Knap fire måneder inde i det nye år har vi i Danmark opbrugt vores del af klodens ressourcer for år 2022. Fra i morgen laver vi endnu et overtræk på verdens ekstremt pressede natur. Country Overshoot Day er en årlig advarsel om vores vilde overforbrug.
Vi elsker at tale om os selv som et grønt foregangsland. Det lyder godt og får os til at ranke ryggen. Desværre er det også på lange stræk noget frygteligt sludder. Når det kommer til vores forbrug, er Danmark et af de mest ressourceforbrugende og klimabelastende lande i verden målt per indbygger. Hvis resten af verden levede og forbrugte som os, skulle vi bruge over fire jordkloder. Og vi har som bekendt kun vores ene blå planet til rådighed. Når verdens langt fattigere befolkninger forhåbningsfuldt kigger mod os i drømmen om et bedre liv, er det på tide, at vi tager os gevaldigt sammen og sætter turbo på den omstilling, der skal bringe vores forbrug inden for planetens ressourcebudget.
Vi er vant til, at klimahandling handler om energirenoveringer og udbygninger af vind-, vand- og solenergi. Men det er langtfra hele sandheden. Cirka 45 procent af vores CO₂-udledninger stammer fra vores forbrug og produktion. Derfor er det en bunden opgave for en regering, der kalder sig grøn, at håndtere og reducere det store klima- og ressourceforbrug, der knytter sig hertil.
Europamestre i affald
Danmark er europamestre i affald. Ifølge Eurostat topper vi listen over husholdningsaffald per indbygger. Selv om vi bliver bedre til at genanvende vores affald, så bliver materialerne typisk dårligere, for hver gang de havner i skraldespanden og skal forarbejdes på ny. Derfor er nøglen til den bæredygtige omstilling at undgå, at ressourcerne bliver til affald. Vi skal i stedet genbruge, reparere, dele og leje. Vi skal med andre ord blive et affaldsfrit samfund.
Vi kan hente inspiration til den omstilling i Holland, der allerede for seks år siden satte sig et mål om at være affaldsfri i 2050. Hollænderne går meget systematisk til værks i forhold til, hvordan alle sektorer i samfundet kan bidrage til at nå målet. En ambitiøs dansk regering bør sætte et lignende mål.
Lad os se på en lidt skræmmende statistik. Vores emballageforbrug er vokset med over 30 procent i den senest opgjorte femårsperiode i Danmark. Den globale produktion af plastik udleder mere CO₂ end den samlede globale luftfart, og 40 procent af plastikken anvendes til emballage – primært engangsemballage. Samtidig er knap halvdelen af det affald, der ender i verdenshavene, plastikemballage fra to go-mad og -drikkevarer.
Et godt eksempel på det overforbrug, som vi danskere har, er antallet af engangskaffekopper. Hvert år bruger danskerne 130 millioner engangskaffekopper. Lagde man kopperne i en lang række, ville den strække sig hele vejen fra København til Cape Town i Sydafrika. Engangsemballage er med andre ord et absurd stort klima- og miljøproblem, der kan og skal løses, og regeringen bør omgående sætte bindende reduktionsmål for emballage. Vi mener, at målet bør være en reduktion på 50 procent i 2030.
Mange flere retursystemer
Onlinehandel og takeaway er begge områder, hvor vores forbrug er eksploderet de seneste år, og det medfører et stigende forbrug af engangsemballage. Papkasser, plast og flamingo hober sig op i entreen. De færreste ved det, men innovative virksomheder har allerede udviklet emballage, der kan bruges igen og igen. For eksempel har iværksættervirksomheden Kleen hub udviklet et retursystem til deres genbrugelige to go-kaffekop, som vurderes at kunne bruges op til 1.000 gange. Og virksomheden Re-Zip har skabt en pose og en kasse til e-handel, der også kan bruges igen og igen. Den slags systemer bør udbredes til hele landet.
Sådan er det i Schweiz, hvor private aktører har skabt et nationalt retursystem for takeawayemballage, så man kan aflevere sin brugte kop eller madboks til en restaurant eller café, hvor den bliver rengjort og sendt på markedet igen. Samtidig har Tyskland vedtaget, at alle, der sælger takeaway, skal tilbyde et genbrugeligt alternativ til engangsemballagen.
Begge dele bør vi lade os inspirere af. I København er overborgmester Sophie Hæstorp (S) gået i gang og vil have indført et retursystem for eksempelvis kaffekopper og burgeræsker. Det er stærkt. Men det kloge ville være at udrulle en ensartet model, så alle kommuner anvender samme system. Det kræver, at politikerne på Christiansborg melder sig på banen.
I Frankrig er man også i fuld færd med at nedbringe mængden af engangsemballage. Her har man vedtaget, at alle større supermarkeder skal give borgerne mulighed for at benytte påfyldningsstationer til eksempelvis shampoo, rengøringsmidler og tørvarer som ris og pasta.
Det er vejen at gå, og regeringen bør begynde med partnerskaber med supermarkederne og indføre et lovkrav, når virksomhederne har fået tid til at omstille sig.
Træk reparationen fra i skat
Mange har nok oplevet, hvor påfaldende det kan føles, når et stykke elektronik går i stykker, kort tid efter at garantiperioden er udløbet. I Danmark er reklamationsretten kun to år, og det er alt for kort tid. Det er dels helt urimeligt for de mange forbrugere, der ikke kan få hjælp, når et produkt går for tidligt i stykker. Men samtidig skaber det ikke de rette incitamenter for virksomhederne til at producere holdbare produkter. Især når det gælder hvidevarer, biler og elektronik, bør garantiperioden mangedobles, så producenten motiveres til at lave produkter, der holder i årtier. Flere af vores nabolande har forlænget deres reklamationsperiode for længst.
Og når varen så er gået itu, skal vi ikke bare smide den ud. Det gør vi i dag, hvor vi bruger markant færre penge på at få vores ting repareret, end vi gjorde for bare 20 år siden. Det er et uholdbart ressourcespild, at produkter bliver til affald, når en reparation kunne give dem nyt liv. Især på elektronikområdet er der store klimagevinster at hente.
Vi har brug for en grundlæggende kulturforandring. Den kan kun skabes, hvis det bliver nemt og rentabelt at få tingene repareret. Regeringens vækstprogrammer bør understøtte virksomheder, der specialiserer sig i reparation af alt fra elektronik til møbler. Samtidig bør virksomheder forpligtes til at tilbyde reparation af egne produkter, og sidst, men ikke mindst, skal borgerne kunne trække lønudgiften til reparation fra i skat, når de får repareret og vedligeholdt produkter af professionelle. Det vil skabe incitament til at forlænge produkternes liv.
Stærkere mulighed for at fravælge reklamer i postkassen, deleøkonomi og ændrede indkøbsvaner i det offentlige er nogle af de andre steder, regeringen kan sætte ind. Vi skal i gang nu, hvis Danmark reelt skal være det grønne foregangsland, vi bryster os af at være. Men som dagen i dag illustrerer, er vi endnu meget langt derfra.
Jeg gentager gerne: Country Overshoot Day er en sørgelig påmindelse om, at hvis alle brugte løs af klodens ressourcer ligesom os, havde vi på denne dag opbrugt de ressourcer, kloden kan levere i år. Det harmonerer ikke med det politiske ønske om, at cirkulær økonomi skal være Danmarks næste store, grønne erhvervseventyr. Nu skal der politisk mod, mål og handling til.
Maria Reumert Gjerding er præsident i Danmarks Naturfredningsforening
SÅDAN
Indbygget forældelse virker vanvittigt, men er en direkte og logisk følge af vores økonomiske model, der bygger på en illusion om evig vækst.
Det nytter meget lidt at skrue på garantiperioden.
Vi er nødt til at ændre den grundlæggende tankegang som de nuværende økonomiske modeller bygger på.
Det er skræmmende at ændre paradigme, men hvad er alternativet?
Jeg foreslår, at vi kalder trolden ved dens rigtige navn i stedet for det mere anonyme og tilsyneladende tilforladelige 'vores økonomiske model': KAPITALISME
@Steen Obel
Hvordan skulle det hjælpe?
Folk har forsøgt at komme af med kapitalismen i over 100 år uden at det er lykkedes, og ordet trigger en uhensigtsmæssig følesmæssig respons på begge sider.
Hvis kapitalismen kan overleve uden evig vækst, er det så ikke at foretrække frem for at vi alle går til grunde?
Jeg har svært ved at se hvordan kapitalismen kan overleve uden vækst, men jeg har endnu sværere ved at se hvordan nogen kan argumentere FOR vækst i vores nuværende situation.
Lad os holde fast i argumenter der er klippefast forskningsmæssigt belæg for og opstalde vores kæpheste til kloden er redet.
Hvis kapitalismen går til under omstillingen til et bæredygtigt samfund, vil en del af os nok ikke græde os i søvn, men der er en del der vil, fordi de har investeret en stor del af deres identitet i projektet.
Det er som det er, men vil det hjælpe at tvære deres næse rundt i det?
Det har jeg svært ved at se.
Inden vi pisker os selv ihjel skal vi også lige huske, at det kan godt være vi har forurenet i 100 år, men det er først indenfor de seneste 10 år, at almindelige mennesker er begyndt at forstå hvor vigtigt det er at lade være. Nu skal vi bare have politikerne med.
" Nu skal der politisk mod, mål og handling til."
Jeg ved ikke, hvilken drømmeverden Maria Gjerding lever i, men det kommer ikke til at ske.
Løbet er kørt og har været det længe. Alle politikere er korrupte løgnere, der hælder vand ud af ørerne, mens de køber våben for 18 milliarder. Hvordan mon det ser ud på miljø-kontoen?
Der er én vej, 1, uno, yek, og der er ingen, der kommer til at gå den. Stop med at forbruge.
Hvad hjælper det med genanvendelig engangsemballage i Danmark, når varerne, der bliver sendt, først skal produceres i Kina eller Indien og sejles den halve verden rundt?
For slet ikke at tale om blålyset over alle blålys; elbiler.
Den her artikel kommer igen hvert år, og der er ikke sket noget som helst siden første gang. Det er snarere gået i den forkerte retning. Og det kommer det desværre til at fortsætte med. Fordi, vælgere.
@ Steffen Rahdoust Boeskov
At give op på forhånd er lige så slemt som aktivt at støtte de kræfter der ødelægger miljøet.
Vi har den viden og teknologi der skal til for at nå en bæredygtig verden hvor alle snart 9 milliarder mennesker har mad, bolig, sundhed og uddannelse, vi skal blot opdatere samfundets software.
Hvis de nuværende politikere ikke har forstået det, må vi vælge nogle andre, ikke lægge begrebet politikere for had.
Vi har ført set enorme omstillinger på kort tid (overgangen fra monarki til demokrati, mobiliseringen ved 2. verdenskrig, offentlige rygeforbud, pandemien, ...) og det kan vi gøre igen.
Forestil dig hvor effektiv reklameindustrien kunne være hvis den blev sat til at sælge det stik modsatte budskab inden den blev nedlagt.
Hvad ophævelse af copyright og patenter kunne betyde.
Indførslen af en global universal basisindkomst.
Resultatet kunne være en 15 timers arbejdsuge, tryghed i hverdagen, meningsfuld selvorganisering i lokalsamfundet, plads til kreativ udfoldelse for alle, ...
Hvorfor skulle det budskab være svært at sælge til 99.9% af verdens befolkning?
Kom ind i kampen i stedet for at agere nyttig idiot for de multinationale :-)
Danmark..foregangsland , what ?
Det har vi aldrig været og der er ikke udsigt til at vi bliver det. Plast genbrug mv er vigtigt men i småtingsafdelingen. Industrien er ikke et hak bedre end gennemsnittet i europa,på mange områder værre. Landbruget kører derudaf som det altid har gjort, massiv kød produktion, især svinekød som er den værste af slagsen, der er flere svin på en gennemsnitlig dag i Danmark end mennesker. Det er samme historie i nogle andre "foregangslande" som feks Holland eller store dele af Tyskland. Mink industrien skal startes op igen !! skal vi nu til at ha over 10 mil mink igen , forfærdelig industri som er helt ulovlig i mange andre lande , selvfølgelig ikke i Danmark ! Meget hykleri og reelt ingen vilje til at ændre noget så længe der er penge at tjene. Kig på livet i søer,vandløb,fjorde og indre farvande...det står rigtig galt til og det er ikke nogen nyhed !! .. og er på mange måder væsentligt forringet i de sidste 30 år,lever slet ikke op til en forventning om at værre foregangsland . Det er hårde toner og det er altid kedeligt men jeg er efterhånden for gammel til ikke at kalde en spade for en spade.
@horn
"Hvorfor skulle det budskab være svært at sælge til 99.9% af verdens befolkning?"
Fordi 90% (priviligerede) mennesker til enhver tid vil vælge det trygge, komfortable, kendte liv, fremfor et ukendt, mindre komfortabelt liv.
Og da hele verden bygger på ideen om uendelig vækst (gæld osv. osv), så nytter det ikke at "vælge nogle andre politikere".
At tro at politikerne kan ændre systemet er en rar tanke. Men det er desværre ikke muligt.
Og jeg har bestemt ikke givet op. Jeg kæmper for fuld skrue. Men man skal vælge sine kampe, og at kæmpe for noget, der ikke kan lade sig gøre, forekommer mig som spild af tid.
@ Steffen Rahdoust Boeskov
Det er rigtigt at folk ikke vil _vælge_ noget nyt, men pointen er ligesom at vi ikke længere har noget valg.
Og der er masser af eksempler på at folk bakker op om svære omstillinger, hvis de bliver præsenteret for fakta.
Se blot på mobiliseringen ved 2. verdenskrig, rygeforbuddet på offentlige steder, håndteringen af pandemien, ...
Det er også en fejlslutning at sige at fremtiden automatisk bliver mindre komfortabel.
Den bliver anderledes, men vi har viden og teknologi til at gøre fremtiden _bedre_ end i dag hvor hver tiende er på lykkepiller for at klare hverdagen og hvor mere end en tredjedel af de unge mistrives.
Ja, det kræver lidt mere planlægning at tage kollektiv trafik, men til gengæld skal man ikke holde sin opmærksomhed på en stribe dræbende kedelig asfalt mens man kommer fra A til B.
Man kan læse, se film, kommunikere, tage en lur, ...
Ting der ikke er muligt at gøre sikkert bag et rat.
Det _nytter_ at vælge nogle andre politikere, hvis det er politikere der vil stå for overgangen fra vækstparadigmet til en bæredygtig økonomi. Duh.
Det er fint hvis du ikke har givet op, men det er pænt svært at se hvordan din negativitet kan bidrage til andet end opretholdelse af status quo.
Måske du kunne skitsere din plan?
Enten kunne jeg blive klogere eller også kunne du få tryktestet dine ideer inden de eksploderer op i hovedet på os alle sammen :-)
@horn
Det er fint med ungdommelig optimisme, men der er en overhængende fare for, at det kammer over i naivitet.
"Og der er masser af eksempler på at folk bakker op om svære omstillinger, hvis de bliver præsenteret for fakta."
"Fakta" har været tilgængelige i 50 år, og det er kun gået den forkerte vej siden.
Og selvfølgelig har vi stadig masser af valgmuligheder. Se ud af vinduet. Hver eneste dag lever folk, som om intet er galt.
Folk kommer ikke til at ændre deres livsstil, før det stopper med at regne i et halvt år ( eller modsat). Og på det tidspunkt er det for sent.
"Det _nytter_ at vælge nogle andre politikere, hvis det er politikere der vil stå for overgangen fra vækstparadigmet til en bæredygtig økonomi. Duh."
Det er der ikke nogen politikere, der vil. Og hvis de ville, ville de ikke blive valgt.
Jeg hørte stifteren af det angiveligt "grønne" parti Momentum i radioen for et halvt års tid siden. Hun mente, at hvis vi bare droppede privatbilisme og alle blev vegetarer, så ville vi have løst problemet.
Med en så manglende forståelse af problemet fra det mest progressive "grønne" parti, så synes jeg nok, et vist mål negativitet, eller skal vi kalde det realitetssans, er på sin plads.
En del af "min plan" (sagt 100 gange før) kan du (måske) læse her. https://www.weekendavisen.dk/2021-30/samfund/friske-blaabaer-i-december
Og ellers kan jeg give dig et ekstra hint: Teknologi kommer ikke til at redde os.