Kronik

Folkekirken må stå ved sin kristendom og droppe at lefle for alle os, der ikke tror på den

Folkekirken gør sig pinligt umage for at være hele folkets kirke med fodboldgudstjenester, ’diskolavn’ og drop-in-dåb. Men den må vælge, om den vil være en kirke for de troende eller et kulturhus for os andre. Ellers mister den sin relevans for alle, skriver formand for Ateistisk Selskab, Simon Nielsen Ørregaard, i denne kronik
Et fremtidigt alternativ til folkekirken kunne være en slags humanistisk folkehus uden religiøse gevandter. Et sted for kultur, videnskab og dannelse, skriver formand for Ateistisk Selskab Simon Nielsen Ørregaard.

Et fremtidigt alternativ til folkekirken kunne være en slags humanistisk folkehus uden religiøse gevandter. Et sted for kultur, videnskab og dannelse, skriver formand for Ateistisk Selskab Simon Nielsen Ørregaard.

Magnus Hove Johansson

Debat
12. marts 2022

Som politisk aktiv ateist taler jeg normalt for en adskillelse af kirke og stat og dermed for et sekulært samfund, hvor borgernes religiøsitet ikke er et offentligt anliggende. Det er ikke det samme, som at folkekirken skal forsvinde, men ville derimod betyde, at den kom til at eksistere i sin egen ret. Men vi har nu engang en statskirke, og i det følgende vil jeg argumentere for, at kirken ikke af den grund bør kæmpe en umulig kamp for at være hele folkets kirke.

Ifølge Grundloven er den evangelisk-lutherske kirke den danske folkekirke. Det er unægtelig en kort opgavebeskrivelse, men kerneproduktet er altså kristendom til det danske folk. Udformningen af denne ’formålsparagraf’ skete i 1849, hvor kirke og stat stadig var tæt knyttet sammen. Formelt set blev pligten til kirkegang først ophævet i 1845. Så folkekirkens indflydelse i Danmark i dag er i høj grad resultatet af kirkens historiske kamp for magt.

I dag er danskernes tilknytning til kirken blevet langt mere lunken. En megafonmåling for TV 2 i 2017 viste, at 48 procent af danskerne betragter sig selv som ikketroende. En undersøgelse gennemført af Center for Kirkeforskning i 2013 viste, at 29 procent af folkekirkens medlemmer ikke ville melde sig ind, hvis de fik tilbuddet på ny. Ifølge en Epinion-undersøgelse for DR i 2016 betragter kun 17 procent af danskerne religion som vigtig i deres liv.

Et rituelt cirkus

Kirken har visse kriterier for, hvornår man kan kalde sig kristen, som for eksempel bekendelse til treenighedslæren og læren om Jesu genopstandelse. Men i dag kræver den intet andet af sine medlemmer, end at de er døbt og betaler det medfølgende abonnement.

Præsteløftet, trosbekendelsen og missionsbefalingen er for de fleste – nok også for mange præster – ren rituel tradition. Kirken har altså for en stor del mistet sin religiøse betydning. Måske er det grunden til, at antallet af kirkelige vielser er faldet med en tredjedel fra 2006-2019, mens antallet af kirkelige begravelser og konfirmationer er faldet med ti procent siden årtusindskiftet. Medlemstallet falder også langsomt, men sikkert.

Med denne opridsning af tingenes tilstand kan man drilsk konstatere, at folkekirken er landets største medlemsorganisation for ateister. Ateisme er intet andet end fravær af gudstro, og dette fravær gør sig gældende for størstedelen af kirkens medlemmer.

Mistanken om, at dette også gør sig gældende for en del af de statsansatte præster, ligger lige for. Thorkild Grosbøll blev for 20 år siden kendt som præsten, der ikke troede på Gud. Dét, som mange tænker, sagde han åbent. Han var dybt imod det rituelle cirkus, men trak en livsfilosofi ud af det kristne budskab. Han kaldte sig kristen ateist. I stedet for en åben og ærlig debat kom han til genopdragelse hos biskoppen. Præsten Per Ramsdal blev krævet fyret, fordi han var ærlig nok til at erklære, at han ikke troede bogstaveligt på opstandelsen. Han kom også til eftersidning, fordi man ikke må sige det højt, som de fleste tænker.

Nonsens og lette kalorier

Jeg kommer selv i kirke en gang imellem, når det er nødvendigt i forskellige anledninger. Til et korarrangement holdt præsten en lille prædiken, hvor han erklærede, at »julen er et kærlighedsbrev fra Gud«. Har man blot den mindste viden om julen, så ved man, at den er et sammensurium af alle mulige hedenske skikke og forestillinger. Uanset om man læser Bibelen bogstaveligt eller som fiktion, så ved man, at jul ikke nævnes med ét ord – og at historikere faktisk slet ikke er enige om, hvornår Jesus overhovedet blev født.

Ved en bisættelse for en afdød døvstum ven fortalte præsten, at »hun nu var hos Gud, et sted, hvor alle talte tegnsprog«. Langt de fleste kan jo gennemskue den slags meningsløse vrøvl, der selv forstået på kristendommens egne præmisser er nonsens. Hvordan kan dette gøre andet end at svække kirkens relevans?

Folkekirken må forholde sig til, om dens rolle skal være så bred som muligt, eller om den skal koncentrere sig om det kristne kerneprodukt. Strategien gennem de seneste årtier synes at være at skyde med spredehagl i kampen for at nå bredt ud. På trods af at folk bliver medlemmer som babyer, og på trods af krykker som lovsikret adgang til landets skoleelever og en fremtrædende plads i public service-kontrakten med DR ser vi nærmest desperate forsøg på at få flere folk i butikken.

Det er ikke blot arrangementer som spaghettigudstjenester, babysalmesang og drop-in-dåb. Blandt de mere fantasifulde – og måske falliterklærende – så vi en fodboldgudstjeneste i Aarhus, hvor Gud åbenbart var AGF-fan den dag. Vi så i Gislinge en gudstjeneste med dyreclairvoyance og telepati med både levende og døde dyr. Vi har set en Gangnam Style-præst og en kvindelig præst, der til en ’diskolavn’-gudstjeneste strippede og smed sin præstekjole.

Man kan trække på smilebåndet og give point for underholdning og entreprenørskab. Men tilslutningen falder stadig på alle parametre. Og i forsøgene på at undgå det, hvor blev så kristendommen af?

Man må vælge mellem ’folk’ og ’kirke’

Enten må folkekirken stå ved kristendommens religiøse budskaber og værdier. Det vil gøre den mindre, men dog mere relevant for de medlemmer, der er interesserede i kerneproduktet. Den kan så ikke kalde sig en folkekirke længere, men vil dog stadig være en kirke. Hvis kirken vil stå mere fuldtonet ved sit budskab, vil det højne kvaliteten for de reelt troende kristne.

Hvis målet i stedet er bred folkelig opbakning, må den lade sit kerneprodukt træde stadigt mere i baggrunden i sin satsning på at møde folket der, hvor folket er. Så ender kirken med ikke længere at være en kirke, men en art kulturelt folkehus. Der er vi på en måde allerede nu. Folkekirken er landets største udbyder af kultur i form af foredragsarrangementer, koncerter og lignende. Det er også noget, der ofte fremhæves som et bevis på folkekirkens relevans. Det kan man så mene meget om, men det er i hvert fald ikke et bevis på kristendommens relevans. Og den evangelisk-lutherske kristendom er nu engang den label, som i Grundloven er sat på folkekirken.

I dag er kristendommen i Danmark mest af alt blevet en national identitetsmarkør. Fra politisk hold lyder det ofte, at danskhed nærmest er lig med kristendom. At kristendommen er det eneste modsvar til islam, og at vores samfund bygger på kristne værdier. Tre ’danskhedsdogmer’, der, ud over at være politisk betændte, i høj grad også kan diskuteres.

Uanset hvilken vej det går for folkekirken, så ønsker jeg inderligt denne opdeling i ’dem og os’, denne religiøse fernis i form af kategorisering af mennesker, lagt i graven.

Et fremtidigt alternativ kunne være en slags humanistisk folkehus uden religiøse gevandter. Et sted for kultur, videnskab og dannelse, der inkluderer alle på tværs af etnicitet og religion. Dér ville jeg gerne komme.

Simon Nielsen Ørregaard er formand for Ateistisk Selskab

Serie

Folkekirkens samfundsrolle

Tidligere var folkekirken et omdrejningspunkt for fællesskab og moral, præsten var en central og magtfuld figur i lokalsamfundet. I dag kritiseres folkekirken for ikke at følge med tiden, mange melder sig ud, og for endnu flere spiller kirken kun en rolle som ramme om rituelle begivenheder som bryllup og begravelse. Hvilken funktion har folkekirken i dag og har den brug for en ny retning for at være relevant? Det undersøger Information i denne kronikserie.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Claus Bødtcher-Hansen

11/mar/2022

At være kristen er at være socialist !

Jesus var jo jøde og blev i sin tid
dødsdømt af de rige og magtfulde
jøder, fordi han protesterede mod,
at de undertrykte og udnyttede de
arbejdsløse og fattige jøder ...

De rige og magtfulde jøder fik så
romerne til at korsfæste Jesus ...
Det er den historiske del af det
helt urimelige, historiske jøde-had ...

Og det magtspil fortsætter de rige
og magtfulde jøder nu mod de fatti-
ge palæstinensere i nutidens Israel.

Med bekymret hilsen
Claus

Det ville jeg også gerne.

Lise Lotte Rahbek

Ikke forstået.
Hvis man går ind for et eller andet, så må det da være det, man taler OP og ikke alt det, man synes er noget pjat, som man taler NED.
Eller..?
Jeg har nok misforstået et eller andet undervejs, men hvis jeg var kirkegænger ville jeg blive temmelig træt af at det var dem som IKKE går i kirke, som skal bestemme hvor orglet skal stå. Der kunne meget let opstå lidt dårlig stemning.
Men okay - det er måske lidt svært at finde noget at tale op, når man går ind for ingenting. Hvad faen ved jeg.

Dan Jensen, Karl Fogh, Carsten Pedersen, Ninna Maria Slott Andersen, Inge Lehmann, Per Kortegaard, Kaj Emil Koman-Mejer, Henriette Bøhne, Erik Fuglsang, David Zennaro og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Ateisterne har en grundlæggende misforståelse gående ud på, at de mener, at ateister har en mening om religion af positiv eller negativ art, men det er forkert. Ateisme betyder uden Gud, hvilket betyder at man ikke har et forhold til den størrelse, men artiklen giver udtryk for antiteisme, hvilket betyder, at man er imod Gud.
For mig må folk tro og tænke som de vil, men i det øjeblik, de forsøger at overbevise mig om, at jeg også skulle tænke og tro et eller andet, så forholder jeg mig til det.

David Zennaro, Jens Christensen, Carsten Pedersen, Ole Olesen, Ninna Maria Slott Andersen, Kirsten Dyhrberg Grønne, Thomas Vestergaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

I dag kritiseres folkekirken for ikke at følge med tiden, påstås det oven for...
Hvis det er sandt og indebærer, at folkekirkerne - for at være tidssvarende og vedkommende - skal konverteres til en slags humanistisk folkehus uden religiøse gevandter, så bliver det et meget klart "nej tak" herfra. Jeg ser intet behov for forandring i den retning.

Mig bekendt har den danske folkekirke for øvrigt ikke det fjerneste problem med at stå ved sin kristne tro, og passer det nu, når det påstås, at folkekirken lefler for de ikke troende???

Personligt har jeg det sådan, at de, som ikke kan lide lugten i folkekirkens bageri, bare kan forføje sig! Og de skal også være velkommen til at melde sig ud af folkekirken og spare kirkeskatten.

Men hvis man melder sig ud, kan man vel ikke benytte sig af den eller??

David Zennaro, Ole Olesen, Ninna Maria Slott Andersen, Inge Lehmann, Thomas Vestergaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

"Det fordres af den, som mener, at der findes en vej til det bedre, at lade blikket dvæle ved det værste"
Thomas Hardy, In Tenebris II

Inger Pedersen

Nu ER det vel ikke formanden for - af alle! - Ateistisk selskab, der skal definere Folkkekirkens problemer, udfordringer og/eller mådEN at løse dem på?

Ligesom vi lige for tiden heller ikke mener, det er Rusland, der har den opgave i Ukraine...

Jeg må sige, at at det trossamfund, jeg oplever som det mest ihærdigt missionerende - er Ateistisk.

Dan Jensen, Lisbeth Larsen, David Zennaro, Ole Olesen, Ninna Maria Slott Andersen, Steffen Gliese og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Folkekirken er grundlaget for en livsstil, om man så vælger at omfavne troen eller ej.
Når den indfører nogle nye former for praksis, der kommer menigheden i møde, gør den blot, hvad kirken skal og altid har gjort, når den altså ikke har valgt at underlægge sig en frit opfundet instans mellem Gud og mennesker.
Kristendommen har altid jordnært beskæftiget sig med at samle folk også ud fra det liv, de lever individuelt og med hinanden.
Nogle harcelerer således over 'spaghettigudstjenester' for familierne; men det er altså en af kirkens ældste traditioner at mødes sammen over et måltid mad, og i vore dage er intet vel mere velkomment i travle børnefamilier, hvis man en dag kan slappe af i kirkens skød og efterfølgende lade sig bespise?!
Hvad vi blot må holde fast ved, hvis vi tror, er styrken i ordet, og her kan f.eks. meget religiøs pop blive meget løs i fugerne. Den lider også ofte under, at de betydende lag i forholdet mellem forkyndelse og musik ikke er blevet overleveret til yngre generationer.

Jens Christensen, Hanne Wilmann og Ninna Maria Slott Andersen anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Nej, Folkekirkelige ved jo, at selvom du tænker du ikke tror på en gud, så tror den folkekirkelige gud på dig. Og ved netop at være lige den du er så genkender folkekirkelige deres gud i dig. Ja, det er hver gang både og og hverken eller, som Kierkegaard skrev. Irriterende måske.

Kirsten Dyhrberg Grønne

‘Et sted for kultur, videnskab og dannelse, der inkluderer alle på tværs af etnicitet og religion’ Jamen, det er da folkebibliotekerne.

Estermarie Mandelquist, Steffen Gliese, Carsten Pedersen, Ole Olesen, Erik Fuglsang og Povl Clasen anbefalede denne kommentar
Claus Voltelen

Folkekirken er efter min opfattelse er udmærket og velfungerende institution, og derfor er der ikke nogen rimelig grund til at ændre den.
Den måde, hvorpå Folkekirken agerer i samfundet, følges af de fleste trossamfund udenfor Folkekirken, så vi er behageligt fri for religiøse diskussioner mellem trosretninger, religiøse optog og demonstrationer i dagligdagen, (bortset fra kirkeklokker).
Folkekirkens forbindelse til staten, særligt universitetet, har nok sikret, at mere ekstreme udlægninger af kristendommen er sjældne her i landet.
Folkekirken har formentlig også medvirket til at hindre, at kristendommen er blevet koblet sammen med national-konservative kræfter her i landet.
Folkekirken har sikkert også bidraget til, at mere bjergsomme religiøse organisationer ikke har stukket snablerne for langt ned i borgernes lommer.
Meget kan tyde på på, at Folkekirken i sin nuværende form er en fordel for de fleste, medlemmer eller ikke medlemmer, så lad den forblive, som den er.

Peter Knap, Vagn Bro, Estermarie Mandelquist, Torben Nielsen, Steffen Gliese og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar

Jeg foretrækker at vende den anden kind til, som et udtryk for tro, håb og kærlighed :-)

Hvis ikke man er så langt ude, at man vitterlig tror at Gud har skrevet et bibelen, er kristendommen vel det, dens medlemmer bestemmer den er.

Jeg er ateist og meget glad for folkekirken og betaler kirkeskat med glæde. Af præcis de grunde, som Claus Voltelen nævner om, at mere ekstreme udlægninger af kristendommen er sjældne her i landet.
Det er min opfattelse, at vi med den danske statsstøttede folkekirke har undgået, at kirken er finansieret og overtaget af nationalkonservative kræfter, således som det i ekstrem grad er sket i det amerikanske bibelbælte, hvor man nu hylder Donald Trump.

Allan Nørgaard Andersen

I denne debattråd ser man igen den forbavsende holdning at ateister ikke bør forholde sig til, diskutere eller kritisere folkekirken. Den opfattelse udtrykkes af personer, som tilslutter sig en kirke, hvor Jesu missionsbefaling er en af de helt centrale tekster "..gå ud og gør alle folkeslagene til mine disciple.... idet I lærer dem at holde alt hvad jeg har befalet jer..." - citeret efter hukommelsen, idet jeg blev tvunget til at lære sætningen uden ad for over 50 år siden i folkeskolen.
Men som trosfri må jeg altså ikke mene noget om hvorvidt det er OK at folkekirken bifalder at børn i kristendomskundskab kan udsættes for den slags.

Læg dertil, at Folkekirken står for registreringen af nyfødte.
Vil man melde sig ud skal man henvende sig præsten. Da jeg for år tilbage måtte jeg igennem et mindre krydsforhør før han accepterede min udmeldelse - sjovt nok spørger ingen præster børnene, om de vil meldes ind.
Præsters pension betales af Staten og dermed os alle, uanset medlemskab/ikke medlemsskab.

Dertil kan man lægge at Folkekirken ofte gør, hvad den kan for at forhindre opsætning af vindmøller i miles omkreds.

Bor man i nærheden af en kirke, må man finde sig i den evindelige bimlen og bamlen fra klokkerne.

At Folkekirken har masser af penge kan man bl.a. se ved dens afholdelse af koncerter -så velbetalte at mange musikere pludselig er blevet kristne.

Så: Jeg vil som ateist - lige som kronikøren - have lov til at ytre mig om Folkekirkens forhold.