Læserbrev

Erhvervslivet skriger på flere ingeniører. Men udflytningsaftalen spænder ben

I årevis har vi manglet ingeniører, og politikerne har været ivrige efter at uddanne flere af dem – så sent som i 2018 indgik den daværende regering ’Teknologipagten’ med netop dét formål. Men den nye udflytningsaftale modarbejder indsatsen, skriver uddannelsespolitisk chefkonsulent i Ingeniørforeningen IDA Lisbet Møller Nielsen i dette debatindlæg
Debat
25. marts 2022

Når dansk uddannelsespolitik har problemer nok, der skal løses, er det mærkværdigt, at der fra politisk hold opfindes nye problemer i stedet for at løse dem, vi har. Seneste benspænd er aftalen om udflytning af studiepladser fra de større danske byer.

Intentionerne har sikkert været gode, men det er svært at få øje på det problem, som bliver løst med aftalen. I hvert fald på universitetsområdet, hvor loftet over studiepladser i de store byer skaber problemer, der ikke var der før. Det er både dyrt og sårbart at drive små uddannelsessteder, især hvis der er forskning involveret.

Og mens hele uddannelsesverdenen nu skal til at bakse med at få udflytningsregnestykket til at gå op, vil et velkendt, men vigtigt, problem glide i baggrunden: manglen på de kompetencer, som erhvervslivet mere og mere desperat efterspørger.

Efterspørgsel på uddannede med såkaldte STEM-kompetencer – Science, Tech, Engineering and Math – er allerede stor i dag. For ingeniører var ledigheden i februar måned på 2,2 procent. I løbet af 2021 blev 65 procent af Ingeniørforeningen IDA’s privatansatte kontaktet af en headhunter eller anden virksomhed med henblik på at skifte job. Læg dertil, at vi i de kommende år får brug for endnu flere ingeniører, it-uddannede og naturvidenskabelige kandidater til at gennemføre den grønne omstilling og den fortsatte digitalisering af samfundet.

Problemet er ikke nyt. Det var netop manglen på STEM-uddannede, som fik den daværende regering til i 2018 at indgå Teknologipagten og sætte et mål om at øge antallet af uddannede fra STEM-uddannelser med 20 procent på ti år. For de videregående uddannelser betyder dét, at der i 2028 skal uddannes 9.685 fra STEM-uddannelser uden høj ledighed ifølge Teknologipagten, som samtidig estimerer, at der i 2021 blev uddannet cirka 8.000.

Så når udflytningsaftalen betyder, at DTU må nedlægge cirka 500 studiepladser i 2030 i forhold til optaget sidste år, så er der tale om et ægte benspænd for erklærede politiske mål og for samfundets og erhvervslivets behov. Opgaven burde være at få flere ind på STEM-uddannelserne. Så hvorfor i alverden har vi nu fået et loft over optaget på dem?

Lisbet Møller Nielsen er uddannelsespolitisk chefkonsulent i Ingeniørforeningen IDA.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her