Kommentar

Folkekirken er landets tredjestørste jordejer, men jorden dyrkes ikke klima- og miljøvenligt

Folkekirkens menighedsråd forvalter enorme landbrugsarealer, men i dag er langt hovedparten forpagtet til konventionelt landbrug. Staten skal stille krav til folkekirken om at forvalte jorden, så den understøtter den grønne omstilling, skriver menighedsrådsmedlem Jan Morell i dette debatindlæg
Folkekirken forvalter i alt 11.000 hektar jord. Dermed er Folkekirken landets tredjestørste jordbesidder.

Folkekirken forvalter i alt 11.000 hektar jord. Dermed er Folkekirken landets tredjestørste jordbesidder.

Morten Rasmussen

Debat
3. marts 2022

Det må være et levn fra fortiden, at biskopperne i visse sager stadigvæk i dag har en del magt. I Middelalderen, fra år 1000 til Reformationen i 1536, ejede den danske folkekirke mere end 40 procent af den dyrkede jord i Danmark. Der var en udbredt tro på, at biskopperne, præsterne og adelen stod nærmere Gud end alle andre. Kongen udøvede sin magt sammen med adelen og kirken, som havde ledende poster i majestætens administration.

Mange vil sige, at de stadig i dag har alt for meget magt, og flere har fortalt mig, at de af samme grund har meldt sig ud af folkekirken. 

Journalist Martin Bahn skriver i sin artikel i Information den 1. februar blandt andet om de kirkelige stifter, der – overraskende for de fleste – har vetoret af forskellig art i sager, der påvirker udsigten til eller fra en kirke. Kirken kan med vetoretten i hånden for eksempel forhindre, at der placeres vindmøller i nærheden af de middelalderlige, bevaringsværdige og smukke landsbykirker.

Medlemsdemokratiet halter

I folkekirken er der i stor udstrækning medlemsdemokrati. Det er eksempelvis menighedsrådsmedlemmer, der indstiller både præster og biskopper til deres respektive embeder. Jeg har aldrig oplevet, at Kirkeministeriet ikke tager indstillingerne til efterretning.

Men der er også i høj grad flere aber dabeier.

Der er således i kirken et markant demokratisk underskud, når det kommer til forvaltningen af jordbesiddelser. Kun omkring 15 procent af sognebørnene stemmer til menighedsrådsvalgene, og i nogle sogne er stemmeprocenten uhyrligt lav. Ved valget i 2020 var der i mit eget sogn kun 0,61 procent af de stemmeberettigede, der stemte. Til sammenligning er der ved folketingsvalgene typisk omkring 85 procent, der stemmer.

I Danmark er der 1.632 menighedsråd. I menighedsrådene sidder der et estimeret antal på 12,4 medlemmer, som kun en brøkdel af sognebørnene har stemt på. Alligevel er det disse medlemmer, der forvalter de i alt 11.000 hektar jord, som den danske folkekirke besidder. Faktisk er folkekirken landets tredjestørste jordbesidder.

Af de 11.000 hektar jord er omkring 7.000 hektar agerjord, så der ligger et kæmpe potentiale for at omlægge brugen af disse arealer ret hurtigt. Den mulighed bør udnyttes. Kirken kunne også profilere sig på det – den kunne måske endda være til inspiration for andre jordejere. Men i stedet for at gribe muligheden er det i dag eksempelvis under 15 procent af folkekirkens landbrugsjord, der dyrkes giftfrit og økologisk.

Kommunerne har allerede omlagt 31 procent af deres landbrugsarealer til økologisk drift og har altså i høj grad droppet den konventionelle dyrkning, med alt hvad det indebærer af anvendelse af sundhedsfarlige kemikalier.

At så få mennesker rundt om i sognene kan bestemme, at danskerne skal udsættes for sundhedsfarlige kemikalier, er ganske uforsvarligt og hører ikke hjemme i en demokratisk kirke – eller i vores hæderkronede demokrati som sådan.

Vi bør stille krav til kirken

Den danske folkekirke slipper let og elegant uden om konkrete krav til, i hvor stor udstrækning den skal yde sit til den grønne omstilling. Men hvorfor slipper folkekirken og menighedsrådene for statsindgreb? Set med mine øjne bør regeringen og Folketinget stille krav til kirken om i langt højere grad at bidrage til, at vi når FN’s klimamål. Det samme burde alle de betalende medlemmer af folkekirken. Og det handler selvfølgelig ikke kun om økologi, men også om at omlægge til eksempelvis skov.

På falderebet må jeg understrege, at jeg ikke har en pind forstand på landbrug. Når jeg både nu og tidligere blander mig i den aktuelle debat, er det, fordi jeg som menighedsrådsmedlem er blevet bekendt med Folkekirkens rolle som jordejer. Herigennem er jeg blevet klar over, hvor meget jord kirken i virkeligheden ejer, og at kirken på årsbasis tjener over 30 millioner på at forpagte jord ud til skov- og landbrug.

At staten ikke griber ind over for folkekirkens form for dyrkning af landbrug, er dybest set en følge af, at ingen endnu kan se, lugte eller mærke det store CO₂-udslip eller de sundhedsfarlige kemikalier, deres jordbrug medfører.

Min private indignation og bekymring hidrører ikke mindst fra tanken om, at mine børnebørn, Rose på fire år, Vilfred på syv, Augusta på ni, Vigga på 14, Hjalte på 17 og Nora på 22 år skal leve et liv, som ingen – ej heller klimaforskerne, når alt kommer til alt, overhovedet kan forudsige.

Jan Morell er medlem af menighedsrådet ved Sankt Johannes Kirke i Aarhus

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Ejendom til jord er en uskik, eller sagt skarpere: Ejendom er tyveri. Så når folkekirken ejer jord, er den på kapitalismens side og bliver en samfundsbevarende faktor. Folkekirken vil forsvare sig med næb og klør (for sådan nogle har den nemlig). Den er på de besiddendes side og vælter sig i penge. Den har intet med sand kristendom - eller Jesusdom at gøre. Den oplærer børn og unge i en kapitalistisk kristendom eller kristen kapitalisme.

Det sjove ved de her afsløringer er, at det viser noget, der ellers aldrig ville være kommet frem.

Ete Forchhammer

Demokratiet i Folkekirken? Kun 15% stemmer ved menighedsrådsvalgene. Men de 85% er ikke hindrede i at stemme, de har selv fravalgt muligheden og indflydelsen! (Også derfor forekommer beklagelser over manglende indflydelse fra nogle blandt disse fravælgende 85% en smule hule.)

At menighedsrådenes anbefalinger altid følges, er vist ikke helt korrekt…

Men i øvrigt synes jeg, også jeg? det ville klæde et flertal af kirkerne i Folkekirken hvis de blev “grønne”! Tænk, hvis Folkekirken her gik foran Folketinget…
Grøn Kirke gør hvad den kan, og det burde ikke være op ad bakke som det vitterligt er det. Men at det er det, afspejler nok meget godt at det er en folkekirke - på samme måde som økologiens plads på supermarkedernes hylder i høj grad afspejler kundernes valg.

"Set med mine øjne bør regeringen og Folketinget stille krav til kirken om i langt højere grad at bidrage til, at vi når FN’s klimamål. "

Interessant, at en person, der er demokratisk valgt til et af de organer, der er mest frie og decentraliserede i Danmark, ønsker en statslig/centraliseret regulering i stedet.

Måske hænger det sammen med, at hans ”egen” kirke midt i Århus næppe selv driver landbrugsjord?

Skam hviler over den stivnede danske folkekirkes hæmningsløse medvirken til den almindelige voldtægt af skaberværket.