Klumme

Det er noget særligt dansk at bilde sig ind, at universiteter skal ligge i storbyen

I Tyskland, England, USA og Sverige ligger landets ældste og i mange tilfælde bedste universiteter uden for storbyerne. Tanken var og er, at det kræver en vis portion ro og fred at fordybe sig i studierne. Og i Danmark kan universiteter selvfølgelig ligge i provinsen, skriver sognepræst Henrik Gade Jensen i denne klumme
Cambridge er som så mange andre af Europas førende universiteter placeret i ude på landet. Det giver noget til lokalområdet og er en optimal ramme om fordybelse og koncentration.

Cambridge er som så mange andre af Europas førende universiteter placeret i ude på landet. Det giver noget til lokalområdet og er en optimal ramme om fordybelse og koncentration.

Curt Carnemark

Debat
4. februar 2022

I England ligger de to mest renommerede og ældste universiteter i småbyerne Oxford og Cambridge. Tysklands ærværdige og ældste universiteter ligger også i provinsbyer langt fra metropolerne: Freiburg, Göttingen, Tübingen, Heidelberg, Marburg, Jena, Halle. Reformationen udgik fra universitetet i Wittenberg, hvor der i 1500-tallet levede cirka 2.000 mennesker, en stor landsby, men tankerne derfra ændrede Europa. Berlin og München fik først universiteter i 1800-tallet og Hamburg først i 1919. Tyske studerende veksler meget mellem universiteterne og tager gerne kurser uden for storbyerne. Sveriges første universiteter lå i Uppsala og Lund.

USA’s Ivy League-universiteter ligger heller ikke i storbyer – og gjorde det slet ikke, da de blev grundlagt. Tanken var tværtimod, at det kræver en vis portion ro og fred at kunne studere og uddanne sig og samtidigt et aktivt og stimulerende studentermiljø. De blev organiseret med campusser med henblik på et intensivt studieforløb. Det skabte rammerne for nogle af den vestlige verdens ypperste læreanstalter, som har været førende i grundforskning og nobelpriser.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Troels Ken Pedersen

Kunne vi have højere uddannelse liggende andre, og i nogle tilfælde mere landlige steder, end tilfældet er nu? Jada. Men HGJ ignorerer at man ikke bare kan trække et top-universitet ud af den blå luft uden virkelig alvorlige investeringer, og den nuværende udflytning er så markant underfinansieret, og universiteterne så hårdt besparede, at de ressourcer som det ville kræve at gøre det ordentligt ikke er i spil. Og når det nu er tilfældet, er det hverken fair eller fornuftigt at gøre sig spydig over at folk hænger ved de netværker og områder hvor de KAN gøre sig forhåbninger om at få job.

Derudover - folk der kalder SU for "café-penge" er ikke folk, hvis meninger om sagen man behøver at tage særligt alvorligt.

John Poulsen, Mathilde Elisa Vendelholt, Rolf Andersen, Inge Lehmann, Kasper Lorentzen, Ruth Sørensen, Magnus Dahl, Ete Forchhammer , Carsten Munk, Anders Reinholdt, Per Klüver, Eva Schwanenflügel, Helene Brochmann, Lise Lotte Rahbek, Svend-Erik Runberg, Inger Pedersen, Magnus Fischer, Eric Mård og Marianne Jespersen anbefalede denne kommentar
Marianne Jespersen

Det tager år at opbygge forskningsmiljøer, og ro og fred for idelige økonomiske problemer, omstillinger, dimensioneringer og effektiviseringer. Det har universiteterne ikke haft i årtier. Fint hvis nogle ville investere i at opbygge universiteter, forskningsmiljøer, seminarer mv. rundt om i landet. Men lysten til at ødelægge det der allerede er og som er godt fortæller bare at man ikke forstår hvordan man opbygger og vedligeholder fremragende forsknings- og undervisningsmiljøer.
Jeg mener at have hørt at man har bortsparet islandsk og knap nok kan forske i de tilbageværende islandske håndskrifter på Københavns Universitet.
Ålborg Universitet udbød i København fremragende fagtilbud som ikke fandtes andre steder. Når man lukker Københavns afdelingen forsvinder de helt.

Hvis det pr. definition er godt at lave filialer afdelinger i andre områder end sin egen by/ region, så er det vel ikke galt at Ålborg har lavet spændende tilbud i en anden by.
Indlægget er præget af personlig nostalgi om egne gode dage.

Helt enig i at folk der kalder SU for cafepenge kan man ikke tage alvorligt. Når de i øvrigt mener at stokkemetoder er den rette attraktive vej til at stimulere til høj engageret forskning og undervisning må man ryste på hovedet.
Vi ved videnskabeligt dokumenteret, at folk bliver ikke kreative under tvang. Børn og unge bliver ikke frie,kloge og stærke af at få straf og stokkeslag. Måske skulle vi overveje om den adfærd politikerne benytter overhovedet kan begrundes med fornuft - videnskabelig evidens har det i hvert fald ikke.

Rolf Andersen, Inge Lehmann, Kasper Lorentzen, Ruth Sørensen, Ete Forchhammer , Anders Reinholdt, Per Klüver, Eva Schwanenflügel, Helene Brochmann, Lise Lotte Rahbek, Troels Ken Pedersen, Svend-Erik Runberg, Inger Pedersen og Eric Mård anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Indtil videre har udflytningen af universiteterne herhjemme handlet om at flytte ud til andre store byer. Men ideen om at komme rigtigt ud på landet er da storslået, især hvis de studerende kan bo på universitetetl; ellers kan det jo godt bliive et transportproblem for dem der ikke også får en bil med hjemmefra.

Steffen Gliese, Rolf Andersen, Inge Lehmann, Carsten Munk, Jens Larsen, Per Klüver, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar

HGJ burde lige se lidt dybere på de tyske byers historie han her kalder 'provinsbyer'. I den tid hvor universiteterne der blev grundlagt var det meget vigtige byer i det tyske riges mange kongeriger og fyrstedømmer.
Freiburg var f.eks. en af Tysklands rigeste byer dengang pga. sølvminerne i området, hvad der betalte for universitetet. Heidelberg var et af de vigtigste residensbyer for Rhin-Kurfyrsterne, derfor den gevaldige slotsruin og universitetet. Wittenberg var residensby for Sachsen-kurfyrsterne, så på trods af dens lille befolkningstal, så var det dengang en hovedstad i landet og derfor universitetet.

Anna Regine Irgens Bromann, Rolf Andersen, Inge Lehmann, Kasper Lorentzen, Pietro Cini, Torben Siersbæk, Svend-Erik Runberg, Ete Forchhammer , Marianne Jespersen, Per Klüver, Inger Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Helene Brochmann

Når man i denne debat sammenligner med udlandet, er der en mærkelig tendens til at glemme, at Danmark er et lillebitte land i forhold til de andre. Når Henrik Gade Jensen taler om "storbyer" i Danmark og "småbyer" i vores nabolande, vil det måske være på sin plads med nogle fakta. Der bor ca. 200.000 mennesker i "storbyerne" Aalborg og Odense. Det kan sammenholdes med nogle af de "småbyer" der nævnes: Oxford - 150.000. Uppsala - 177.000. Freiburg - 230.000. Heidelberg - 160.000.
Derimod bor der i nogle af de byer i Danmark, der nu skal udflyttes til, under 30.000 mennesker! Det er altså en helt anden skala.
Bemærk også, at det er meget få steder i Danmark, at der er mere end 100 km til nærmeste universitet. Prøv at forlange noget tilsvarende i Sverige, Storbritannien eller Tyskland. Det giver ikke mening.

Anna Regine Irgens Bromann, Rolf Andersen, Inge Lehmann, Jørgen Larsen, Christel Gruner-Olesen, Per Christensen, Carsten Munk, Torben Siersbæk, Ruth Sørensen, uffe hellum, Svend-Erik Runberg, Lars Jørgensen, Ete Forchhammer , Jens Larsen, Marianne Jespersen, Per Klüver, Inger Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Det er vist ikke kun de tyske byers historie HGJ må ha’ et lidt løst kendskab til… hvor seriøst er det at betragte nuværende gamle universitetsbyer som var de blevet grundlagt inden for de seneste 100 år og helt se bort fra den kontekst universiteterne opstod i? Et lille eksempel: hvor indlysende havde det været at lægge et universitet i Malmø (eller Skanør), når nu det var Lund der var ærkebispesæde og teologi det vigtigste universitetsfag?

Rolf Andersen, Inge Lehmann, Pietro Cini, Ditte Jensen, Torben Siersbæk, Inger Pedersen og Svend-Erik Runberg anbefalede denne kommentar
Søren Hindsholm

Det afgørende er ikke byens størrelse. Jeg har selv læst i Cambridge, og den by er ikke stor. Det afgørende er universitetets størrelse. Cambridge er et kæmpe universitet, og tilmed rigt. Blandt andet derfor er det ret godt.

Kirsten Dyhrberg Grønne, Anna Regine Irgens Bromann, Svend-Erik Runberg, Jette Gefke, Rolf Andersen, Inge Lehmann, Marianne Jespersen, Torben Siersbæk og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar

Det er vigtigt at få gjort op med den moderne og misforståede opfattelse, at universiteter, og intellektuelle miljøer, naturligt hører hjemme i storbyerne. Eller at de skulle være afhængige af disse. Men der er også en anden lære fra de ældre og traditionsrige universiteter. Og det er, at de ligger netop der, og i de byer, hvor de altid har ligget. Og på disse placeringer har de både udviklet sig og fastholdt deres identitet, uanfægtet af det omgivende samfunds udvikling. Denne har gennemgående typisk haft en tendens til urbanisering og centralisering, men det ville næppe ændre noget, for disse universiteters vedkommende, hvis tendensen var omvendt.

Hvis disse sammenligninger skal vise vejen for Danmark, må svaret altså være, at de danske universiteter skal blive der hvor de er, og hvor de har deres tradition, selvom de ligger i landets største byer. Til gengæld kan man udmærket medtænke muligheden af en placering i små byer, når man laver nye uddannelsesinstitutioner.

Kirsten Dyhrberg Grønne og Svend-Erik Runberg anbefalede denne kommentar

I øvrigt. Hvis man, da man i 60'erne og 70'erne byggede nye universiteter, havde haft en sans for traditioner, kunne man have opbygget et universitet i Sorø, i stedet for RUC i Roskilde. Dermed ville man have knyttet direkte an til Sorø Akademis flere hundrede år gamle akademiske tradition, der også har omfattet en officiel status som universitet. Og således ville universitetet kunne være fremstået med en identitet som værende gammelt, selvom det i substansen ville være helt nyt. Jeg tror faktisk, at man har gjort noget i den stil, med nogle universiteter i andre lande. Men her i landet var storbydyrkelsen slået så meget igennem, at nok skulle det ligge udenfor København, men dog så tæt på som muligt, og traditioner var der næppe mange der tænkte på.

Det største problem med udflytningen af studiepladser er at det kun er på 10%. 20% havde været mere rimeligt.
Alternativt kunne man føre en større del af forskningsmidlerne ud af København. Af rent historiske grunde får Københavns Uni forholdsvis store forskningsbevillinger. Lad forsknigsbevillingerne følge de studerende ud af de store byer.

Jørn-Erik Rasmussen

Overflødig diskussion.
En reel udflytning, decentralisering kommer aldrig til at ske. Dertil er den økonomiske, kulturelle og politiske elite for stærkt og urørligt befæstet i en særlig "københavnerprovinsialisme".

Steffen Gliese

Det triste er, at de, der ville have mest ud af udflytningen: muligheden for rent faktisk at få faste stillinger, som andre ikke vil have, er de mest genstridige.
Det er udtryk for en kedelig tendens, der har bredt sig: man er tilskuer til tilværelsen, man tager ikke fat, og man tager slet ikke fat for at skabe noget, som man selv finder på, fordi man er utilfreds med noget af det bestående.
Det er ret sørgeligt.