Kronik

Jesus var aldrig forloren, og derfor flygter medlemmerne, når kirken bliver det

Folkekirken skal ikke gå på kompromis eller forandre sig. For der er andre, helt naturlige årsager til, at medlemstallet falder. Den potentielle medlemsbase bliver mindre, når der kommer flere ikkekristne til landet, og flere tager lange uddannelser, skriver sognepræst Kristian Ditlev Jensen i denne kronik i serien om folkekirkens samfundsrolle
Folk undgår ikke kirken, fordi den er forceret gammeldags, eller fordi den er alt for påtaget outreret. De undgår en kirke, der er uautentisk, skriver sognepræst Kristian Ditlev Jensen.

Folk undgår ikke kirken, fordi den er forceret gammeldags, eller fordi den er alt for påtaget outreret. De undgår en kirke, der er uautentisk, skriver sognepræst Kristian Ditlev Jensen.

Claus Bjørn Larsen

Debat
26. marts 2022

I den fine film om to paver, som for tiden kan ses på Netflix, udspiller der sig et mindre teologisk drama. Slaget står mellem den fiktionaliserede udgave af pave Benedikt 16. og hans kommende efterfølger, den daværende kardinal Jorge Mario Bergoglio, som siden skulle blive til pave Frans.

Bergoglio ønsker forandringer i kirken. Men Benedikt, som er ultrakonservativ katolik, reagerer voldsomt: »Du går på kompromis,« siger han vredt. Men Bergoglio svarer blidt: »Nej. Jeg har forandret mig. Det er noget andet.«

Det er lidt det samme slag, der udspiller sig i folkekirken for tiden. Der er en fløj, der ønsker at trække kirken, om ikke tilbage i tiden, så i hvert fald ind i sig selv. Samtidig er der en anden fløj, der ønsker at tilpasse kirken enhver nutidig fling, som befolkningen måtte have med kulturelle tendenser og politiske bølger. Eksemplerne er legio.

Kirkens to fløje

I kirken skelner man mellem den kirkelige højrefløj og den kirkelige venstrefløj, som ikke nødvendigvis er lig med de politiske fløje. Man kan godt være politisk venstreorienteret og kirkeligt højreorienteret – og omvendt – og man kan ligeledes være både politisk og kirkeligt venstreorienteret.

Den kirkelige højrefløj er den ’konservative’; den bevarende, den i nogles øjne gammeldags kirke. Det er her, man for eksempel finder de mere missionske retninger. Det er her, man møder mandlige præster, der ikke vil give hånd til kvinder, og som ikke kan forlige sig med at vie homoseksuelle eller fraskilte.

I den anden ende finder man de ’venstreorienterede’. Det er først og fremmest grundtvigianerne, men også mange af dem, der ellers ser sig selv som midtersøgende. Eller midtbanespillerne, som de populært kaldes.

I realiteten er billedet nu ret skævt. Det er kun en helt yderlig fløj på den højre flanke, der er rigtig kirkeligt konservativ, og som for eksempel læser Bibelen decideret fundamentalistisk, hvilket vil sige bogstaveligt.

Fløjene er uenige, men ikke uvenner

De to fløje i den danske kirke peger på en måde fint på den konflikt, som viser sig i Netflix-filmen om de to paver, der er på kant med hinanden. De er begge gode kristne mænd – og de bliver sigende nok gode venner i løbet af filmen, og det gjorde de også i virkeligheden. Men rent teologisk har de to vidt forskellige tilgange.

Det samme ser man i den danske folkekirke, hvor stort set alle kan være i stue med hinanden, og hvor de fleste ser mangfoldigheden, herunder rummeligheden i forhold til de fundamentalistiske højreorienterede, som noget positivt. Ikke desto mindre er der voldsomme forskelle i, hvordan kirkesynet udmønter sig.

Når for eksempel en kirkeligt venstreorienteret præst afholder pridegudstjenester og smykker kirken med regnbueflag, når vedkommende – med stort ideologisk engagement – skal vie et samkønnet par, så vil der være missionske eller tidehvervske præster, der står helt af.

Når man den anden vej rundt ansætter præster, som ikke kan se sig selv i at vie homoseksuelle, så himler tilhængerne af den helt personlige tro og af den moderne udgave af den lutherske fortolkning, som sætter kærligheden før dogmer.

Men selv om de himler af hinanden og sommetider står helt af, kan de stadig snakke sammen til kirkekaffen i sognegården.

Folk skyr stridighederne – ikke kirken

Der er formentlig ikke meget i kirken, som kunne interessere den almindelige kirkegænger mindre end de ovenstående stridigheder. De er netop allervigtigst og mest aktuelle for kirkelige hoveder øverst i den teologiske debat, som to paver eller – på dansk – to biskopper i ophedet debat.

Langt de fleste danskere aner ikke, hvilken kirkelig retning præsten, der bisatte moster Beate, havde, eller om præsten, der viede Adam og Eva, også kunne finde på at vie Adam og Ivan. Man ved det simpelthen ikke. Og man er formelig også bedøvende ligeglad.

Sagen er nemlig den, at hvis man ikke er det, der blandt kirkefolk kaldes kirkevant, så ser man af gode grunde ikke kirkens inderside særlig tit. Man går sjældent i kirke. Og derfor har man et blik på kirken, som kommer udefra. Man ser ind i kirken. Derfor ser man ikke de indre stridigheder. Til gengæld ser man det billede, som kirken projicerer ud. Man ser den kirke, som folkekirken viser, når den viser sig selv. 

Den kirke er for mange mennesker afvisende. Og at den er i splid med sig selv, gør den bare endnu mere upålidelig. For den almindelige protestant – dem, der med et nedladende skældsord kaldes kulturkristne af både missionerende ateister og de mest ukærlige fromme – virker en kirke, der skændes med sig selv, som en afvisende kirke. Og mange har den forkerte opfattelse, at folk derfor skyr selve kirken. Det gør de ikke.

Medlemsflugten skyldes to helt andre ting

Når der igennem de seneste cirka 40 år har været en faldende andel af befolkningen, der er medlemmer af folkekirken, skyldes det to ting. For det første er der kommet en del indvandrere til Danmark, som ikke er kristne. I dag udgør indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande ni procent af befolkningen. En muslimsk kvinde fra Mellemøsten melder sig ikke som det første ind i en dansk kirke, ligesom en dansk diplomat i Iran ikke nødvendigvis lader sig omskære og bliver muslim på sin første dag i det nye land. Der er med andre ord en naturlig matematisk forklaring.

For det andet er der en større del af befolkningen, der har fået lange uddannelser. Over 400.000 har en lang videregående uddannelse, det vil sige omkring 6,5 procent af befolkningen. Flere er dermed kommet ind i miljøer, hvor man traditionelt har set socialistiske ideologier som progressive. Frafaldet fra kristendommen har derfor ikke noget at gøre med, at man har en lang uddannelse i sig selv. Det er ikke sådan, at jo klogere, man bliver, jo mindre tror man. En folkekirkepræst har studeret i længere tid end de fleste akademikere. Og der findes faktisk også både ph.d.er og doktorer i teologi.

Så når medlemsprocenten i folkekirken er 74 procent, og man fratrækker de to gruppers naturlige frafald – er næsten ni ud af ti medlemmer af folkekirken. Hvilket er det tal, det har været i mange år. Og læg dertil, at der i det seneste år faktisk har været en større indmeldelse end udmeldelse. Det er altså ikke kirken, den er gal med. Det er antallet af potentielle medlemmer, der falder. 

Alligevel florerer der mange steder vildt overdrevne forestillinger om, at kirken nok lukker for good om cirka en uges tid, fordi ingen gider høre om Jesus mere. Og mange taler i disse dage derfor om, hvad man dog skal gøre.

Vi må ikke gå på kompromis med kristendommen

Mit eget take har altid været, at man hverken skal gå på kompromis med den luthersk-evangeliske tro eller forandre for meget på kirken. Man skal hverken gå i den tilpassende, leflende retning, som Frans i Netflix-filmen udpeger, eller følge den stålsatte konservative kurs, som Benedikt vil stævne ud på. I stedet skal man simpelthen formidle kristendommen og kirkelivet ordentligt.

Jeg har stadig til gode at møde en dåbsfamilie, en konfirmand, et brudepar eller en død mands efterladte, som – uanset hvor lidt de var vant til at komme i kirken – ikke er lyst op i brede smil, når de har fået kristendommen forklaret. Ikke med fis og ballade, ikke med udklædning og sjove hatte, ikke med monovielser af singler eller begravelser i kister lavet af presset cannabis, men derimod med et helt enkelt sprog.

Folk undgår ikke kirken, fordi den er forceret gammeldags, eller fordi den er alt for påtaget outreret. De undgår en kirke, der er uautentisk.

Jesus var aldrig forloren.

Det skal hans kirke heller ikke være.

Kristian Ditlev Jensen er sognepræst i Anholt Pastorat.

Information.dk/deltag

Serie

Folkekirkens samfundsrolle

Tidligere var folkekirken et omdrejningspunkt for fællesskab og moral, præsten var en central og magtfuld figur i lokalsamfundet. I dag kritiseres folkekirken for ikke at følge med tiden, mange melder sig ud, og for endnu flere spiller kirken kun en rolle som ramme om rituelle begivenheder som bryllup og begravelse. Hvilken funktion har folkekirken i dag og har den brug for en ny retning for at være relevant? Det undersøger Information i denne kronikserie.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Aldrig forloren? "Mit eget take" skriver præsten.

Frederik Schwane

Personligt meldte jeg mig ud af kirken i protest mod den mere højreorienterede del af kirken; det var helt uforligneligt med mig og mine værdier at bidrage til et samfund i samfundet, der opfører sig nedsættende/krænkende mod kvinder og mennesker med en anden seksualitet.

Frederik Schwane

... og anden etnicitet, ikke mindst.

Troels Ken Pedersen

Problemet skulle være at kirkens embedsfolk ikke marcherer stramt nok i takt? Tillad mig at udtrykke min dybeste skepsis.

Kim Morten Nissen

Jesus er som kirken bygget på løgne.
Ergo, forloren.

Steffen Gliese

Det var gode, kristne ord, Kristian Ditlev Jensen.

Thomas Stage, Ninna Maria Slott Andersen, Ete Forchhammer og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

"3 Mosebog 18,22 Du må ikke have samleje med en mand, som man har samleje med en kvinde. Det er en vederstyggelighed.

3 Mosebog 18,29 For enhver, som gør nogen af disse vederstyggeligheder, det menneske skal udryddes fra sit folk."

https://www.biblen.info/

Måske er det her i 2022 sådanne ting fra "den hellige bog" der trænger til en revision. Der er mange andre ting at tage fat på i samme omgang. Et par eksempler mere:

"5 Mosebog 22,23Når en jomfru er forlovet med en mand, og en anden mand træffer hende inde i byen og har samleje med hende,
skal I bringe dem begge ud til byporten og stene dem til døde; pigen, fordi hun ikke råbte om hjælp derinde i byen, og manden, fordi han voldtog en anden mands kvinde."

"5 Mosebog 22,20 Men hvis anklagen er sand, og beviset på, at pigen var jomfru, ikke er til stede,
skal man føre pigen hen foran døren til hendes fars hus, og byens mænd skal stene hende til døde, fordi hun har begået en nedrighed i Israel ved at bedrive hor i sin fars hus. Du skal udrydde det onde af din midte."

Vorherre på lokum med tyndskid!

Her mødes man ofte med argumentet at biblen ikke skal tages bogstaveligt, men også at det "ville være synd(igt) at ændre teksten".

Hvad for dele af biblen skal man ikke tage bogstaveligt? Det 1. bud? Det 5. bud? Det 7. bud?

Hvad med det 2. bud? "Du må ikke bruge Herren din Guds navn til løgn"?!?

Hvis der står ting i biblen som er så himmelråbende som de ovennævnte citater, og man ikke vil revidere, så kan jeg godt forstå at en del moderne mennesker holder sig væk. Bogen med de ovennævnte citater ligger frit fremme i alle danske kirker. I alle andre sammenhænge ville det kaldes opfordring til had, diskrimination eller sågar opfordring til drab. Det sidste må man ifølge biblen ikke, med mindre selvfølgelig at det er gud som har sagt at man skal gøre det.

Torben Nielsen

Herlig kronik om et alvorligt emne. Skrevet med humor og varme. Du får en stjerne! Tak for tippet om filmen på Netflix.

Ninna Maria Slott Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Morten Balling, du mangler vist teologisk teknik. Der er debattøren langt mere på hjemmebane.
Moseloven er jødernes, og man kan så til gengæld lære rigtig meget af en tolkning af den ved at se på jødisk livspraksis.

Krister Meyersahm

Nogle vil forny kirken.

Sjovt og anderledes sælger billetter
tag hunden med og dine kastagnetter
popcorn og snacks, cola og tarteletter
din Weber med tændvæske og briketter.

Sid nu der en stund på kirkestolen
fundér lidt, dig i buksen, dig i kjolen
om kirken skal være som dummeskolen
og drives efter laden-stå-til-parolen.

Morten Balling

@Steffen Gliese

"du mangler vist teologisk teknik"

Det gør jeg sikkert, men kan du så ikke svare mig på, hvilke dele af Biblen, der som bekendt også indeholde det Gamle Testamente og dermed Mosebøgerne, man kan se bort fra?

Jeg går ud fra at vi er enige om at man ikke længere stener utro kvinder eller homoseksuelle?

Svend Jespersen

Kristian Ditlev Jensen fremlægger på fortrinlig vis, hvordan Folkekirken, trods uoverensstemmelser, kan eksistere uden de voldelige stridigheder, man ser andre steder.

Det er bl.a. derfor jeg som "ikke troende" stadig betaler min kirkeskat med glæde i håbet om, at andre religioner kunne lære lidt af den.

Ninna Maria Slott Andersen og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar