Kommentar

Med screening for brystkræft risikerer alt for mange raske kvinder falske kræftdiagnoser

Det nationale screeningsprogram for brystkræft nedsætter ikke dødeligheden nævneværdigt, til gengæld har det et væld af negative effekter: falske positive, overbehandling, angst og fjernelse af raske bryster. Alligevel fortsætter Sundhedsstyrelsen ufortrødent, skriver jordemoderstuderende Nikoline Ihlemann i denne kommentar
Screening for brystcancer skaber unødige bekymringer hos kvinder, skriver Nikoline Ihlemann i denne kommentar.

Screening for brystcancer skaber unødige bekymringer hos kvinder, skriver Nikoline Ihlemann i denne kommentar.

kaare smith

Debat
26. februar 2022

Alle danske kvinder mellem 50 og 69 år bliver indkaldt til en screening for brystkræft hvert andet år. En brystkræftscreening, også kaldet en mammografi, er en røntgenundersøgelse af brystet, der kan vise, om man har forandringer, der kan være tegn på brystkræft.

»Ved at deltage i screeningen kan du nedsætte din risiko for at dø af brystkræft,« skriver Sundhedsstyrelsen i deres materiale, og fordi vi i Danmark stoler på sundhedsvæsenets anbefalinger, møder langt de fleste op.

Men som min underviser på jordemoderstudiet kunne fortælle, har man i mange år vidst, at den brystkræftscreening, vi laver i dag, faktisk ikke har nogen nævneværdig effekt. Man redder generelt flere med kræft i dag, fordi kræftbehandlingen er blevet bedre. Og med screeningen finder man også flere med forstadier til kræft, men mange af dem har en så langsomt udviklende brystkræft, at kvinderne højst sandsynligt ville dø med brystkræft og ikke af brystkræft.

Mange negative effekter

Kvinder overlever altså ikke brystkræft, fordi man regelmæssigt screener hele befolkningen for sygdommen, men fordi behandlingen i dag er mere effektiv. Til gengæld medfører screeningen, at flere mister brystet og får en kræftdiagnose med dertilhørende angst, undersøgelser og operationer.

En systematisk review af undersøgelser lavet på effekten af den omfattende screening viser, at vi belaster sundhedssystemet med de mange screeninger og de udredninger, det medfører, når man tilfældigvis opdager en skygge på røntgenbilledet. Vi belaster også den enkelte kvinde, der skal gå igennem nervøsitet, uvished og aftaler ind og ud af hospitaler i forbindelse med udredningen.

Vi ved, at screeningsprogrammer altid vil medføre en andel af falsk positive – ligesom med de lyntest, vi kender fra coronabekæmpelsen. Dette skal altid vejes op imod, hvad vi vinder ved alle de korrekte positive screeningssvar.

Denne afvejning er der altid nogle kloge mennesker, der laver, inden de søsætter et dyrt screeningsprogram. Men på baggrund af det systematiske review fra 2011 har jeg svært ved at forestille mig, at de positive effekter af en befolkningsscreening for brystkræft kan opveje de mange negative effekter.

Sundhedsstyrelsen reagerer ikke

I sundhedsvæsenet i dag praktiserer vi ideelt set evidensbaseret medicin, men også inden for evidens findes et hierarki over den mindst og mest troværdige form for evidens. Øverst i hierarkiet ligger metaanalyser og systematiske reviews af randomiserede kontrollerede studier, og det er på baggrund af netop denne type studie, at det uafhængige forskningscenter Nordisk Cochrane Center i 2012 konkluderede, at der er meget, der tyder på, at brystkræftscreeningen ikke er gavnlig.

Forskning viser altså, at man ikke redder særligt mange, men derimod ofte ender med at overbehandle og fjerne flere bryster end nødvendigt ved at lave befolkningsscreeningen.

Jeg synes, det er vigtigt, at man som kvinde ved, hvad man går ind til, når man takker ja til screeningen. Det informerede samtykke, der lovpligtigt skal indhentes, når man tilbyder mammografi, bør indeholde klar information om risikoen for en lang og ubehagelig udredning og måske endda en falsk brystkræftdiagnose.

En artikel i Information fra 2012 kritiserer på samme måde Sundhedsstyrelsens informationsmateriale, men her ti år senere anbefales mammografien stadig til alle. Det overrasker mig, at Sundhedsstyrelsen ikke handler og ændrer sin praksis.

Screening for prostatakræft er kun for risikogrupper

Der er ingen tvivl om, at der kun ligger gode intentioner bag befolkningsscreeningen, men når nu effekterne af den er overvejende negative, kan jeg ikke forstå, at vi ukritisk fortsætter.

Ikke mindst, når vi går så markant anderledes til værks, hvad angår prostatakræft.

Prostatakræft befolkningsscreener vi nemlig ikke for. Ifølge Kræftens Bekæmpelse forårsager brystkræft cirka 1.100 dødsfald om året. Prostatakræft forårsager cirka 1.200 dødsfald om året. Alligevel udføres screening for prostatakræft kun i risikogruppen, som udgøres af mænd over 45 år med nære slægtninge med prostatakræft. Derudover er det kun symptomer, der udløser screening.

I Sundhedsstyrelsens udgivelse om prostatakræft står der ligefrem, at screening af symptomfrie mænd uden arvelig disposition kun bør ske »efter etiske overvejelser og drøftelse med patienten, om han ønsker denne viden samt vejledning om, hvad det kan indebære«.

Jeg undrer mig over, hvorfor disse overvejelser synes at veje tungt for prostatakræft, når de ikke gør det for brystkræft. Ikke mindst, idet vi ved, at mænd går sjældnere til lægen, og man derfor kunne forestille sig, at de trods alt ville have lidt større glæde af en regelmæssig screening.

Jeg synes, det er relevant at overveje, om man bør møde op til sin mammografiscreening, og i hvert fald minde alle om, at det er et tilbud og ikke noget, man er tvunget til.

Nikoline Ihlemann er jordemoderstuderende.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

jens christian jacobsen

Det gælder vist for alle screeninger for cancer: Der vil være mange både falsk positive og falsk negative svar. Jeg mener at huske at Kræftens bekæmpelse har undersøgt 5 og 10 års overlevelse for folk screenet og ikke- screenet for tarmcancer. Der var en meget lille og ikke signifikant forskel til fordel for screeninger.
Om det så berettiger til at igangsætte og evt fortsætte store folkescreeninger er et økonomisk/politisk spgsm. Ikke et sundhedsfarligt.

Helle Lodberg Christensen og Steen Obel anbefalede denne kommentar

Tak til skribenten for genopfriskningen.

Mette Johansson og Helle Lodberg Christensen anbefalede denne kommentar