Læserbrev

Afghanere er lige så gode til at slibe møbler som ukrainere. Men ukraineren får jobbet

Mediedækningen er måske en af forklaringerne på, hvorfor vi behandler flygtninge forskelligt. Når vi viser vores positive forventninger til ukrainerne, afslører vi samtidig vores negative forventninger til andre flygtninge, skriver underviser i dansk som andetsprog Lise Heidemann Andersen
Debat
29. marts 2022

For et par uger siden så jeg i fjernsynet, at en møbelfabrikant havde ansat en ukrainsk kvinde til at slibe møbler. Hatten af for møbelfabrikanten. Men hans rummelighed og generøsitet er tankevækkende – for kunne en syrisk frisør eller en afghansk husmor ikke have udført præcis samme arbejde?

Spørgsmålet er, hvorfor der tilsyneladende er en større iver for at modtage ukrainske flygtninge end for eksempel afghanske. Måske er det, fordi det er lettere at sætte sig i ukrainernes sted.

Mediedækningen kan være en forklaring på, at der er en helt anden forståelse for de ukrainske flygtninge, end der har været for andre flygtninge – måske lige med undtagelse af de bosniske flygtninge fra det tidligere Jugoslavien.

De ukrainske flygtninge bliver modtaget med åbne arme, og almindelige danskere åbner deres hjem og hjerter for vores ukrainske naboer i nød. De henter dem sågar gerne i Polen eller Ukraine i hele busfulde. En foretagsomhed, der vel nærmest kun kan sammenlignes med Anden Verdenskrig, hvor jøder blev sejlet i sikkerhed i Sverige.

Det står i skærende kontrast til 2015, hvor andre velmenende danskere blev straffet for menneskesmugling for at give flygtninge et lift. De flygtende måtte i stedet gå hele vejen og blev undervejs spyttet på og råbt efter. Dem var der ikke mange, der bød velkommen.

Det billede er medierne med til at skabe – at der er forskel på at være ukrainsk og afghansk flygtning. Og måske er der også forskelle. Men mediedækningen er unuanceret på det punkt, og det opstiller en dikotomi mellem flygtninge fra Ukraine og flygtninge fra Afghanistan.

Situationen i Ukraine kalder på handling nu, og de ukrainske flygtninge skal have den hjælp, de har brug for.

Men de positive forventninger til ukrainernes interesse i integration udtrykker samtidig indirekte negative forventninger til andre flygtninge. Når man har job parat til ukrainere fra dag et, må man spørge, hvorfor der ikke er samme iver for at tilbyde andre flygtninge job. At være flygtning er jo ikke knyttet til oprindelseslandet. Det er en meget langvarig, livsomvæltende tilstand.

Som velfærdssamfund bør vi kunne sætte os ud over, om flygtningene ligner os, og om de er nemmere at integrere.

Lise Heidemann Andersen er underviser i dansk som andetsprog

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Marianne Jespersen

Ja, enig. Alle flygtninge bør behandles som særlovens. Væk med nedgørende politisk praksis og viderkolportering af fordomme og forskelsbehandling og retoriske nedrigheder.

Peter Blondin, Peter Beck-Lauritzen, Inger Pedersen, erik pedersen, Christian Mondrup og Gitte Loeyche anbefalede denne kommentar