Kommentar

Akademiraadet hylder hverken Frederik V, enevælden eller kolonitiden. Det hylder kunsten

Når Akademiraadet holder den årlige stiftelsesfest på Charlottenborg, er det en fejring af, at kunsten med akademiet for første gang fik en væsentlig rolle i samfundet. Vi fejrer ikke Frederik V, men at udradere ham fra historien gavner heller ingen, skriver de 12 medlemmer af Akademiraadet i denne replik
Akademiraadet er blevet kritiseret for at fejre enevældskongen Frederik V ved de årlige stiftelsesfester, som afholdes blandt andet her i festsalen på Charlottenborg. Medlemmerne afviser kritikken i denne kommentar.

Akademiraadet er blevet kritiseret for at fejre enevældskongen Frederik V ved de årlige stiftelsesfester, som afholdes blandt andet her i festsalen på Charlottenborg. Medlemmerne afviser kritikken i denne kommentar.

Simon Høgsberg/Scanpix

Debat
9. marts 2022

Stiftelsesfesten fejrer ikke Frederik V. Den fejrer, som navnet indikerer, stiftelsen af Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster, der blev grundlagt af Frederik V og/eller hans regering efter fransk forbillede i 1754. Det var første gang, kunsten blev tildelt en væsentlig rolle i det danske samfund, og dette markeres én gang om året ved at hædre kunstnere og arkitekter, der bidrager væsentligt til vores nutidige samfund.

Kunstformidler og billedkunstner Helle Bolther argumenterer i et debatindlæg i Information den 28. februar for, at Akademiets stiftelsesfest ikke bør afholdes, fordi den fejrer Frederik V’s fødselsdag. Avisen har bedt Akademiraadet om en kommentar.

Det er rigtigt, som Bolther skriver, at Stiftelsesfesten, ligesom Akademiet som helhed – og ligesom Danmark som helhed – for over 250 år siden var tæt forbundet med Frederik V, der kunne betragte festen som en fejring af sig selv. Dengang var Akademiets primære funktion at løse opgaver for Kongehuset og nationen, og naturligvis var det heller ikke konfliktfrit for kunstnerstanden at være underlagt enevælden dengang. Men vi overgik fra enevælde til konstitutionelt monarki med Grundloven i 1849.

I dag er Akademiet, til daglig via institutionens udførende organ, Akademiraadet, rådgiver for staten i spørgsmål om billedkunst og arkitektur og tjener altså hele det danske samfund såvel som kunstnerstanden. Akademiraadet består af seks billedkunstnere og seks arkitekter, der er demokratisk valgt af deres fagfæller til at udføre fagligt rådgivende arbejde frivilligt og ulønnet.

Akademiet og Akademiraadet er stadig knyttet til Kongehuset, ligesom de skoler for billedkunst og arkitektur, der samtidig blev stiftet i 1754, stadig i deres navne refererer til Det Kongelige Danske Kunstakademi. Under Bolthers debatindlæg står, at hun er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, så vi må antage, at hun også selv kan sætte pris på, at de i sin tid blev etableret.

Fortiden kan ikke slettes

Det Akademiraad, vi har i dag, har ikke nogen særlig veneration for Frederik V, der kunne få os til at fejre ham, enevælden, kolonitiden eller lignende. Akademiets forbindelse til Kongehuset må forstås som en forbindelse til nutidens Kongehus og den til enhver tid siddende regent. Vi værdsætter Akademiets relation til Kongehuset, idet den understøtter billedkunsten og arkitekturen som anliggender af væsentlig betydning for det danske samfund.

Vi skal ærligt indrømme, at vi har været overraskede over, i hvor høj grad netop Frederik V for nogle er blevet det altoverskyggende symbol på kolonialismen og dens udbytning og umenneskelighed, idet vi mener, at ansvaret for de umenneskeligheder, der blev begået dengang, påhviler hele datidens samfund, ligesom ansvaret for umenneskeligheder begået nu påhviler hele nutidens samfund. Naturligvis kan man i højere grad tale om et eneansvar, når den, det pålægges, var enevældig konge. Og selvfølgelig er det af stor historisk betydning, at der engang var enevælde i Danmark.

I Akademiraadet kan vi dog ikke se, at den udradering af Frederik V fra historien, som Bolthers debatindlæg nok argumenterer for, på nogen måde skulle være en garanti for, at nutidens samfund skulle blive bedre og mere etisk. Men måske kan den historiske diskussion om ham og hans samtid bidrage til en større bevidsthed om vores mentale arv fra kolonitiden, så den hilser vi velkommen.

Vi anerkender, at historien må undergå løbende revision i en balance mellem nyfortolkning og hensyn til bevarelse af historisk viden, og vi anerkender rådets medansvar for dette. Vi skelner imidlertid mellem fortid og nutid; det, der foregik engang, kan ikke slettes. Der, hvor vi står i dag, kan vi handle anderledes, og det gør vi.

Akademiraadet består af arkitekterne Merete Ahnfeldt-Mollerup, Erik Brandt Dam, Rikke Juul Gram, Eva Jarl Hansen, Anna Maria Indrio og Jacob Kamp samt af billedkunstnerne Anders Bonnesen, Kaspar Bonnén, Peter Holst Henckel, Nanna Gro Henningsen, Tina Maria Nielsen og Jeanette Land Schou

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Troels Ken Pedersen

Æh, så fæstebønderne var lige så skyldige som den enevældige konge i kolonialismens overgreb? Magthaverne er ikke mere ansvarlige end de magtesløse? Jeres logik forekommer ikke særlig logisk.

John Johansen, Eva Schwanenflügel og Majken Munch anbefalede denne kommentar
Henrik Nielsen

@Troels Ken Pedersen
Det er ikke fair at bedømme handlinger flere hundrede år tilbag i tiden med denne måneds moral i København.
Jeg læste fornylig Carstens Niebuhrs beskrivelse fra Arabien ekspeditionen og undrede mig over at man dengang kunne sætte midler af til sådan en videnskabelig ekspedition.
Der er for lidt eftertanke og for mget automatreaktion i opråbene om at udslette Fredrik den V og andre fra historien. Ikke fordi de nødvendigvis var "gode mennesker" men fordi de er en vigtig del af vores historie.
OP MED HUMØRET

Troels Ken Pedersen

@Henrik Nielsen - du @'er mig men forholder dig slet ikke til hvad jeg skriver. Mener du at det er fint at holde de beherskede ansvarlige for herskernes handlinger? Det skriver akademiråderne. Jeg er uenig. Hvad mener du?