Virkeligheden kan føles som en tidsmaskine, hvor det der sker, ligner det, der skete før. Historikere leder gerne efter paralleller vel vidende, at tingene ikke gentager sig. Men de fleste sammenligner ikke desto mindre.
Genkendelige forløb kan altså afspejle en repeteret fortid og tilsvarende misbruges. Autokratiske naturer søger at vække folkelig genklang ved at fremmane en tabt, men forfladiget historie, hvortil det meste i en kritisabel nutid med vold og magt bør henføres. Så bliver det hele så godt som i gamle dage. Det kaldes historieforfalskning og kan jævnligt studeres i tvivlsomme politikeres sentimentale adfærd.
Engang du herre var i hele Norden, bød over England, nu du kaldes svag. H.C. Andersen konstaterede Danmarks politiske ubetydelighed, mere end han beklagede, at det forholdt sig sådan. Krigerisk var digteren langtfra. Trods sejren i slaget ved Isted i sommeren 1850 udkæmpet kort efter tilblivelsen af digtet ændrede Treårskrigen intet ved Andersens konstatering om Danmark som småstat.
Fremragende, skarp og morsom artikel af Georg Metz ! Han er ikke blot den vittige og dygtige skribent, men en afgørende tænker i det danske mediebillede. Tak for læsning!
Henrik Jandorf
Metz skriver at Fogh og Messerschmidt er dumme, men han glemmer sit eget udsagn fra februar om at Putin blot tager hvad han har ret til i følge aftalerne i 1945. Denne legitime ret har betydet at byer bliver forvandlet til ruiner, millioner er på flugt og energiforsyning og økonomi vakler. At det ikke er gået op for ukrainerne at de ikke har ret til uafhængighed, da de tilsyneladende ikke kender historien, sovser Metz ind i lille Danmarks historie med elegante intertekstuelle bidrag. Flot skrevet, uhyggelig virkellighed.
Man kan altså kun ryste på hovedet ad Anders Fogh Rasmussen. Det er så lidt sværere, med Putin.
Tak for kronik.
Tænker at det er…nutiden måles med fortiden….
Anders Fogh Rasmussen sammenligning nu er ifølge Georg Metz upræcis og farlig
Jeg giver ham ret.
Men Georg Metz sammenligning i februar klummen er derimod åbenbart rigtig og præcis:
”Det sker for folk, der tiltager sig stor magt eller har haft den for længe. Se bare Pia Kjærsgaard, der er parat til at brænde hele butikken ned frem for at tabe den af hænde.”
Rigtig og præcis: for Putin har jo udtalt:
»Alle, der vil skabe forhindringer, for ikke at sige true vores land eller befolkning, skal vide, at Ruslands reaktion vil komme prompte og få konsekvenser, som I aldrig før har oplevet i jeres historie. Vi har forberedt os på samtlige retninger, begivenhederne kan udvikle sig i. Der vil i den forbindelse blive truffet alle de nødvendige beslutninger. Jeg håber, at mine ord bliver hørt.«
Siger Putin. Han taler om atomkrig. Anderledes kan det ikke udlægges.
Og indlysende: det er jo en rigtig Pia Kjærsgaard indstilling.
Hold da kæft hvor en elegant, selvfølgelig beundret, og overstrømmende intellektuel skribent Information er i besiddelse af.
Og dertil med sans for det nære, landsbyens gadekær, hvor Pia Kjærsgaard rapper.
Atomkrig og Pia Kjærsgaard, hvor langt ud kan man komme ?
Jens Peter Hansen.
Ja, Georg Metz' sammenligning mellem Pia og Putin, mellem Pia som brændbart affald og Putin som atomkriger er mageløs.
Vidner om at vort kære dagblad er i besiddelse af en stor tænker og indsigtsfuld skribent.
Neutralitetspolitikken blev ikke formuleret af de radikale lige før 1. verdenskrig. Danmark har ført neutralitetspolitik fra 1815 til 1949. Under 1. verdenskrig var en betydelig sikringsstyrke indkaldt. Før 2. verdenskrig var Danmark afrustet. Det hele er nok en hel del mere nuanceret, end Georg Metz stiller det op. I øvrigt kan jeg tilslutte mig kritikken af "højrefløjens" historieforvanskning.