Folk

Arnold Schwarzenegger fortæller sandheden til det russiske folk

Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radaren
I en video henvender actionskuespiller, bodybuilder og tidligere Californien-guvenør Arnold Schwarzenegger sig direkte til det russiske folk for at fortælle dem sandheden om krigen i Ukraine.

I en video henvender actionskuespiller, bodybuilder og tidligere Californien-guvenør Arnold Schwarzenegger sig direkte til det russiske folk for at fortælle dem sandheden om krigen i Ukraine.

Imago/Ritzau Scanpix

Debat
19. marts 2022

Det er ikke mange stemmer, Putin gider lytte til, men Arnold Schwarzenegger var for nylig en af de få, Putin fulgte på Instagram. Men så lavede Schwarzenegger en kritisk video, og nu gør han sjovt nok ikke længere. Vi må derfor sætte vores lid til Volkswagen, Jeff Bezos og pave Frans, som Putin fortsat godt gider følge.

Putins idoler I

En uventet stemme forsøger nu at trænge gennem den tykke mur af propaganda og misinformation, Kreml har sat op mellem omverdenen og det russiske folk. I en ni minutter lang video henvender selveste Arnold Schwarzenegger sig direkte til russerne for at fortælle sandheden om krigen.

Putins idoler II

»Jeg henvender mig til jer i dag, fordi der er ting, som er blevet holdt skjult for jer. Forfærdelige ting, som I bør vide,« indleder Schwarzenegger og fortæller herefter, at han selv har stor kærlighed til Rusland, og at Ukraine ikke er et nazistisk styre, der skal befries.

Putins idoler III

At Rusland har blokeret en række sociale medier, besværliggør selvfølgelig Schwarzeneggers budskab i at nå ud, men bodybuilderen er ikke dum. For Putin skal nok støde på videoen, når han scroller. Han følger nemlig Schwarzenegger på Instagram. Eller det gør han sjovt nok ikke længere.

Putins idoler IV

Putin kuraterer nøje og følger kun 35 på Instagram. Af de 35, Putin fortsat gerne lader sig influere af, kan man nævne Volkswagen, Jeff Bezos og pave Frans, og det er nu op til dem at lave indhold, der taler direkte til Putin og beder ham stoppe krigen med det samme.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ete Forchhammer

Sidste rubrik er interessant. Hvem er de øvrige 32? Flere i Pave Frans-klassen?