Kommentar

Ukrainsk sprogpolitik diskriminerer russisk talende – og er en torn i øjet på Putin

Siden 2017 har Ukraine indført sproglove, der diskriminerer imod særligt det russisk talende mindretal. Man har gjort det umuligt at udgive aviser og bøger på russisk, og mindst 80 procent af undervisningen skal foregå på ukrainsk fra 5. klasse, skriver lektor emeritus Jes Henningsen i dette debatindlæg
I 2017 blev ukrainsk det eneste undervisningssprog fra og med 5. klassetrin, med undtagelser for visse minoritetssprog, men ikke russisk

I 2017 blev ukrainsk det eneste undervisningssprog fra og med 5. klassetrin, med undtagelser for visse minoritetssprog, men ikke russisk

John Macdougall

Debat
1. marts 2022

Ukraine beskrives i disse dage i Vesten uden forbehold som en demokratisk forpost, der forsvarer vores idealer. Kendsgerninger, der nuancerer dette billede, har trange kår i debatten, men lad mig alligevel forsøge.

Først lidt historie, som de færreste kender til: Da Bismarck i 1871 tiltrådte som rigskansler i det tyske kejserrige Preussen, iværksatte han en germaniseringsproces i Nordslesvig – det nuværende Sønderjylland – og redskabet var sproglove. I 1876 blev tysk eneste tilladte administrationssprog. I 1878 indførtes tysk som undervisningssprog i cirka halvdelen af undervisningstiden, og i 1888 blev tysk det eneste tilladte undervisningssprog undtagen i religion. Min morfar, der var lærer i en sønderjysk landsbyskole, var tvunget til at undervise sine dansktalende elever på tysk.

Den tidligere ukrainske præsident Porosjenko havde lært af Bismarck. I 2017 underskrev han en rammelov for uddannelse, der gjorde ukrainsk til eneste undervisningssprog fra og med 5. klassetrin, med undtagelser for visse minoritetssprog, men ikke russisk. Og i 2019 underskrev han som en af sine sidste embedshandlinger en mere omfattende lov om »understøttelse af det ukrainske sprogs funktion som statssprog«, der gør ukrainsk til eneste officielle sprog i alle samfundsmæssige anliggender, bortset fra religiøse ceremonier. For radio og tv indføres kvoter for ukrainsk på minimum 90 procent for nationale medier og 80 procent for lokale. Trykte publikationer må kun udgives på andre sprog, hvis der samtidig udgives en parallel ukrainsk udgave med samme opsætning, fonte, trykteknik, etc.

Undtaget fra denne regel er engelsk samt alle 24 officielle sprog i EU, men altså ikke russisk. Ved på denne måde at fordoble produktionsomkostningerne betyder det i realiteten stop for trykte publikationer på russisk i Ukraine.

Alt dette skal indfases over en periode frem til 2024, og det skal gælde fuldt ud også for Østukraine, hvor op mod 85 procent af befolkningen har russisk som modersmål. Begge love har været behandlet af Europarådets Venedigkommission, der har kaldt dem diskriminerende og påpeget, at de indeholder elementer, der er overgreb på ytrings- og forsamlingsfriheden.

Venedigkommissionen konkluderer, at loven fra 2019 »ikke formår at ramme en fair balance mellem det legitime mål om at styrke og promovere det ukrainske sprog og sikre tilstrækkelig beskyttelse af minoriteters sproglige rettigheder«.

Zelenskij har ikke ændret kursen

Zelenskij var ved sin tiltræden i maj 2019 skeptisk i forhold til sproglovene, men det har ikke haft konsekvenser for lovgivningen. I en følgelov fra 16. januar 2020 om undervisningssproget fra og med 5. klassetrin præciseres det, at kvoten for undervisning på ukrainsk for minoriteter, der taler et af de 24 officielle EU-sprog, skal fases ind fra mindst 20 procent på 5. klassetrin til mindst 60 procent på 10.-12. klassetrin, medens kvoten for russisktalende skal være mindst 80 procent hele vejen fra 5. til 12. klassetrin.

Ukraine er i udgangspunktet en stat bestående af to folk med hver sin sproglige, kulturelle og politiske identitet. Det nuværende ukrainske styre ønsker med sin ukrainiseringspolitik at homogenisere staten på sine præmisser, og sproglovene repræsenterer en målrettet strategi om at udradere det russiske sprog som kulturbærende element i Østukraine.

Vesten har et medansvar for den aktuelle krise ved kritikløst at have affundet sig med, at Ukraine bryder alle demokratiske regler for, hvordan man behandler et sprogligt mindretal, som i det aktuelle tilfælde omfatter omkring 30 procent af befolkningen. Putin har ved flere tidligere lejligheder udtrykt bekymring for de store russisksprogede minoriteter i tidligere sovjetrepublikker. Hvad angår Ukraine, har bekymringen været velbegrundet, selv om den selvfølgelig på ingen måder kan retfærdiggøre en invasion.

Jes Henningsen, lektor emeritus i fysik

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Men hvis en stor nabo åbenlyst ønsker at overtage kontrollen med et mindre land, så er det svært at bebrejde det mindre land for at føre en sprogpolitik, der prøver at modarbejde, at det sker.

Steen Langkjær

Tak til Jes Henningsen for en god og oplysende artikel.
Ukrainsk sprogpolitik er tydeligvis diskriminerende.
Det er derfor også underlige, at teksten skal findes under rubrikken “Debat”
Informations jounalister burde af egen kraft have behandlet emnet.
Men nu har avisen mulighed for, at fremhæve teksten, og følge op på dens vigtige oplysninger.
Det vil bidrage til en forståelse af, den ulykkelige krig i Ukraine.

Jens Larsen, Peter Mikkelsen, Alvin Jensen, Flemming Berger, Brian Nocis Jensen, Carsten Sperling, Søren Dahl, christen thomsen, Marianne Jespersen, Marie-Christine Poncelet, Viggo Okholm og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar

Artiklen her fortæller med al tydelighed at intet et sort/hvidt, men uanset har Rusland trods alt andre muligheder for at få denne diskrimination ændret eksempelvis gennem FN.

Peter Mikkelsen, Alvin Jensen, Carsten Sperling, Inger Pedersen og Peter Manniche anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Sproglovene er en skændsel og burde naturligvis ikke implementeres. Noget tyder nu på at alle ukrainere taler russisk og forsøger at fortælle de russiske soldater at de skal tage hjem. Skulle vi, hvis vi i vesten er medskyldige, så ikke tage den derfra.

Jørgen Christian Wind Nielsen

På UNESCOs internationale modersmålsdag den 21. februar holdt Dansk PEN sammen med Dansk Oversætterforbund et arrangement, der fokuserede på de mange mindre og små modersmål, der tales i Danmark, men som lever en skyggetilværelse.

Et af de repræsenterede modersmål var belarusisk. Det var en helt særlig oplevelse af høre paneldeltageren fra Ukraine fortælle om, at hendes modersmål var belarusisk, men at hun ikke talte sproget. Det sprog hun var opvokset med i uddannelsessystemet var nemlig russisk. Forestil dig at du ikke må og ikke kan tale dit modersmål!

https://danskforfatterforening.dk/events/dof-fyraftensmoede-paa-den-inte...

Peter Mikkelsen, Jørgen Laursen, Alvin Jensen og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Det var da godt, at sidste linje i artiklen nåede at komme med. For det er da utroligt, hvor meget indirekte medansvar Vesten kan få pålagt for en russisk invasion af Ukraine.

christen thomsen

Men artiklen mangler at beskrive sprogpolitikken i Ukraine i den sovjetiske tid. Ikke at det ene retførdiggør det andet, men det kunne måske forklare lidt. Her i DK griber vi det anderledes an: her er stor set alle sprog undtagen engelsk og dansk ved at forsvinde. Jeppe Kofoed vil ikke forstå russernes motiver. Det vil han ikke fordi han hverken kan eller forstår deres sprog eller historie. (Og tiilføj naturligvis den sidste passage i Henningsens artikel ovenfor.)

Søren Sønderstrup

Jes Henningsen. Du glemmer fuldstændig at redegøre for, at Ukraine er blevet voldeligt russificeret og den ukrainske kultur udraderet gennem adskillige år. Russisk er ikke bare et mindretalssprog i Ukraine. Det er et kolonialistisk sprog, som aktivt udnyttes af russisk venlige aktører til at manipulere og misinformere. Tingene skal ses i sammenhæng og i Ukraine er sagen den enkelte at der måtte skrappe midler til for at genrejse et udpint og undertrykt sprog.

Jørgen Christian Wind Nielsen

Sprog er jo faktisk en rigtig god markør for selvstændige grupper, etniske grupper, uafhængighed m.v. Derfor bliver det jo også rigtig tit anvendt som middel til undertrykkelse, eksklusion m.v. Og til frigørelse. Eller i den neoliberale verden, hvor man ønsker at fjerne alle barrierer, herunder andre sprog, så engelsk kan få frit afløb.

Annette Munch

1. Det er vældig upraktisk at få et samfund til at fungere, hvis alle ikke kan tale sammen og forstå hinanden sprogligt. En nations identitet kendetegnes vel (også) af et fælles sprog, som forskelligt fra andre nationer og deres sprog. https://unipress.dk/udgivelser/d/danmark/
Parallelsamfund har en tendens til at fastholde mennesker i sociale kontrol- og ekkorum, hvor omgivelserne defineres og opleves som trussel mod tradition og identitet.
Den velfungerende integration gennem skolegang, uddannelse og arbejdsmarked er centrale elementer til et velfungerende fællesskab, det rummer mangfoldigheden

2. Det store mindretal på 30% russere i Ukraine kan vel ikke udelukkes at være opstået ved Sovjetstatens strategiske folkeforflytninger, efter 2. verdenskrig, som det skete i de baltiske og andre østeuropæiske lande.
F.eks. var flertallet i Letland russere , da Letland blev en selvstændig nation igen i 1990. Sovjetstaten flyttede store grupper af russere til de gode jobs i Letland ved den sovjetiske annektering.
Letland blev som selvstændig stat velbegrundet anklaget for diskrimination af flertallet! - rettede ind efterfølgende.