com/biomass-humans-animals-2571413930.html

Jeg bryder mig heller ikke om hegn, men vi kan ikke tage _udgangspunkt_ i vores præferencer.
De skal indgå, men ikke som forudsætning.

At tænke på beslutningstagere som "nogen, som vil bestemme over andres daglige naturoplevelse" er farligt som amerikanerne er i gang med at demonstrere.
Et bedre udgangspunkt er "Hvad mon de ved som jeg ikke ved endnu" :-)

Andreas Munk-Madsen

>Mads Horn
Jeg er bestemt tilhænger af, at vi bevarer arter. Forstået på den måde, at vi tilstræber, at alle arter skal findes nogle steder. Men jeg synes, at det er tilstrækkeligt, at den enkelte lokalitet har den diversitet, som naturen selv kan skabe - med begrænset menneskelig indgriben.

Her synes jeg, at naturnationalparker er et for omfattende og vedvarende indgreb. De ender som "regulerede indhegnede diversitetsreservater".

> Jeg er bestemt tilhænger af, at vi bevarer arter. Forstået på den måde, at vi tilstræber, at alle arter skal findes nogle steder.

Fint.

Det kræver "regulerede indhegnede diversitetsreservater"..

Spørg enhver biolog med forstand på området.