Læserbrev

Kirkeskatten er konkurrenceforvridende over for de mange små spillesteder landet over

Når kirkeskatten i et stort omfang går til at støtte kulturlivet, fører det uundgåeligt til en skævvridning i det kulturelle udbud og mindre mangfoldighed. Jeg vil foreslå, at kirkeskat går til kirke, og kulturskat, om man vil, går til kultur, skriver formand for Ateistisk Selskab Simon Nielsen Ørregaard i dette debatindlæg
Debat
21. marts 2022

Det virker en smule historieløst, når Kristian Marstal argumenterer for, at kirken naturligt er og bør være landets største kulturudbyder. Marstal skriver i et læserbrev den 17. marts, at »Kirkepolitik også er kulturpolitik. Det er derfor ikke tilfældigt, at Ane Halsboe-Jørgensen (S) er minister for både kultur- og kirkeministeriet« – i en replik til min kronik her i Information den 12. marts.

Da de første ministerier blev oprettet i 1848, lå det kirkelige ansvarsområde under Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, også kaldet Kultusministeriet. Ministeriet for Kulturelle Anliggender, der i dag hedder Kulturministeriet, blev først oprettet 112 år senere i 1961. Siden da har vi haft 24 kulturministre, hvoraf kun seks samtidig har været kirkeministre. Her afslører navnene på ministrene (Per Stig Møller, Marianne Jelved, Bertel Haarder, Mette Bock, Joy Mogensen og Ane Halsboe-Jørgensen), at det også er et forholdsvist nyt fænomen.

Marstal taler endvidere om, at den socialdemokratiske kulturpolitik støtter den kunst, der ikke kan klare sig selv på markedsvilkårene. Det er såmænd fint nok, men hvorfor skal den opgave ligge hos kirken? Med kritiske briller kunne det godt se ud, som om at i takt med at medlemstallet falder, og at brugen af kirken ved mærkedage gør det samme, så har kirken krabbet sig ind på kulturområdet for at opretholde en relevans.

Hvis kirken, som Marstal hævder, får revet tæppet væk under sig uden offentlig støtte, så siger det jo noget om tiltroen til kirken og dens relevans. Men selv hvis kirken gik til grunde, hvilket ikke er et mål for Ateistisk Selskab, så eksisterer kulturen jo stadig og ligeså muligheden for finansiering. Det er alt andet lige en underlig sammenblanding af argumenter.

At kirkeskatten i et stort omfang går til at støtte kulturlivet, fører uundgåeligt til en skævvridning i det kulturelle udbud og til mindre mangfoldighed. Endelig er det også konkurrenceforvridende over for de mange små spillesteder landet over, som er ude i en næsten daglig overlevelseskamp.

Marstal skriver, at kulturtilbud altid har været en fast del af kirken. Jeg mener bare ikke, at det er det mest hensigtsmæssige. Må jeg foreslå, at kirkeskat går til kirke, og kulturskat, om man vil, går til kultur?

Simon Nielsen Ørregaard er formand for Ateistisk Selskab

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

At målet for AS ikke er, at kirken går til grunde, må vel betyde, at stat og kirke adskilles trods alt.

Carl Johan Hollands

What?
Kirkeskatten undergraver de små spillesteder!
I så fald er vel al musikudførelse uden for de små spillesteder undergravende virksomhed.
Det bliver noget af et arbejde at få lukket alt dette. God jagt, men husk, når du har tænkt dig om, at det er det rene sludder om musik her og der.