Læserbrev

Forsvarsforbeholdet må ikke afskaffes, fordi det fremstår gunstigt i lyset af Ukraine

Krigen i Ukraine må ikke bruges til at afskaffe forsvarsforbeholdet. Europa kan være bedre tjent med at håndtere udfordringer sag for sag, fordi vi ikke kan vide, hvilken vej EU-samarbejdet udvikler sig i på den lange bane, skriver studerende Annette Hjort Knudsen i dette debatindlæg
Debat
9. marts 2022

Det er ikke rimeligt at bede den danske befolkning tage stilling til så alvorligt et spørgsmål som forsvarsforbeholdet i en situation, hvor vi er lammet af vrede og chok over krigen i Ukraine. Hvem kan tænke klart og langsigtet, når vreden mod Putin og frygten for en atomkrig fylder i krop og sjæl?

Når vi bliver bedt om at stemme om forsvarsforbeholdet i sådan en situation, er det enten udtryk for, at også politikerne er i deres følelsers vold, eller det er en kynisk kalkule, der gør krigen i Ukraine til en gunstig situation for at få en beslutning igennem, man længe har ønsket sig. Begge dele er foruroligende, omend det sidste dog ville være mere foruroligende end det første.

Vi skal mønstre det tættest mulige samarbejde om modstanden mod Putins invasion i Ukraine og gøre, hvad vi kan for at få den krig stoppet. Men hvorfor kan det samarbejde og den kamp ikke foregå mellem frie lande, der bakker op om den fælles sag? Hvorfor skal vi binde os selv og hinanden på hænder og fødder for at kunne samarbejde om en koordineret modstand? Det går jo fint lige nu helt uden at lægge hinanden i et jerngreb.

Europa huser i øjeblikket veletablerede demokratier, men også de kan erodere. Hvem havde forudset Trump? Europa huser også mindre veletablerede demokratier. Hvis vindene skifter i Bruxelles, er en central hær vel noget af det værste, vi kan gøre for både Danmark og Europa. Lige nu er det scenarie usandsynligt, men en ophævelse af forsvarsforbeholdet er en langsigtet beslutning.

I dag er Europa en del af løsningen, men det er ikke givet, at Europa aldrig igen bliver en del af problemet. Det er trods alt sket før.

Er det ikke en mere bæredygtig fremtid for fred og demokrati i Europa, hvis samarbejdet hviler på landenes frihed og de fælles værdier, vi klart tilslutter os fra sag til sag, end et Europa, der støtter sig til en centralmagt, hvis udvikling vi ikke kender på den lange bane?

Uanset hvordan man forholder sig til det spørgsmål, så er det en uacceptabel timing. Krigen i Ukraine er ikke en gunstig situation for noget som helst. Heller ikke en forpligtende beslutning om fremtidige generationers frihed og manøvremuligheder i et Europa, vi kun kender her og nu.

Annette Hjort Knudsen er studerende

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Claus Bødtcher-Hansen

08/mar/2022

JA, vi skal beholde vort forsvars-
forbehold i relation til EU :-) ...

OG, bevare vort medlemskab af Nato :-) ...

Kærlig hilsen
Claus

Hans Houmøller, Egon Stich og Eva Parum anbefalede denne kommentar
Peter Bryde Poulsen

Tak Annette - helt enig.

Hanne Kock, Hans Houmøller, Ruba Altawil, Ete Forchhammer og Eva Parum anbefalede denne kommentar

Hvis (når desværre) Trump kommer til igen er NATO en død sild. Hvad gør vi så? Vi har ikke en chance, hvis vi ikke står sammen med andre. En god aftale i Europa kan være vejen.

Hans Houmøller

@Annette Hjort Knudsen Hvor er det rigtig set af dig, hvordan politikerne pludselig bruger krigen i Ukraine til at forfølge en sag, de ikke har turdet eller kunnet ændre på i omkring 30 år.

Jeg er helt enig med dig om, at den slags aldrig må besluttes over hals og hoved, men altid skal behandles med fornuft, velovervejethed og varsomhed.

Det er ikke det, vi ser nu.

Eva Schwanenflügel, Christian Gerhardt og Gert Friis Christiansen anbefalede denne kommentar
Gert Friis Christiansen

Politikerne kender deres Churchill citater: “Never let a good crisis go to waste”

Jakob Pedersen

Rimeligheden af tidspunktet kan diskuteres. Dog er den europæiske sikkerhedsdagsorden totalt ændret og sat på 0 efter d.24/2. Men det jeg vil anfægte er Annettes udlægning af afskaffelsen af forbeholdet. Det har hun helt misforstået. Det drejer sig om mellemstatsligt samarbejde, så DK afgiver ikke suverænitet. Ved hver enkelt sag/tilfælde kan landene sige fra eller til. Så udtrykket "binde på hænder og fødder" og "i et jerngreb" er decideret forkerte.

Annette Hjort Knudsen

Det er jeg glad for at høre Jakob! Men hvis der ikke er tale om suverænitetsafgivelse, hvorfor skal det så til folkeafstemning?

Og hvad er det, der forhindrer os i at sige til eller fra i den nuværende situation?

Hvis der ikke er tale om suverænitetsafgivelse, hvad er det så overhovedet vi stemmer om? Det står os jo allerede nu frit at bakke op om de initiativer, vi ønsker at bakke op om - at sige til og fra, som du formulerer det.

Tak til alle for gode, opmuntrende og tankevækkende kommentarer!

Jakob Pedersen

Det, der forhindrer DK i at deltage i missioner med andre EU-lande nu, er jo forbeholdet! Jeg tror, Holger K.(SF) tog det med i '92, fordi der var så meget skriveri om en "EU-hær", som forskrækkede folk. Det er også det argument, der føres i marken af modstanderne nu: DF og Ø. Og igen er det påfaldende, at Enhedslisten står sammen med nationalkonservative kredse- ligesom de gjorde i mange år i EU-debatten.