Læserbrev

Ingen institutioner skal have over 100 børn. Den billigste løsning er også den dårligste

Forskning viser, at daginstitutioner med over 100 børn giver mere larm, flere drillerier og dårligere leg, som ellers er essentielt for børns udvikling. Alligevel bygger flere og flere kommuner kæmpeinstitutioner for at spare penge, skriver Mira Issa Bloch og Nanna Høyrup Andersen fra Alternativet i dette debatindlæg
Debat
4. marts 2022

Selv om forskningen fraråder daginstitutioner med mere end 100 børn, vinder kæmpeinstitutioner med plads til hundredvis af børn frem i flere af landets kommuner.

En undersøgelse fra 2015, som stadig er dybt relevant, viser, at børnene i små institutioner sjældnere bliver uvenner og driller mindre, ligesom deres leg er af højere kvalitet, hvilket er essentielt for deres udvikling.

I store institutioner er der automatisk også mere larm, hvilket også er én blandt flere stressfaktorer for børn.

Men samfundet er på vej i den modsatte retning. Desværre er der netop en tendens til, at flere kommuner bygger store daginstitutioner, og baggrunden er oftest, at de er billigere at drive, og at man har bedre muligheder for at dække ind ved sygdom, når personalegruppen er større.

Men det er ikke med barnets bedste for øje.

Børn har brug for den tryghed, der ligger i at kende deres omsorgspersoner, men med de store personalegrupper skal de i stedet forholde sig til et stort antal forskellige voksne, som de måske ikke kender.

De første år af et barns liv er de allervigtigste for, hvordan barnet kommer til at få det og fungere senere i livet. Når vi får flere og flere børn, som mistrives, er det nærliggende at tænke, at de måske netop ville have det bedre i mindre rammer med få og velkendte voksne.

I de store institutioner er der også forskellige pædagoger på henholdsvis åbne- og lukkeholdet. Det indebærer, at forældre skal aflevere og hente deres børn hos alle mulige forskellige ansatte, som ikke er deres primære voksne. Det er heller ikke en tryg situation for forældrene, som tager denne følelse af emotionel stress med sig videre gennem deres dag.

Derfor vil vi Alternativet kæmpe for, at ingen institutioner bliver større end 100 børn. Når vi har forskere, der peger på alvorlige negative konsekvenser ved de store institutioner, bør vi ikke længere etablere dem.

Og så skal vi være et samfund, som har tilbud, der tilgodeser alle børn. Store institutioner med maksimalt 100 børn og mindre institutioner, naturbørnehaver, private pasningsordninger, mulighed for at hjemmepasse og så videre.

Det er den valgfrihed, der er brug for ude blandt børnefamilierne for bedst at understøtte barnets og familiens trivsel og udvikling.

Mira Issa Bloch er pædagog, byrådsmedlem og børne- og familiepolitisk ordfører for Alternativet

Nanna Høyrup Andersen er vuggestuepædagog og medlem af Alternativet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Helt relevant og nødvendigt indlæg og vigtig for om muligt at bremse en forkert udvikling.

jens christian jacobsen

Skribenten fra Alternativet refererer til en undersøgelse fra 2015, der viser at institutioners størrelse, antal børn pr. pædagog og - formodentlig - pædagogernes uddannelsesniveau er afgørende for barnets trivsel.
Information har øjensynlig gjort det en fast tradition at bringe 'forskningsnyt' der er gammel viden med adskillige år på bagen. Meget forskning, især såkaldt 'kritisk' samfundsvidenskabelig forskning, har det med at gentage gamle sandheder. Men kan Information ikke bede skribenterne om at gøre sig den ulejlighed at foretage et enkelt opslag på Google - eller to? Det vil be- aller afkræfte hvor meget 'nyt' der er i forskningen.
Til de der vil indvende, at skribenten fra Alternativet jo åbent skriver, at den omtalte forskning er fra 2015 blot dette at pointerne fra 2015 første gang så dagens lys engang i 1930erne. Denne oolysning kunne i sig selv have givet anledning til spændende refleksioner hos skribenten.
https://www.vive.dk/media/pure/5159/276706

Jens Christian:
Hvad vil du hen med den "svada" her?
Du ved vel godt at forskning trods alt også tager udgangspunkt i tiden og den viden der er /var dengang. daginstitutioner i 1930 var ikke normalt og de der var var en slags asyler.
Jeg er altså helt enig med skribenten her-forskning eller ej og ja jeg har 35 års erfaring i alle lag på den front og på trods af min alder 76 har jeg stadig været en del af den verden.
jeg kan til nøds anerkende at små børnehaver på ca 30-40 kan være for små set i økonomisk perspektiv og måske kan være for meget "plejer" har været i en sådan som frivillig, men set i bakspejlet fra mine gamle erfaringer i forskellige miljøer, så ligger det lille sted meget meget højt og absolut ikke "plejer"

jens christian jacobsen

Viggo Okholm
Hvis du kigger i det link jeg sluttede mit indlæg med, opdager du at det er det stik modsatte jeg gør opmærksom på: at der på mange områder netop IKKE er sket meget siden 30erne i opfattelsen og udformningen af danske daginstitutioner. På trods af andre tider, andre steder. Det mener jeg at de to fra Alternativet med fordel kunne have inddraget i indlægget.

Nanna Andersen

Tak for jeres bidrag til vores debatindlæg Jens Christian Jakobsen, med 2100 anslag, så er det begrænset hvor meget der kan komme med, og derfor er den her mulighed for at kommentere, bare helt perfekt, så vi kan få flere nuancer med.

Til Viggo,

Ja de store institutioner er med et lidt snævert blik, økonomisk fordelagtige. Men vi ved også, at der ligger rigtig meget økonomi i, at mennesker trives og at børn kommer bedst muligt fra start. De små institutioner, er klart at anbefale, ift at sikre fokus på alle parters trivsel. Ansatte, forældre og børn.

Bh Nanna
Vuggestuepædagog