Læserbrev

Regeringen må se at få styr på de lange ventelister til psykiatrisk udredning og botilbud

Når udredningen halter, og tilbuddene er svundet ind på det psykiatriske område, svigter vi både børnene og de mest belastede borgere. Jeg håber virkelig, at regeringens tiårsplan for psykiatrien får rettet op på dette, skriver psykiatrisk sygeplejerske Susanne vom Braucke i dette debatindlæg
Debat
23. februar 2022

Den 13. februar hørte jeg børnepsykiater Nina Tejs Jørring udtale, at »vi gør det ikke godt nok«. Anledningen var, at flere og flere forældre selv vælger at betale for udredning af deres barn i jagten på en diagnose, der kan sikre, at deres barn kan få hjælp. Og ja, det er sådan skruet sammen, at hvis der skal bevilges støtte i skolen til et barn, der ikke trives, skal barnet have en diagnose.

Jeg er en af de sygeplejersker, der har forladt hospitalspsykiatrien. Jeg var ellers glad for min arbejdsplads, havde gode kolleger, gode arbejdstider, stor selvbestemmelse. Men jeg kunne ikke blive ved med at gå på kompromis med min faglighed i mødet med de mange patienter. Patienter, som blev henvist til os i en alt for hurtig strøm, hvorfor forløbene ofte blev afsluttet, før patienterne følte, de var klar til at slippe psykiatrien. Det er den samme historie, som bliver beskrevet i børnepsykiatrien: Mange nye står ved døren og banker på. 

Jeg har set det samme ske i den kommunale psykiatri i form af dårligere tilbud til mennesker med mere varige psykiske lidelser. Tidligere kunne man få bevilget støtte i hjemmet med det primære mål at hjælpe borgeren til mere selvhjælp. I dag kan man først efter mange sværdslag få bevilget et meget sparsomt antal timer socialpædagogisk vejledning, oftest placeret på væresteder, hvis tilbud gennem årene er svundet betragteligt.

Det gør, at de mest belastede borgere ofte sidder alene i hjemmet, for det at få en plads på et botilbud kan tage over et år og er en opslidende proces – og ensomhed er ikke en grund til at flytte i botilbud.

Jeg håber virkelig, at regeringens tiårsplan for psykiatrien får rettet op på dette!

For hvis det psykiatriske system i vores velfærdsstat allerede halter, når man skal udrede børnene, så er det ikke overraskende, at der kommer et stigende antal brugere af psykiatrien. Og hvis voksenpsykiatrien heller ikke kan tilbyde dem tilstrækkelig behandling på trods af personalets arbejdsindsats og ønske om at tilbyde god behandling, ser fremtiden mørk ud for rigtig mange mennesker, der ikke passer helt ind i vores effektive og tidsoptimerede samfund.

Susanne vom Braucke er psykiatrisk sygeplejerske.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tak for dit bidrag til denne vigtige debat. Det lader til at erfaringen er det samme på kryds og tværs af landet. Politikerne har satset på at lukning af sengepladser i psykiatrien kunne opvejes af bedre ambulante forebyggende indsatser, men så glemte de at bevilge de ekstra milliarder der kunne give kommunerne muligheden for at levere den højere og mere grundig ambulante indsats, faktisk blev den forringet med konsekvensen at der kom endnu mere pres på endnu færre sengepladser. Fagligheden er stort set forsvundet fra mit arbejde, det er bare brandslukning efterhånden.