Du er fyldt 15 år, men din mor kontrollerer din indbakke på Instagram, og din far forbyder dig at gå på gaden med dine veninder.
Det er ikke et scenarie, man forbinder med ungeliv i Danmark anno 2022. Men ikke desto mindre er det hverdagen for alt for mange unge kvinder med etnisk minoritetsbaggrund.
Derfor er det også værd at rose udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye for, at han netop har nedsat Kommissionen for den glemte kvindekamp.
For de fleste børn og unge – også i etniske minoritetsfamilier – begynder rejsen mod voksenlivet ved, at de mærker, at de kan bestemme mere og mere selv og træffe flere og flere af deres egne valg.
Men i familier, der udøver negativ social kontrol, er bevægelsen lige modsat. Her indskrænkes børn og unges frihed mere, jo ældre de bliver. I værste fald bliver børnene udsat for deciderede ulovligheder som overvågning, trusler, tvang, indespærring og afstraffelse.
Der skal selvsagt sættes ind mod negativ social kontrol. Men samtidig skal vi passe på med at dømme en opdragelsesindsats ude, alene fordi den adskiller sig fra en ’normal’ dansk opdragelse.
Det er vigtigt at sikre, at den væsentlige kamp for etniske minoritetskvinders frihed ikke skaber afsæt for krænkelser af etniske minoriteters rettigheder.
Vi har desværre før set, at et helt reelt behov for at løse problemer med blandt andet negativ social kontrol medfører generel diskrimination mod etniske minoriteter. For eksempel har et politisk ønske om at bekæmpe såkaldte parallelsamfund medført, at der lige nu er konkrete sager, hvor beboere tvinges fra deres hjem på grund af den etniske sammensætning i et boligområde.
Endelig er det vigtigt at være opmærksom på, at negativ social kontrol ikke alene udøves i indvandrermiljøer, men også blandt andre religiøse mindretal og i visse etnisk danske familier.
Kommissionen skal blandt andet se nærmere på det problem, at kvinder fastholdes i religiøse ægteskaber, på trods af at de har indgået skilsmisse efter dansk lov. Denne praksis er overordentlig vigtig at få brudt. Men problemet er ikke begrænset til én trosretning.
Sagen er vigtig. Og derfor fortjener de potentielle løsninger også debat. Vi ser frem til at bidrage med input til kommissionens arbejde.
Rasmus Brygger er teamleder for etnicitet ved Institut for Menneskerettigheder.
Den kontrol, som en jaloux partner udøver over den anden, hører vel også under kategorien negativ social kontrol. Og den finder nok sted i alle samfundslag og etniciteter.