Klumme

Sognepræst Henrik Gade Jensen: Giv menneskerettighederne et fordomsfrit eftersyn

Der er et presserende behov for at rydde op i menneskerettighederne og gennemtænke, hvad der meningsfuldt kan være en ret. For man gør kun borgerne en bjørnetjeneste ved at foregøgle dem en masse vagt formulerede rettigheder, skriver sognepræst Henrik Gade Jensen i denne klumme
Retten til lægehjælp er en død by i provinsen, hvor mange ikke har en egen læge, men den rådne banan har ingen menneskerettighedsfortalere.

Retten til lægehjælp er en død by i provinsen, hvor mange ikke har en egen læge, men den rådne banan har ingen menneskerettighedsfortalere.

Sigrid Nygaard

Debat
14. februar 2022

DF’s nye formand, Morten Messerschmidt, har hurtigt været ude med en kritik af menneskerettighederne. En eventuel borgerlig regering bør arbejde for, at Danmark kommer ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Det vil blå politikere ikke, og så er forpostfægtningen i gang.

Det er altid som udgangspunkt et dårligt tegn, hvis væsentlige politikområder tabuiseres og ikke må debatteres. Vi freder landskaber og gamle bygninger, men det levende samfunds grundlag må kunne diskuteres uden fordomme og hellighed.

Folketinget har engang i tidernes morgen frivilligt valgt at lade helt centrale beslutninger om fællesskabet afgøre ved en international domstol. Er det demokratisk?

Menneskerettighederne er meget almene principper, fine værdier, som ingen kan være imod som hensigtserklæringer, men mange med en ekstrem vaghed, som giver vidt rum for fortolkning.

Alle kender fra foreningslivet, hvordan tvetydighed og vaghed kan give stor usikkerhed om, hvad der gælder. Når det gælder en boligforening, bådelav, fodboldklub, menighedsråd eller et parti kan et komma medføre uvenskaber og udmeldelser.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Troels Ken Pedersen

At formulere ting som rettigheder er ganske rigtigt et forsøg på at fjerne dem fra kategorien af ting som der kan forhandles om, indgås kompromisser om. Eksemplet med mad er instruktivt.

Fremstillet som at det betyder at mad skal udleveres gratis til alle (som HGJ gør) er det naturligvis absurd, og det er heller ikke hvad rettigheden handler om. Den handler om hvorvidt det skal være legitimt for en regering at anvende belejring som strategi, eller endda som social politik - at knægte modstandere ved at afskære dem fra adgang til at skaffe sig føde. Hvis mad er en rettighed, er dette klart en no go, og man kan slå regeringen i hovedet med konventionerne i hånden. Hvis mad IKKE er en rettighed, kan en regering sådan set bare erklære belejring lovligt uden at nogen så har ret til at blande sig. Dette er ikke et hypotetisk scenarie - det udspiller sig f eks i Etiopien lige nu.

Hvis vi kunne regne med at almindelig, national politik alle steder leverede rimelige og proportionale løsninger, ville rettigheder ikke være særlig relevante. Men dansk flygtninge- og udlændinge-politik taget i betragtning er jeg nu ret glad for at rettigheder er i spil, også i Danmark.

Marianne Jespersen, Lillian Larsen, Per Klüver, Mads Horn, Leanette Nathalia Chresta Jensen, erik pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Claus Bødtcher-Hansen

13/feb/2022

Ja, vi er allesammen mennesker
(m/k) uanset hvilken religiøs for-
styrrelse, vi bærer rundt på :-) ...

Kærlig hilsen
Claus

Henrik Gade Jensen skriver at "retbog pligt er altid logisk forbundne", men glemmer at sætte præmisserne op.

Der er ingen naturlov der kobler de to begreber, så det argument er i bedste fald naivt.

At det bliver svært at opretholde den patriarkalske undertrykkelse Henrik så tydeligt argumenterer for mellem linjerne er en anden ting.

Det er _formålet_ med menneskerettigheder at give de svageste et forsvar mod at blive slået i hovedet med gamle bøger og forældet tankegods.

Det er ikke sært at religiøse mørkemænd ikke kan lide begrænsninger, men det ville klæde dem at stå ved den reelle grund til deres modstand.

Til spørgsmålet om hvem der skal sørge for den mad og bolig som menneskerettighederne omtaler er svaret simpelt hvis ens fokus ikke er at bevare sin dominans: det skal vi alle sammen.

Ved at blive flere mennesker på kloden end en jæger-samler kultur kan opretholde har vi kollektivt valgt at begrænse hinandens frihed til at vandre ud mod solnedgang og skide på alle andre.
Det kan man begræde, men der er fakta man bliver nødt til at leve med.

At koble arbejde og overlevelse gav måske mening for 100 år siden, men i dag har vi robotter og vi er snart 8 milliarder mennesker på kloden.
Der er ikke meningsfuld beskæftigelse til alle med produktion og landbrug.
Især ikke når vi skal holde os inden for bæredygtighedens grænser.

Det er en god ting at vi kan udvikle os frit som mennesker på universel basis indkomst - også for mørkemændene, når de lige får vænnet sig til at man kan leve sammen og hjælpe sin næste.

Freddie Vindberg

Den ugentlige CEPOS klumme.

Poul Erik Pedersen og Torben Siersbæk anbefalede denne kommentar
Torben Siersbæk

"Artikel 8 om ret til respekt for privatliv og familieliv kunne man forestille sig blev krænket, når børn i stigende omfang tvangsfjernes eller tvangsadopteres fra forældrene, men her må danske forældre kigge længselsfuldt efter en menneskeret."
Ja.. Og tænk - revselsesretten er blevet afskaffet!
Hvordan SKAL man dog kunne opdrage sine EGNE børn uden lussinger og endefulde?
HGJ har tilsyneladende ikke (?) taget skade....

"Folketinget har engang i tidernes morgen frivilligt valgt at lade helt centrale beslutninger om fællesskabet afgøre ved en international domstol, hvor ingen af dommerne kan tale dansk eller kender noget til landets sædvane og billighed. Er det demokratisk?"

Er det demokratisk, at Folketinget har vedtaget regler for vores samfund?
Hvilken samfundsorden argumenterer HGJ for når han stiller spørgsmål ved vores grundlov?
Åbenbart ikke demokrati!

"Grundtvig foreslog....."
Grundtvig var medlem af den grundlovgivende forsamling og dermed med til at udforme vores demokratis første, ikke ganske demokratiske, forfatning.
Med sin kærlighed til Grundtvig kan man frygte, at HGJ's demokrati ikke omfatter kvinder og besiddelsesløse, ligesom det igen bliver kongen, der, uafhængigt af Rigsdagsvalgets resultat, selv udpeger SIN regering.
Demokrati?
Er det en menneskeret at kunne deltage i afgørende politiske valg?

Gustav Wied sagde (sarkastisk) "Børn er lykkelige, og dyr, og kvinder. Men vi mennesker er det ikke!").
Er det HGJ's opfattelse?

Poul Erik Pedersen

I al stilfærdighed undrede jeg mig over at dagens kommentator ikke tager højde for, at formuleringen af menneskerettighederne kom i kølvandet på erkendelsen af de rædsler som 2. verdemskrig og nazismen stod for.
Historisk går formuleringerne af menneskets rettigheder tilbage til de store revolutioner i Europa, fra 1789 til 1848. Disse rettigheder er tæt forbindet med udviklingen af det politiske demokrati.
Hvis vi nu skal til at give disse rettigheder er serviceeftersyn, som kommentatoren plæderer for, kan man spørge om dette så også indebærer at vi skal revidere synet på nazismen? Indebærer dette endvidere at vi skal revidere synet på de grundlæggende forudsætninger for realiseringen af det politiske demokrati? Her forekommer det mig at kommentaren ikke er oplysende i sin kritik!
Personligt vil jeg foretrække både at fastholde menneskerttighederne og det politiske demokrati, i dets nuværende form. Ganske enkelt fordi vi kender konsekvenserne af ikke at respektere denne minimumsnorm for menneskelig omgang med medmennesket - der vil jeg meget nødigt ende igen. Og så i tilføjelse: Den Store Leder i Rusland burde tjene til eksempel på, hvad der kan ske - hvis man ser stort på individets rettigheder.

mvh. poul.

Mads Horn, Troels Ken Pedersen, Steen Obel og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Else Marie Arevad

I hvor stort omfang overholdes menneskerettighederne???

Kurt Lindy Hansen

Jeg er tryg ved Henrik Gade Jensens betragtninger. Fra den kant ser jeg ingen fare. Jeg er derimod mere betænkelig ved Morten Messerschmidts ønsker om ændringer på dette emne. Her skal vi være på vagt.

Kurt Lindy Hansen

Jeg er tryg ved Henrik Gade Jensens betragtninger. Fra den kant ser jeg ingen fare. Jeg er derimod mere betænkelig ved Morten Messerschmidts ønsker om ændringer på dette emne. Her skal vi være på vagt.

Rasmus Grouleff

Hvis man skriver en klumme om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, burde man så ikke have brugt i hvert fald to minutter på at finde ud af, at den ene af de to vicepræsidenter ved domstolen er dansker, at præsidenten er islænding, og at der sidder både en svensk, norsk og finsk dommer?

Marianne Jespersen og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar