Lige nu står hele det politiske spektrum sammen om fordømmelsen af den russiske invasion i Ukraine og af regimets krigsforbrydelser og bombardementer af civile områder. Politikere fra højre til venstre forsvarer utvetydigt ukrainernes ret til national selvbestemmelse og angriber Putins brud på folkeret og international lov.
Det er glædeligt. Men det er samtidig svært at se bort fra, at nogle af de politikere, der nu taler mest højstemt om folkeret, frihed og international lov, er de samme som trykkede på den grønne knap i folketinget, da Danmark tilsluttede sig den amerikanskledede krig i Irak.
En ulovlig og folkeretsstridig krig, der blot i de første tre måneders bombardementer krævede op mod 20.000 civile liv, og som har destabiliseret en hel region i årtier.
Det er de samme politikere, der for få år siden brugte et snævert flertal i folketinget til at få stoppet en igangværende kommissionsundersøgelse, der kunne have kastet lys over og placeret ansvar for Irakkrigen og de menneskerettighedskrænkelser, som den medførte. Og det er de samme politikere, der i årevis har lukket øjnene for den folkeretsstridige israelske besættelse af palæstinensiske områder og omfattende menneskerettighedskrænkelser af den palæstinensiske befolkning i de besatte områder.
Den vestlige dobbeltmoral
Samme kritik kan rettes mod mange vestlige statsledere. Som nu med rette står op imod Ruslands krigsforbrydelser og krænkelser af international lov, men som selv har gjort sig skyldig i det samme eller stiltiende accepteret, at deres allierede har gjort det.
USA har, siden præsident George W. Bush kaldte FN »irrelevant«, konsekvent undergravet en regelbaseret verdensorden med respekt for international lov og har gentagne gange stået i spidsen for ulovlige regimeskiftoperationer med høje civile dødstal fra Irak over Afghanistan og Libyen, til deltagelse i kup mod legitimt valgte regeringer – senest i Bolivia i 2020. Lige nu, mens de russiske bomber falder over civile ukrainere, falder amerikansk/saudiske bomber over civile yemenitter.
De vestlige statslederes mangeårige disrespekt for international lov er selvsagt på ingen måde en undskyldning for de russiske angreb på Ukraine. Ansvaret for krigen hviler alene på det russiske regime, der valgte at sende sine tropper, tanks og bombefly ind over den ukrainske grænse. Putin og ingen andre bærer ansvaret for den lidelse, der lige nu påføres det ukrainske folk.
Der er dog ingen tvivl om, at den vestlige dobbeltmoral i spørgsmålet om international lov er og har været en kærkommen hjælp for Putin i hans propagandakrig – både indenrigspolitisk over for sin egen befolkning og på den internationale scene, hvor han har haft et vist held med at overbevise afrikanske og asiatiske lande om at forholde sig neutralt over for invasionen af Ukraine.
Putin genbruger Vestens forklaringer
Det er absolut ikke tilfældigt, at Putin som en copycat nærmest genspiller nogle af de forklaringer og argumenter, som er blevet anvendt i de USA-ledede krige i de seneste årtier. Som når han begrunder interventionen og behovet for et regimeskift med et angiveligt folkemord (som danske politikere gjorde med Libyen), eller med løgne om tilstedeværelsen af kemiske og biologiske våben (som USA gjorde med Irak). Eller når han eufemistisk kalder den brutale krig for en »særlig militær operation«. Alt sammen synes desværre alt for velkendt.
Både højrefløjens og vestlige statslederes kritik af Ruslands angreb på Ukraine ville have haft betydelig mere tyngde – ikke mindst over for de vaklende nationer i Afrika og Asien – hvis man gennem de seneste årtier selv havde respekteret international lov, fordømt alle landes krigsforbrydelser – også vennernes – og arbejdet for at styrke en regelbaseret verdensorden.
Måske er det et naivt håb, at vestlige beslutningstagere fremover vil anlægge en mere konsistent tilgang til folkeret og international lov. At de i fremtiden vil modsætte sig ulovlige regimeskift-operationer og tage skarpt afstand fra allieredes brud på krigens love. I modsat fald vil deres dobbeltmoral i hvert fald fremstå mere åbenlys end nogensinde.
Uanset hvad fremtiden bringer, må vi dog her og nu glæde os over, at også højrefløjen nu står bag forsvaret for international lov og nationernes selvbestemmelse. Velkommen til, fristes man til at sige. I har været savnet.
Pelles position
Pelle Dragsted er tidligere politisk rådgiver og folketingsmedlem for Enhedslisten og i dag selvstændig skribent og medlem af kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune. På denne plads vil Dragsted hver anden uge dele et nyt perspektiv på verden set fra venstre.
Seneste artikler
Pelle Dragsted: Vi skal ikke afskaffe ejendomsretten, men begrænse ejerskabets privilegier og magt
14. juli 2022Socialisme er ofte blevet gjort synonymt med en total afskaffelse af ejendomsretten til produktionsmidlerne, men det er en unuanceret forståelse af spørgsmålet om privatejendommen – det handler om at demokratisere den medfølgende magtVil du være din egen boss? Den liberale drøm realiseres bedst med demokratisk socialisme
30. juni 2022Gennem syv sæsoner af ’Løvens Hule’ har DR hyldet den succesfulde selvstændige erhvervsdrivende på kapitalismens præmisser. Det er en fejl, for flest kan udleve drømmen om at blive sin egen boss, hvis vi udbreder medarbejdereje af virksomheder, skriver Enhedslistens Pelle DragstedHvis centralbanker og politikere vil øge arbejdsløsheden, skal lønmodtagerne sikres bedre
16. juni 2022Inflation og frygt for overophedning af økonomien fører nu til, at centralbanker hæver renten, og politikere strammer finanspolitikken. Det er samtidig et valg om at øge arbejdsløsheden, og derfor bør de mennesker, der rammes, sikres bedre livsvilkår, skriver Enhedslistens Pelle Dragsted
En kærkommen og glasklar opsang til mange danske politikere.
Pelle Dtagsteds pointe er korrekt, men man bør så også tilføje, at de, der forsvarer, undskylder eller relativerer Putins invasion i Ukraine også har mistet den moralske ret til at kritisere tilsvarende fortidige eller fremtidige aggressioner fra andre aktører.
Tak til Pelle Dragsted for hans analyse, og især hans bemærkning om Palæstina/Israel. Hvordan kan verdenssamfundet - og især vesten som hylder demokrati og ikke mindst menneskerettigheder - leve med at palæstinenserne bliver chikaneret og fortrængt af Israel - feks jødiske bosættelser på palæstinensisk land og holde Gaza og Vestbredden i et jerngreb. Er det hovedsaligt de amerikanske jøder der trækker i trådene og tillader Israel den umenneskelig behandling af palæstinenserne.
Når krigen er slut skal vi sørge for at det bliver den sidste. Vi skal erstatte krige med et uovervindeligt men ikke dræbende våben, nemlig boykot. En altomfattende boykot, med stop for al vareudveksling, transport, pengeoverførsler til og fra lande m.v., skal møde de kræfter, der planlægger angreb på andre lande eller på deres egne befolkninger og dermed bryder civilisationens regler.
Lås det pågældende land inde bag egne grænser og gør det klart for banditterne, at der først låses op igen for samhandel med videre, med den øvrige verden, i det øjeblik man garanterer at overholde almindelige menneskerettigheder som defineret i FN´s Verdenserklæring.
Ib Gram-Jensen skrev:
"at de, der forsvarer, undskylder eller relativerer Putins invasion i Ukraine"
Det er Vestens ord ord handlinger, der relativeres, ikke Putins krig.
Selvfølgelig har Putin det fulde ansvar for invasionen i Ukraine. Der er imidlertid tale om et kollektiv menneskeligt ansvar for det sikkerhedspolitiske tab vi har været vidne til gennem de seneste 30 år ved vores ensidige sats på sikkerhed gennem våben. Nok vandt vesten den kolde krig, men vesten tabte freden, idet vesten dels fortsatte med sine krige rundt omkring og dels fortsatte med at bygge usikkerheden op ved øgede militære midler og ved at øge markeder for salg af militært isenkram. Vesten - ja sikkert også alle andre, men så i mindre omfang - sikrede den snævre militære produktions sfære en enorm rigdoms tilegnelse. Har denne industris lobby aktiviteter fordrejet hovederne på os? Ikke på mig!