INTERMETZO

Georg Metz: Forbeholdet opfattes næppe udadtil som Danmarks stolte nej til at opgive vitale dele af suveræniteten

Danmark bør gnubbe sig til rette i den nye orden
Det danske forbehold på forsvarsfeltet – som de øvrige sære af slagsen – kan kun, set fra den forkerte kant, udtydes som nyttig slinger i valsen, skriver Georg Metz.

Det danske forbehold på forsvarsfeltet – som de øvrige sære af slagsen – kan kun, set fra den forkerte kant, udtydes som nyttig slinger i valsen, skriver Georg Metz.

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Debat
11. marts 2022

Krigens tale er det absoluttes sprog. Fælles vilje gør kampdagen skøn. Betænkeligheder, inden lyset slukker, er naive. Hårdt mod hårdt i malmfuld sang om vejen til fred i krig, hvor de, der nu marcherer under oprustningens fane, nu fik ret som agt og trakterer basunen: Fred uden oprustning og beredskab på Bornholm er defaitisme. Nu træder våbenføre frem tilskyndet af lempelige regler, som statsministeren luftede fra Folketingets talerstol, og melder sig i kampen i en krig, der kun stilnes ved andre og anderledes modsvar.

Den, der ikke indser det ægte uløselige dilemma og agerer varsomt i respekt for en verdenskrigs sønderrivende umulighed, er dømt til at gentage alverdens største ulykker, hvor summen er final.

München i 1938, dét er Ukraine ikke. Snarere værre. Hitler afsvor videnskaben bag den atomare offensiv som jødisk humbug, kom derfor aldrig på højde med hærskaren af forskere i Chicago og New Mexico og var selv kreperet, da bomben, der udbomber alle bomber, eftergjorde solens lys i døden over Hiroshima.

Paddehatteskyen er ikke kun et hengemt billede

Den genvundne fred i drømmen om at udsætte udslettelsen af alt liv på kloden sløres af tungetale om den totale gensidige terror med øje for tand, gevær for kanon og bombe for bombe. Europas, verdens, menneskehedens redning i den optik er rædsel mod rædsel, til den anden part blinker først, hvad den ene på den eksponentielle krigsretorik i dagene frem ikke vover, og den anden, befæstet i én mands mentale skævhed, ikke evner, ej heller drømmer om. Tankens brug standser ved ubøjelighedens konsekvens, som meget vel pumpes op i en stadigt stærkere trang til selvhævdende hævn og kollektiv udløsning. Paddehatteskyen er ikke kun et hengemt billede.

Den, der dag for dag taler imod det uundgåelige desmerdyragtige sammenbrud, udråbes som kujon eller tosse. Bare vent. Den ene part med en tydeligt besværet præsident, der kværker al opposition; den anden uheldsvangert på vej mod konsensus om krigens udvej, kommer tilsammen med ét ud på det samme. Det er fuldbragt, det øjeblik, panikkens blinde ret til at handle for enhver pris presser forstanden ud af hovedet og tilsidesætter modsigelse.

I den situation, hvor alt er på spil, og et spinkelt håb i frygten består i, at nogen fjerner den dystre diktator, hvad tilsyneladende ingen har mod eller vener nok til at gøre, foreligger trods alt, trods alt et mere realistisk håb i den forestilling, at forenede reaktioner og bestræbelser i et forenet Europa uden sværmeriske forbehold sammen med USA, ikke underlagt USA, svarer og taler med fælles stemme, og risikoen for fejlskud og fejltolkede hensigter mindskes for den besatte mand i Kreml og hans trynede hird.

Alle opinionsdannende lag skal vækkes

Det danske forbehold på forsvarsfeltet – som de øvrige sære af slagsen – kan kun, set fra den forkerte kant, udtydes som nyttig slinger i valsen. Forbeholdet opfattes næppe udadtil og i en større sammenhæng som Danmarks stolte nej til at opgive vitale dele af den suverænitet, landet på den store klinge i nævneværdigt omfang ikke i forvejen ejer. Fortæller man forstandige småstatsfolk i Holland, Belgien og Luxembourg den historie, dør de af grin. Suverænitet. Hva’ for én?

Trods overbevisende meningsmålinger, der erfaringsmæssigt har det med at vende på afstemningsdagen, er det tid at vække alle opinionsdannende lag mere eller mindre marineret i nationalromantiske fantasier om Holger Danske (den franske Ogier le Danois, i øvrigt), der river skægget op af bordpladen i Kronborgs klamme kælder, når en hidsig svensker rømmer sig i Helsingborg.

Med den determinerede råhed, der lægges for dagen over for et mishandlet folk, er NATO ikke tilstrækkelig – ikke i en konflikt, der i årevis skvulper over igen og igen, men skal kombineres med alle sikkerhedspolitiske muligheder. En Europahær bliver det lige så lidt som det arrogante skræmmefantom af en sådan styrke under en eller anden tosset italiensk general. Uanset demagogiske opråb om det modsatte bestemmer landene over egne styrker og har vetoret. Det er og bliver ikke EU, der bestemmer, eller NATO, der bestemmer, men medlemmerne. Måske statsministeren bør sige det, som det er, helt glemme populismen og formulere den udenrigspolitik, Rune Lykkeberg forleden efterlyste.

Slemt, at Storbritannien nu er uden for EU. Selv indædte brexiteers i den oplyste ende fortryder måske, at de opsagde indflydelse på Europas kurs og overlod butikken til Tyskland, der presset af omstændighederne i forbrødring med franskmændene stiller sig i spidsen for Europas forholdsregler mod katastrofen.

Det er i den indfatning, småstaten Danmark er sat, hvor vi sidder, hvor det gælder om at gnubbe sig til rette.

Glem så ikke, at målet for al forstandighed, så snart der er fred igen, fortsat er global afrustning til sikkerhed for artens overlevelse.

Hvis det ikke er for sent.

Serie

Intermetzo

Den ugentlige klumme af Georg Metz

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Freddie Vindberg

"Glem så ikke, at målet for al forstandighed, så snart der er fred igen, fortsat er global afrustning til sikkerhed for artens overlevelse.

Hvis det ikke er for sent."

Metz, det er også mine tanker.

Anders Reinholdt, Claus Bødtcher-Hansen, Elisabeth From og Eric Mård anbefalede denne kommentar
Niels Makholm

Det lader til, at FRED, er noget opreklameret, i de her tider. Én ting, er uomtvistelig i den forbindelse: "hvis bare en enkelt, ikke vil bevare freden, - så har vi balladen." Samtidig, er det lettere at starte en krig, end det er at slutte en krig. For ingen kommer igennem en krig, uden legemlige og psykiske "skrammer." Historien, skrives som regel, af sejers haveren, - noget, som Putin, sikkert allerede for længst, er begyndt, at glæde sig til. Er det ikke bare "lidt" små naivt, at tro på en afrustning, efterfølgende. ?

jens peter hansen

Hvad stiller Krarup, resterne af DF og andre indædte EU-antagonister i øvrigt op med det solidariske europæiske sammenhold og den overnationale loyalitet, der viste sig effektivt, da truslen om at kløve Europa op i splidagtige småstykker rullede fra Kreml mod Kyiv!
Skrev Metz for en uge siden.
Nu skriver han.
Slemt, at Storbritannien nu er uden for EU. Selv indædte brexiteers i den oplyste ende fortryder måske, at de opsagde indflydelse på Europas kurs og overlod butikken til Tyskland, der presset af omstændighederne i forbrødring med franskmændene stiller sig i spidsen for Europas forholdsregler mod katastrofen.
25. februar skrev geopolitikeren Georg Metz:
"At russerne på den baggrund nærer mistro til Vesten forstærkes af, at NATO, så snart Berlin-muren faldt og Sovjetunionen gik i opløsning, ekspanderedes ud i hele det randstatsområde, bufferstaterne, der blev Stalin og russerne garanteret ved 2. Verdenskrigs slutning. Det er underordnet, hvem der hersker i Rusland, og hvad enten Stalin var en storforbryder, eller Putin er blevet mærkelig, så er historien og den geopolitiske virkelighed den samme."

Metz HAR jo givet opskriften, som overhovedet ikke involverer UK eller andre europæiske lande: Løftet fra 1945 skal overholdes. Zelenskyj giv op.

Lærerigt at se at der er én der holder hovedet koldt og idelig husker os på at vi bor en småstat. Egentlig vel for lille til klummeskriveren.

Måske skulle Georg Metz argumentere for sit ønske om at droppe forsvarsforbeholdet, fremfor at pakke det ind i en nedladende, kryptiseret retorik.

Ole Olesen, finn madsen, jens peter hansen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Claus Bødtcher-Hansen

11/mar/2022

Bevar Danmarks forsvars-forbehold
og tilsæt gerne Fred og Healing :-) ...

Kærlig hilsen
Claus

PS: Jeg elsker alle vore fire forbehold :-) ...