Kommentar

Fyrede mænd trækker overskrifter. Ingen taler om massefyringer af kvindelige sproglærere

Når kvinder mister deres arbejde i stort tal, er det ikke mediestof på samme måde, som når mænd gør det. Man må forstå det sådan, at kvindernes arbejde anses for mindre værdifuldt for samfundet. Sprogskolerne er et godt eksempel, skriver tidligere sprogskoleleder Anne Jeanette Rasmussen og underviser i dansk som andetsprog Mette Hedemand Søltoft i dette debatindlæg
Ligesom sygeplejersker og pædagoger har sproglærere en afgørende funktion i samfundet. For sproglærerne er ofte de danskere, som kursisterne får den første længerevarende relation til, når de er ankommet til Danmark, pointerer en underviser og en tidligere sprogskoleleder.

Ligesom sygeplejersker og pædagoger har sproglærere en afgørende funktion i samfundet. For sproglærerne er ofte de danskere, som kursisterne får den første længerevarende relation til, når de er ankommet til Danmark, pointerer en underviser og en tidligere sprogskoleleder.

Morten Stricker

Debat
8. marts 2022

I 2020 varslede Velux, at virksomheden ville lukke en fabrik i Skærbæk i Sønderjylland, hvilket ville komme til at berøre 130 medarbejdere. Historien blev dækket af Politiken, Berlingske, Børsen og TV Syd for blot at nævne nogle af de største danske medier.

I 2019 fyrede Danish Crown 175 medarbejdere i Horsens. En ulykke, der ligeledes blev dækket af de største danske medier: DR, Berlingske, Politiken, B.T. etc.

For fire år siden var sprogskolerne i København i udbud, hvilket medførte, at mere end 200 medarbejdere på tre sprogskoler mistede deres stillinger. I sidste måned var sprogskolerne i København igennem endnu en udbudsrunde, så nu kan mere end 100 medarbejdere igen se frem til at modtage en snarlig fyringsseddel.

Det bemærkelsesværdige er, at massefyringerne på sprogskolerne nærmest ikke har været omtalt i pressen. Det er besynderligt, da omfanget af disse begivenheder har lige så store menneskelige omkostninger som lukningen af Velux-fabrikken og fyringerne i Danish Crown. Hvad er det, der gør, at disse fyringer får langt mere presseomtale end sprogskolernes?

Et svar, som øjensynligt er det bedste og korteste, er, at på sprogskolerne arbejder der hovedsageligt kvinder, og på Velux og Danish Crown hovedsageligt mænd.

Arbejdet bliver ikke anerkendt som socialt værdifuldt

Sproglærere har på denne måde en del til fælles med pædagoger og sygeplejersker. De har mellemlange eller lange uddannelser, de arbejder med mennesker, de er ofte på nedsat tid, og ligesom sygeplejersker og pædagoger er de fleste sproglærere kvinder – og sidst men ikke mindst, de bliver ikke hørt.

I Information kunne man 29. januar læse et interview med den amerikanske økonomihistoriker Aaron Benanav, der udtalte, at det, de fleste af os ønsker, er »en verden, hvor folk har bedre sikkerhed i deres job, hvor deres arbejde er tilfredsstillende, og hvor de oplever, at deres arbejde har en social værdi«.

Sikkerhed i deres job har sproglærerne i København ikke, og heller ikke på mange andre sprogskoler i landet, hvor skoler er i udbud. Hvert fjerde år kan en skole miste sin aftale med kommunen, hvilket skete for den store sprogskole Clavis i København for en måned siden og for andre store skoler for fire år siden.

At arbejdet er tilfredsstillende, er der ingen tvivl om, men da kommunerne ofte går efter laveste udbudspris, skal lærerne undervise mere og have flere kursister i klasserne, hvilket øjensynligt er en af hovedfaktorerne til, at mange sproglærere har indgået aftaler om nedsat tid.

Om sproglærerne oplever, at deres arbejde har social en værdi? Det er meget sandsynligt, at sproglærerne ofte føler, at deres arbejde har social værdi. Men når de hvert fjerde år bliver nødt til at gå som daglejere og løsarbejdere, indtil de måske er så heldige at få foden indenfor hos en af de skoler, der har vundet denne gang, så bidrager det ikke til oplevelsen af, at arbejdet bliver anset for socialt værdifuldt.

Dette understreges af den totale tavshed, som udbuddene og fyringerne er blevet mødt med. Medierne finder dem åbenbart så gabene kedelige, at ingen gider rapportere om det.

Sproglærerne er afgørende for integrationen

Men hvorfor er det ikke nyhedsstof, når kvinder bliver fyret?

Hænger det sammen med en forældet tankegang om, at kvinders arbejde stadig ses som et bijob ved siden af det egentlige arbejde – mand og børn – hvor en kvindes indtægt betragtes som et supplement til mandens højere gage i familien? Et samfundsmæssigt mindre tungtvejende område, der resulterer i mindre spalteplads i medierne.

Ligesom med sygeplejersker og pædagoger har sproglærere en afgørende funktion i samfundet. For sproglærerne er ofte de danskere, som kursisterne får den første længerevarende relation til, når de er ankommet til Danmark. Sproglærerne er skydeskiven og samtalepartneren om danske madvaner, omgangsformer, film, sundhedsvæsen, skattevæsen, demokrati – dansk kultur i bredeste forstand. Kendte mennesker er blevet udnævnt til at være ’danske ambassadører’, men det er dét, sproglærerne er til hverdag. Sproglærerne er afgørende for, at integrationen lykkes.

Dette kræver stor spændvidde i indlevelsesevnen hos sproglærerne, for kursisterne er alt fra højtuddannede eksperter fra vestens bedste universiteter til analfabeter fra de fattigste lande. Og ligesom hverken sygeplejersker eller pædagoger har en særlig medfødt gave til at udvise omsorg, så ligger denne fleksibilitet heller ikke i sproglærernes gener. Det er professionelle kompetencer, der opnås gennem uddannelse i kulturforståelse, pædagogik og studier i op til flere sprog kombineret med solid praktisk erfaring. Men området bliver tydeligvis ikke prioriteret af hverken politikere eller medier.

Ligestillingsområdet har nu været koblet til 12 forskellige ministerielle ressourceområder. »En vandrepokal,« kalder Lars Trier Mogensen det i Information. Med den seneste ministerrokade flyttede ansvaret for ligestilling, ligeløn og kampen mod kønsdiskrimination fra Beskæftigelses- til Transportministeriet. Lad os håbe, at Trine Bramsen vil blive husket for at vægte kvinders arbejdsforhold højt.

Anne Jeanette Rasmussen er tidligere sprogskoleleder

Mette Hedemand Søltoft er underviser i dansk som andetsprog

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Tak for opråbet!

Kim Gammelgaard, Inger Pedersen, Rikke Petersen, Rikke Nielsen, John Damm Sørensen, Gitte Loeyche, Inge Lehmann og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar

Med al respekt for det yderst trælse i, at Københavns kommune hvert fjerde år sætter sprogundervisningen i udbud (som Anne Rasmussen også kritiserede i sit indlæg den 2. oktober 2021), men det forekommer mildest talt en smule vidtrækkende at tage det som et udtryk for kønsdiskrimination, at pressen ikke finder problemstillingen aktuel eller interessant nok til at nævne ret meget om det.

Hvis man partout vil sammenligne med fyringsrunder i hhv. Skærbæk og Horsens kunne det jo også være fordi
- en fyring af 175 personer i et lille samfund som Skærbæk betyder virkelig meget - det er en væsentlig procentdel af de lokale beboere, der bliver berørt. I en mellemstor provinsby som Horsens er der heller ikke tale om noget, der ikke kan mærkes.
- der er væsentlig flere alternativer til ansættelse/arbejde i Københavnsområdet.
- de pågældende sprogundervisere kun i begrænset omfang faktisk mister deres job, idet de fleste af dem blot skal skifte arbejdsgiver. Dette er naturligvis også på mange måder frustrerende, men næppe så indgribende som at skulle sælge hus og hjem i Skærbæk for at finde job et andet sted i landet.

Jeg er med på, at det d.d. er 8/3, men skribenterne øger efter min bedste overbevisning vold på en ellers relevant debat, når de forsøger at presse en diskussion, der i virkeligheden drejer sig om udbud og udliciteringer, ind i diskussionen om diskrimination mellem kønnene.

Jakob Birklund Andersen, Jacob Mathiasen, Carsten Bjerre, Pernille Milthers, Niels K. Nielsen, Thomas Østergaard, Erik Fuglsang, Søren Nielsen, Bjørn Pedersen, ulrik mortensen, Inge ambrosius og Peter Ravn-Olesen anbefalede denne kommentar
Birgitte Simonsen

Det er da en helt skæv sammeligning at sammenligne virksomhedlukninger med, at en kommunal opgave skal i udbud.

Jeg tænke ikke kvinder er særlig ramt af, at kommunale opgaver skal i udbud, det sker jo på alle områder også på områder hvor det kan være en overvægt af mænd.

Carsten Bjerre, Pernille Milthers, Thomas Østergaard, Erik Fuglsang og Søren Nielsen anbefalede denne kommentar
John Damm Sørensen

@Birgitte Simonsen
Fyringer vor fyringer bag har den samme bitre smag.

Bjørn Pedersen

Det er vel snarere netop FORDI at sprogundervisning gavner integration, at det ikke trækker overskrifter eller interesserer politikere. Eftersom sprogundervisning intet med kvinder har at gøre, må det jo have med det indlysende at gøre. At ingen er interesseret i vellykket integration. Integrationspolitik er designet til at fejle, så man har endnu en grund til at smide folk ud af landet, eller endnu en grund til at skære i ydelser, eller endnu en grund til at lave diskriminerende lovgivning på baggrund af ophav - og ikke pga gerninger eller udtalelser. Det er grunden til at vi nu har en helt formel kaste af danskere, der tilhører det Folketinget kalder "parallelsamfundet" - ikke-vestlige indvandrere og fattigrøve.

Men... det er da rent taktisk smart at prøve at gøre sprogundervisning til et "kvindefag" og derfor noget sexistisk. Mediedanmark er røvhamrende ligeglade med fattigrøve og ikke-vestlige... men "kvinder" kan få dem op af sædet... da de jo også selv er kvinder. Tvivler på at finten vil fungere... men smart er det da.

Lise Lotte Rahbek

Psst, Bjørn Pedersen
Det er i dag 8. marts. International kvindekampdag.
Der er fokus på kvinder i dag. Ligesom 1. april, der er det bare med practical jokes.

Bjørn Pedersen

Ok, Lise Lotte Rahbek? Medmindre at artiklen også er ment som en joke, kan jeg ikke lige se hvordan eller hvorfor jeg skulle forholde mig anderledes til artiklen end jeg har gjort.

Lise Lotte Rahbek

Bjørn P.
Det afgør du.
Min oplysning var kun en oplysning om datoens betydning og det ekstra fokus på kvinder

Thomas Østergaard

Nu er der jo lidt forskel på at arbejdspladser forsvinder helt af diverse samfundsøkonomiske årsager, og at de kommer i offentligt udbud (fordi det er påbudt af EU).

Ved et udbud forbliver arbejdspladsernes antal vel rimeligvis det samme, med mindre der er stort rum for optimering, hvorimod de hos Danish Crown og Velux forsvandt helt, hvad der vel i højere grad vinder journalisters opmærksomhed, hvis de interesserer sig for økonomiske indikatorer og branchers helbred.

For eksempel mener jeg aldrig at have læst et ord om de Falck-reddere der har mistet deres arbejde hos Falck i forbindelse med at ambulancetjenesterne er kommet i udbud, og min klare fornemmelse er at det drejer sig om betydeligt flere end 200 mennesker, og at langt størstedelen er mænd.
Derimod har man hørt en del om at Bios, der havde vundet udbuddet i Sønderjylland gik konkurs og at Falck fik en større bøde for at bagvaskelse af dem.

Så jeg vil gerne opfordre indlæggets forfattere til at finde et retvisende eksempel, der involverer udbud af arbejdspladserne, for at underbygge påstanden om at pressen ignorerer fyringer der involverer kvinders arbejdspladser.

Birgitte Simonsen, John Kierans, ulrik mortensen, Carsten Bjerre og Pernille Milthers anbefalede denne kommentar
Birgitte Simonsen

Øh Bjørn Pedersen, der er jo ikke tale om at der ikke længere skal være sprogundervisning, det er bare et nyt firma, der har vundet udbuddet. Skal man skyde på noget må det jo være udbudsreglerne.