Læserbrev

Nick Hækkerup: At sætte lighedstegn mellem kritik af logning og EU-modstand skader debatten

Det er fornedrende for debatten, at der sættes lighedstegn mellem at være uenig i en enkelt dom og at være imod EU-Domstolen som sådan. Det er helt afgørende, at vi kan debattere den måde, vi har valgt at indrette os på, hvis vi skal bevare befolkningernes opbakning til EU, skriver justitsminister Nick Hækkerup i dette debatindlæg
Det er fornedrende for debatten, at der sættes lighedstegn mellem at være uenig i en enkelt dom og at være imod EU-Domstolen som sådan. Det er helt afgørende, at vi kan debattere den måde, vi har valgt at indrette os på, hvis vi skal bevare befolkningernes opbakning til EU, skriver justitsminister Nick Hækkerup i dette debatindlæg

Emilie Lærke Henriksen

Debat
14. februar 2022

I Informations leder lørdag den 29. januar skriver Anton Geist, at jeg gør mig selv til grin, når jeg som landets justitsminister forholder mig kritisk til domme fra EU-Domstolen. Som politiker synes jeg jo egentlig, at det er fuldt ud legitimt at forholde sig til og kritisere enkelte afgørelser fra EU-Domstolen, hvis man er uenig.

Hvad angår de konkrete afgørelser, er der tale om domme, der betyder, at vi bliver nødt til at begrænse politiets adgang til et helt centralt efterforskningsredskab. Politiet og anklagemyndigheden bruger nemlig loggede teleoplysninger til at efterforske og retsforfølge en lang række forbrydelser fra drab over voldtægter til hjemmerøverier og meget mere. Det kan eksempelvis være som led i arbejdet med at kortlægge, hvor en mistænkt har været umiddelbart inden eller efter forbrydelsen.

Derfor har det været regeringens ambition, at vi med de nye logningsregler skal gå så langt, vi overhovedet kan, inden for rammerne af EU-retten.

Jeg har tilladt mig at udtrykke min bekymring over konkrete domme på logningsområdet, som jeg mener, forringer politiets mulighed for at opklare kriminalitet.

Jeg er endvidere ikke den eneste, der mener, at EU-Domstolen er gået for vidt på logningsområdet. En lang række medlemsstater, har argumenteret for at få ændret domstolens opfattelse, når det gælder logning.

Blandt fagfolk i den juridiske verden har der også i mange år været en debat om grænserne for EU-Domstolens udøvelse af sin kompetence på bestemte områder.

Jeg vil gerne opponere mod, at der sættes lighedstegn mellem at være uenig i dele af EU-Domstolens retspraksis og et synspunkt om, at man generelt er imod EU-Domstolen eller EU som sådan. Det er fornedrende for debatten.

I et demokrati som det danske må vi kunne debattere den måde, vi har valgt at indrette os på – også i EU. Og med fare for at fortsætte med at gøre mig selv »til grin« vil jeg endda gå så langt som til at sige, at det er helt afgørende, at vi tør tage debatten, hvis vi skal bevare befolkningernes opbakning til EU.

Nick Hækkerup er justitsminister

Svar fra indlandsredaktør Anton Geist

Der er ikke korrekt, når Nick Hækkerup refererer mig for, at han gør sig selv til grin ved at forholde sig kritisk til domme fra EU-Domstolen. Tværtimod peger jeg i den pågældende leder på det problem, at Nick Hækkerup »ikke nøjes med at erklære sig uenig i dommene fra EU-Domstolen (om logning, red.), men ligefrem beskylder dommerne for at stå på forbrydernes side«.

Det står således klart, at lederen handler om justitsministerens udsagn om, at EU-Domstolen skulle stå på forbrydernes side. Og specifikt ikke det forhold, at han er kritisk over for konkrete domme, hvilket han naturligvis er i sin gode ret til at være.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peter Beck-Lauritzen

Ikke se problemet. Politiet kan ved hjælp af en dommer kendelse, ved mistanke, få tilladelse til efterforskning i bred forstand.
At udvide logning generelt, til halve befolkningsgrupper, finder jeg at tage munden for fuld, lidt a la totalovervågning.
Nå, måske har vi det allerede; i Århus vil de undersøge om opsatte kinesiske kameraer, har en åben "bagdør" til Xi?

To gange på kort tid kort har Hækkerup udtrykt åben mistillid til EU-domstolen. Primo december beskyldte han domstolen for at være en instans uden demokratisk legitimitet.

Den tidligere EU-retspræsident, Bo Vestetdorf var dybt rystet over en dansk minister i den grad bevidst underminerede helt grundlæggende retsprincipper (Domstolen er for øvrigt et produkt af traktater, Hækkerups eget parti i årtiet har støttet varmt.)

Han gav den mest svidende. direkte replik, jeg nogensinde har set fra en topjurist til en politiker:

Det er et uhørt groft angreb.”

”Det er total mangel på respekt for en af de afgørende institutioner i ethvert samfund og en af de afgørende institutioner i EU-samarbejdet.”

“Det er absurd vrøvl & populistisk sludder”

- Altinget 10. december 2021

Tak for det, Bo Vesterdorf.

Dét er niveauet how landets justitsminister, når en i øvrigt i juridisk ganske klar og ukontroversiel underkender hans og regeringens insisteren på at fortsætte den ulovlige masseovervågning.

Og nu denne Ah igennem uvederhæftig misrepræsentation, af Geists leder. En ren stråmand

Og så af landets justitsminister, mine damer og herrer.. Dét er falktisk både pinligt og embedet uværdigt.

*ganske klar og ukontroversiel dom