Læserbrev

For op mod 10 procent af kvinderne er mammografi en utilstrækkelig screening for brystkræft

Der er stor forskel på, hvor effektiv mammografi er til at opdage kræft alt efter kvindens brystvæv, og det får man ikke noget at vide om. Jeg har selv oplevet, at man overså to knuder, og mener, at man bør opdatere informationsmaterialet og tilbyde flere ultralydsscanninger, skriver speciallæge Birgit Arentoft i dette debatindlæg
Debat
2. marts 2022

Den 26. februar 2022 skrev Nicoline Ihlemann her i avisen om risikoen for falske diagnoser ved screening for brystkræft. Hun skriver om den risiko, der er for et falsk positivt resultat, altså hvor kvinden får besked på, at hun har brystkræft, men ikke har det. At man fjerner bryster, der ikke er syge, og de mange negative effekter, der er ved det. Desværre er der også kvinder, der får at vide, at der ikke er fundet tegn på kræft, på trods af at der er brystkræft.

Mammografi bruges til screening for brystkræft, men desværre er der stor forskel på, hvor ofte brystkræft findes ved denne metode. Bryster er meget forskellige.

Op til ti procent af kvinder i mammografiscreeningen har mange naturlige knuder, og hvis man er en af dem, hvor knuder udgør 75 procent af vævet, har man op til 18 gange så stor risiko for at have kræftknuder, og kun 44 procent af disse knuder diagnosticeres ved mammografi. Hvis man omvendt er en af de kvinder, der har meget lidt knudret væv, har man meget ringe risiko for at få brystkræft, og de knuder, man skulle have, er forholdsvis lette at se ved mammografi.

Med andre ord bliver der ikke taget hensyn til forskellen på bryster. Det betyder, at man ved mammografi overser en væsentlig mængde kræftknuder, og kvinden får falsk negativ besked. Og tror man på systemet, og det gør de fleste, så går man altså rundt med kræftknuder uden at få dem diagnosticeret og dermed uden at blive behandlet.

Man burde undersøge de tætte bryster yderligere med ultralydsskanning. Samtidig modtager kvinderne ingen information om den risiko, der er ved at have tæt brystvæv med dertilhørende øget risiko for kræftknuder.

Kan sundhedssystemet være dette bekendt, eftersom der faktisk er noget at gøre ved det? Vil man ikke ofre det, det koster at få op til ti procent af kvinderne ordentligt undersøgt? Som det er nu, giver man disse kvinder en falsk tryghed.

Jeg er selv en af de kvinder, der har fået medhold i klagesystemet over, at man ved mindst to mammografier har overset knuder, som senere har ført til kemoterapi, operation og strålebehandling og de mange negative følger, der er med dette. Jeg har tilmed fået erstatning for sundhedssystemets fejl – en erstatning på 2.029 kroner!

Også jeg er forundret over, at Sundhedsstyrelsen ikke ændrer deres informationsmateriale om risikoen for falske diagnoser og heller ikke oplyser kvinderne om deres brysters tæthed og medfølgende risiko.

Birgit Arentoft er speciallæge.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tak for indlægget - jeg savner i det hele taget et mere kritisk blik ift. de screeningsprogrammer som rulles ud her i landet.