Den, som køber en ny bil, ved, at den på kort tid vil falde betragteligt i værdi. Den, som køber en ny bolig, ved derimod, at den på kort tid formentlig vil stige betragteligt i værdi. Det er interessant, når man sammenligner med, hvad det koster at leje.
Lejer man en bil, betaler man en slags omkostningsbestemt billeje. Man betaler for slitage og vedligeholdelse, og man bidrager til, at ejeren får forrentet de penge, som er bundet i bilen. Lejer man en bolig, betaler man tilsvarende ofte en omkostningsbestemt husleje. Man betaler for slitage, vedligeholdelse og for, at ejeren får forrentet de penge, som er bundet i ejendommen.
Men imens bilen falder i værdi, stiger de fleste, især nye, udlejningsejendomme så meget i værdi, at de egentlig ikke behøvede at blive lejet ud. Denne – negative – omkostning medregnes derimod ikke. Ejeren snupper værdistigningen.
I begge tilfælde er der tale om ændringer i værdien, som først realiseres, når bil eller bolig sælges.
Udlejer man en bil, skal den være i orden og præsentabel. Udlejer man en bolig, er det derimod en god forretning at lade boligen forfalde. Lejen falder ikke, selv om lejlighed og ejendom forfalder, og når de siden renoveres, kan udlejer lade huslejen stige urimeligt.
Det giver skæve incitamenter til at renovere unødigt. Som for eksempel når der i gamle boliger monteres trelagstermoruder i stedet for tolags, selv om det ikke øger isoleringen, da det største varmetab sker gennem væggene, og selv om der umiddelbart opstår problemer med fugt, fordi de nye vinduer er alt for tætte til gamle ejendomme med passiv ventilation.
Lejeren tvinges altså til at være solidarisk, når udlejeren taber eller bruger penge, mens udlejeren ikke omvendt er solidarisk, når der er overskud. Det er et strukturelt fænomen.
Lejernes organisationer burde kræve, at samtlige omkostninger medregnes i den omkostningsbestemte husleje. Også den negative omkostning i form af ejendommenes værdistigning.
Men det bliver nok end ikke socialdemokratisk boligpolitik lige foreløbig, skønt det kunne sænke prisen på de mange lejeboliger, som lige nu er alt for dyre for almindelige mennesker.
Morten Nørholm er docent og ph.d. i pædagogik.
