Kronik

Dan Jørgensens arbejde de næste måneder kan være med til at afgøre verdens fremtid

Klimahandling sker ikke af sig selv, og derfor bør det være en af klimaminister Dan Jørgensens helt store opgaver for 2022 at få skabt en alliance med de fattige og sårbare lande frem mod næste års klimatopmøde, så vi kan hjælpe verden videre mod en bedre fremtid for os alle, skriver 16 organisationer i denne kronik
Klimaminister Dan Jørgensen (S) ses her under COP26. Når verdens lande igen mødes til COP27-klimaforhandlinger i Egypten til november, kan han blive en meget vigtig spiller i forhandlingerne, hvis han igen bliver udpeget som forhandlingsleder.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) ses her under COP26. Når verdens lande igen mødes til COP27-klimaforhandlinger i Egypten til november, kan han blive en meget vigtig spiller i forhandlingerne, hvis han igen bliver udpeget som forhandlingsleder.

Anders Rye Skjoldjensen

Debat
17. marts 2022

De seneste par år har vi hørt mange gange, at tiden er ved at løbe ud for at løse klimakrisen. Men når vi sidder godt og trygt i et land som Danmark, kan det være svært at forholde sig til. Selv om konsekvenserne af klimakrisen rykkede nærmere i 2021 med de voldsomme tyske oversvømmelser, har vi stadig ikke selv hånden på kogepladen. Men for børn i det sydlige Sudan, der må svømme for at komme i skole, fordi vejene er blevet skyllet væk af massive oversvømmelser, er virkeligheden en anden. For dem og deres familier hersker der ingen tvivl om, at tiden er løbet fra tomme løfter og diffuse 2050-planer. 

Når verdens lande igen mødes til COP27-klimaforhandlinger i Egypten til november, er det afgørende for verdens fremtid, at der kommer meget mere skred i forhandlingerne, end vi så ved klimamødet i Glasgow i 2021. Klimaminister Dan Jørgensen (S) kan være med til at løse op for den gordiske knude, forhandlingerne altid ender i. Men der er særligt to vigtige områder, hvor Dan Jørgensen skal skrue op for ambitionerne, hvis det skal lykkes.

Vi har en regning at betale

Historisk set har de rige lande stået for størstedelen af udledningen af de klimagasser, der nu trækker ødelæggende spor igennem udviklingslandene. Senest har den store klimarapport, der kom fra FN’s videnskabelige klimapanel IPCC i slutningen af februar, atter engang påvist, at de fattige lande rammes langt hårdest af klimaændringer, på trods af at de rige lande bærer hovedansvaret. Alligevel smider de vestlige lande regningen for ødelæggelserne rundt som en varm kartoffel.

Helt tilbage i 2009 lovede de rige lande at levere 100 milliarder dollar årligt fra 2020 i støtte til udviklingslandene. Det er det, der betegnes som klimafinansieringen, der skal finansiere både reduktioner af og tilpasning til klimaforandringer i udviklingslande. I det store regnskab er der tale om småpenge for de rige lande. Verdens regeringer har eksempelvis brugt 16.000 milliarder dollar på at give virksomheder og arbejdspladser kunstigt åndedræt under pandemien.

Alligevel stod det klart i 2021, at det kun er lykkedes de rige lande at finde 80 milliarder ud af de lovede 100 milliarder dollar, som man havde lovet 12 år tidligere. Det er vel at mærke, når man tæller rub og stub med, inklusive lån, der skal betales tilbage igen.

Derfor var vores forventning, at de rige lande ved topmødet i Glasgow i november sidste år var blevet enige om at betale det, de retmæssigt skylder. Men i den endelige tekst endte ordlyden blot som en »tilskyndelse« til, at landene holder, hvad de klart og tydeligt har lovet.

Hvis de rige lande ikke betaler deres del af regningen, bliver det ualmindeligt svært at kræve ambitiøse reduktioner fra udviklingslandene. Det er vigtigt, for vi kan ikke løse klimakrisen, hvis vi ikke får alle med.

Dan Jørgensen har en unik mulighed

Hvad kan Danmark så gøre ved det? En hel del tror vi faktisk.

Dan Jørgensen blev på topmødet i Glasgow tildelt posten som co-chair på forhandlingssporet om ambitionsteksten. Der er gode chancer for, at han bliver udpeget som forhandlingsleder igen, hvilket giver ham en stærk position som ledende person i forhandlingerne fremadrettet. Han har derfor en unik mulighed for at tage førertrøjen på og skabe dialog og alliancer med de progressive udviklingslande og samtidig lægge pres på EU.

En førerposition kræver naturligvis, at Danmark selv lever op til sine egne forpligtelser. Som det er i dag, bliver Danmarks klimafinansiering taget fra udviklingsbistanden, der i forvejen er skåret ned til et absolut minimum.

Verdens lande har ellers gentagne gange besluttet, at klimafinansiering skal være nye penge. Det skal med andre ord ikke være penge, som flyttes fra den finansiering, der eksempelvis skal hjælpe med at bygge skoler og hospitaler, som tilfældet er i dag. Det må laves om, så Danmarks klimafinansiering bliver ud over den udviklingsbistand, vi har lovet under FN.

Skru op for klimaplanerne

Et af de få gode resultater fra klimatopmødet i Glasgow var, at alle lande blev pålagt at møde op med nye ambitiøse planer i 2022. Men fra EU-Kommissionens top hørte vi efterfølgende, at EU ingen planer har om at skrue op for målet om 55 procents reduktion for hele EU.

EU huser kun et sted mellem fem og seks procent af klodens befolkning. Med de nuværende klimamål vil europæerne lægge beslag på ti procent af den CO₂, som kan udledes frem mod 2050. De europæiske lande skal derfor som minimum op på 65 procents reduktion i 2030, og så skal der skrues gevaldigt op for reel handling, så vi ser konkrete reduktioner her og nu.

Men det sker ikke af sig selv. Derfor bør det være en af Dan Jørgensens helt store opgaver for 2022 at få EU til at hæve ambitionerne frem mod efterårets klimatopmøde. Det kræver naturligvis, at vi går foran og selv hæver ambitionerne for de danske klimaplaner.

Som Klimarådet viste i deres nylige statusrapport, er vi i Danmark langtfra på sikker vej mod 70-procentsmålet i 2030. Derfor er de danske politikere nødt til hurtigt at genbesøge de indgåede aftaler for at nå 70 procent og finde flere reduktioner. Der skal der sættes turbo på hele implementeringsarbejdet, så vi når et mål om mindst 54-procentsreduktion i 2025.

Herunder er det bydende nødvendigt, at politikerne hurtigt lander en ambitiøs aftale om en CO₂-afgift, der dækker alle betydende sektorer og drivhusgasser. Og så må Danmark tage ansvar for den store klimapåvirkning uden for landets grænser, der kommer gennem vores import og forbrug.  

Med nye ambitiøse planer kan Dan Jørgensen med rette skubbe på hos de andre lande. Hvis vi danner stærkere alliancer med progressive lande som eksempelvis de nordiske, kan vi med større tyngde presse de fodslæbende nationer. Det gælder både internt i EU og i USA samt Australien og Japan.

Når verdens lande mødes til COP27 på det afrikanske kontinent, skal alliancerne med både de progressive lande og udviklingslandene allerede være på plads. På den måde kan Danmark være med til at lægge det nødvendige pres på resten af verden og måske være med til at løse klimakrisens gordiske knude.

Vi tror på, at der stadig er tid. Men det kræver handling nu.

Troels Dam Christensen er sekretariatsleder i 92-gruppen

Mads Flarup Christensen er generalsekretær i Greenpeace

Vibe Klarup er generalsekretær i Amnesty International Danmark

Tim Whyte er generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke

Rasmus Stuhr Jakobsen er direktør i CARE Danmark

Caspar Olausson er sekretariatschef i Verdens Skove

Claus Ekman er direktør i Rådet for Grøn Omstilling

Knud N. Flensted er rådgiver i DOF BirdLife

Kirstine Lund Christiansen er forperson i Klimabevægelsen

Julie M. Rosenkilde er sekretariatsleder i Nyt Europa

Torleif Jonasson er generalsekretær i FN-forbundet

Lars Myrthu-Nielsen er daglig leder for Øko-net

Janice Førde er forkvinde for KULU (Kvindernes U-landsudvalg)

Jonathan Ries er formand for Miljøorganisationen VedvarendeEnergi

Poul Kattler er formand for Rådet for Bæredygtig Trafik

Carsten Lützen er formand i DIB (Dansk International Bosætningsservice)

information.dk/deltag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Leanette Nathalia Chresta Jensen

Jeg håber jeres fælles brev til Dan Jørgensen, sætter skub på processen.
Håber i også vil skrive et brev til den almindelige borger, at der er brug for hver enkelt tager stilling , vågner op og ændrer adfærd, fortæl at Dan Jørgensen er bange for dem , at han og hans parti først rykker når Danmarks befolkning har givet Thomps up . Bed dem sige ja til vindmøller og flygtninge og solceller i deres baghave. Bed dem om at passe på de resurser, der er til råde og ikke mere end hvad der tilkommer os. Bed dem om at dele ressource krævende ting med hinanden, at spise mere bæredygtigt, at tage cyklen eller toget når det er muligt. Bed om at vi ikke kræver kompensation fra staten når ting stiger. Sig at vi er nød til at spare, at det godt kan blive både hyggeligt, sjovt. At livet fortsat kan være fyldt med gode oplevelser. Med stor respekt Leanette

Arne Albatros Olsen, Finn Holmager og Dan Ysnæs anbefalede denne kommentar

Udmærket kronik - men den bygger på en forhåbning om, at klimaminister Dan Jørgensen (og den regering han er minister i) er i besiddelse af den nødvendige vilje, evne og format til at tage klimaproblemerne alvorligt. Den forhåbning deler jeg desværre ikke.
Et af klimaministerens yndlings-bullshit-bingo-ord er 'ambitiøs'; men ambitionerne går desværre blot på at fastholde taburetten.

Anders Bentsen

Det er jo en kæmpe gang pladder! Det er ikke EUs opgave at sikre at Afrika eller andre har ren energi eller energi i det hele taget. Og hvor er det synd for Mbhuto at han skal svømme til skole, men var det ikke en ide at knægten tog fri fra skole en uges tid pga Force Majuere, bare indtil vandet trak sig tilbage.
Når i mener EU skal blande sig i afrikas energi produktion, så skyldes det 100% jeres ønske om at udbytte afrikanere, lad dem selv lave de gode investeringer så afkastet bliver i deres egen region.
I har alt for travlt med at tage langsigtede beslutninger om hvordan i vil løse problemerne ud fra de løsninger i kender fra dagens marked. Hjælp de løsninger frem som fremmer decentral energiproduktion, og hjælp dem fra en tidlig fase med en modydelse der hedder billig energi.
Men der er mange nye tiltag vi ikke helt kender endnu men som er plausible og vil ændre vores verden.
F.eks. vil selvkørende Tesla taxi kunne køre incl. afbetaling ect. til priser ned i nærheden af 1kr./km. dvs. du kan køre 40km dagligt for 800kr./mnd.
ionpowergroup siger de har dansk patent på en form for kulstof antenne der tiltrækker energi fra luften omkring os.
Andre firmaer har andre ting på vej, men hvis opfinderne skal have pro investorer fordi landene ikke vil yde støtte stiger prisen hurtigt 800% som i tilfældet med E-cat.