Kronik

Krigen i Ukraine er også en økonomisk magtkamp mellem USA og Rusland

Dollarens status som verdensvaluta giver USA et helt enestående økonomisk handlerum. Og derfor er det heller ikke kun suverænitetsprincippet, USA ønsker at beskytte, når de holder med Ukraine. Det er også dollaren, skriver tidligere finansiel rådgiver Ivan Breinholt Leth i denne kronik
Køerne ved hæveautomaterne vidner om, at russerne er begyndt at hæve deres penge i bankerne, og det undergraver den stabilitet. rublen har brug for.

Køerne ved hæveautomaterne vidner om, at russerne er begyndt at hæve deres penge i bankerne, og det undergraver den stabilitet. rublen har brug for.

Vlad Karkov

Debat
7. marts 2022

At opnå magt gennem militær besættelse af andre lande har været en tabersag, lige siden det britiske imperium gik i opløsning. Siden er USA blevet smidt ud af Vietnam af en pjaltehær bevæbnet med sovjetiske Kalashnikovs, to supermagter har brækket halsen i forsøget på at besætte Afghanistan og USA’s forsøg på at indføre demokrati i Irak medførte en fejlslagen stat og over fire millioner flygtninge. NATO’s bombning i Libyen medvirkede til at skabe endnu en kaotisk stat. Er Putin mon i gang med at anskaffe sig et Vietnam i Ukraine?

Hvis man ikke tror på de officielle begrundelser for krigen i Ukraine, bør man forsøge at finde andre forklaringer. Et oplagt perspektiv er kampen om økonomisk magt. De to russiske økonomer Marcel R. Salikhov og Sergey Agibalov har udarbejdet analysen ’The Rouble as the Settlement Currency of the CIS’. Den handler om, hvordan Rusland med rublen forsøger at fortrænge dollaren som handels- og reservevaluta i de tidligere sovjetrepublikker, men også i disse landes samhandel med Tyrkiet, Polen, Finland, Bulgarien og Mongoliet.

Dollarens nedtur starter i Asien

Dollarens status som verdensvaluta blev fastsat på Bretton Woods-konferencen i 1944. Allerede i 1960’erne kaldte den daværende franske finansminister Valéry Giscard d’Estaing dette fænomen USA’s »exorbitant privilege«. USA’s redskaber til at opretholde dette privilegium er et enormt militærapparat, NATO og IMF. Siden Sovjetunionens sammenbrud har USA bestræbt sig på at dollarisere Rusland og de tidligere sovjetrepublikker, ligesom USA dollariserede hele Den Tredje Verden efter kolonialismens fald.

Den stigende samhandel mellem Rusland og Kina foretages nu i et vist omfang i landenes egne valutaer. De tidligere sovjetrepublikker, der er medlem af CIS (herunder Rusland), har en samlet beholdning af dollarreserver på cirka 780 milliarder. Lægger man dertil Kinas dollarreserver, får man en beholdning på knap 4.000 milliarder dollar. Asien er derfor vital for USA’s mulighed for at opretholde dollarens status som verdensvaluta.

I Washington ved man udmærket godt, at en nedtur for dollaren vil starte i Asien. Hovedaktørerne i dette spil er Rusland og Kina, og det er næppe nogen tilfældighed, at USA er i konflikt med netop de to lande. USA er interesseret i at opretholde dollarens verdensvalutastatus, og det kan blandt andet gøres ved at holde rublen nede.

Dollarens særstatus gør USA’s store underskud muligt

Det er kun USA, der kan optage udlandslån og importere varer i egen valuta. USA har meget vide grænser for, hvor mange dollar landet kan skabe og bytte til varer på verdensmarkedet, uden at det medfører inflation i USA. USA kan så at sige taste tal ind i en computer, sætte et dollartegn foran disse tal og sende dem ud i verden. Til gengæld for disse tal sender verden varer til USA. Alle andre lande er nødt til at producere og eksportere varer til verdensmarkedet for at komme i besiddelse af den eftertragtede dollar.

Hvis USA ikke kan opretholde dollarens status, går USA bankerot. Lige siden 1972 har USA haft et dobbelt underskud på både handelsbalancen og statens budget.

Da dollaren blev frigjort fra guld i 1971, var spørgsmålet, hvordan USA skulle finansiere underskuddet uden at skære ned på de offentlige udgifter og uden at miste sin magt over verdensøkonomien. Med andre ord: Hvordan kunne USA få andre lande til at investere deres overskud i USA og dermed finansiere USA’s underskud?

Svaret var at sænke amerikanske lønninger, øge produktiviteten i amerikanske virksomheder og hæve den amerikanske rente for at tiltrække overskudskapital fra udlandet. Og det virkede. Kapital strømmede gennem Wall Street og gjorde det lige indtil finanskrisen i 2008.

Strømmen af kapital har en selvforstærkende effekt: Jo mere kapital, der strømmer til Wall Street, des mere stiger efterspørgslen efter dollar. Jo mere efterspørgslen efter dollaren stiger, des flere dollar kan USA skabe. De dollar kan andre lande anvende som både reserve- og handelsvaluta. Jo flere dollar, der akkumuleres i verdens nationalbanker, des sværere bliver det for andre lande at afhænde disse reserver.

Hvis de lande, som har store dollarreserver, begynder at afhænde deres dollar, kan det udløse et run på dollaren, som vil få dollaren til at falde. I et sådan tilfælde vil alle tabe.

Systemet virker og har gjort det for USA i cirka 70 år. Intet andet land i verden kan køre med dobbelt underskud i så lang tid. USA kan ovenikøbet føre kostbare krige, samtidig med at de har et stort statsligt underskud.

De seneste krige i Irak og Afghanistan hævdes at have kostet omkring 4.400 milliarder dollar. Ethvert andet land ville være i økonomisk ruin efter en sådan belastning. Det er bemærkelsesværdigt, og det har ført til spekulationer om, hvornår og hvordan systemet vil kollapse. Og det er her, Rusland og Kina kommer ind i billedet.

Rublen falder

Ruslands økonomi kan næppe holde til en besættelse af Ukraine. Allerede den 21. februar, da Putin annoncerede militær støtte til separatistbevægelserne, faldt kursen på rublen. Hver gang rublen falder, stiger mængden af dollar i de tidligere sovjetrepublikker, og det underminerer Putins ambition om at gøre rublen til mere end en handelsvaluta i området.

Ruslands salg af olie og gas til Vesten vil også blive berørt, og problemet med rublen er, at dens kurs er bundet op på især olie og gas. Rublen er en ressourcevaluta, hvis værdi fluktuerer. Hvis rublen skal være en reservevaluta i området som alternativ til dollaren, forudsætter det stabilitet. Ingen, heller ikke de tidligere sovjetrepublikker, vil optage lån i rublen, så længe den er ustabil.

Den 26. februar besluttede USA, EU og Storbritannien at udelukke Rusland fra betalingssystemet SWIFT. Det afskærer Putin fra at anvende sine dollarreserver til at finansiere invasionen og til at understøtte den faldende rubel. Den russiske centralbank er ligeledes afskåret fra at sælge ud af bankens udenlandske aktiver i Europa og USA, og en stor del af Ruslands valutareserver befinder sig netop i europæiske centralbanker. Den russiske befolkning vil sandsynligvis hæve deres indeståender i russiske banker for at anbringe dem i mere sikre aktiver.

Rusland har allerede sit eget alternativ til SWIFT – System for Transfer of Financial Messages (SPFS). Men det har endnu ikke opnået en tilslutning uden for Rusland, som gør det i stand til at konkurrere med SWIFT. Derudover findes der et kinesisk betalingssystem, som Rusland og Kina anvender i deres samhandel – Cross-Border Interbank Payment System (CIPS).

USA kan føle sig truet

Den kinesiske renminbi har uden tvivl et større potentiale end rublen i forhold til at udfordre dollarens status. Men CIPS’s internationale udbredelse udgør kun 0,3 procent af SWIFT’s internationale udbredelse. Dertil er CIPS hæmmet af Kinas strenge regler for kapitalbevægelser.

På længere sigt har CIPS dog potentiale til blive et alternativ til SWIFT i Eurasien – især hvis CIPS og SPFS samarbejder om en fælles løsning. Det kan altså true dollarens status som verdensvaluta.

Kort efter Viktor Janukovitj blev væltet som Ukraines premierminister i 2014, arrangerede den daværende amerikanske viceudenrigsminister for europæiske anliggender, Victoria Nuland, et IMF-lån til Janukovitjs efterfølger. Rygtet går, at regimeskiftet i 2014 var et statskup iscenesat af USA, men der er ingen beviser for den påstand.

Debatten om, hvem der er den største skurk i krigen i Ukraine, er udsigtsløs og fjerner opmærksomheden fra de underliggende økonomiske forhold. Debatten stopper desværre ofte, når man har udpeget Putin som skurken, men krigen handler også om nationer, som kæmper om økonomisk magt.

Ivan Breinholt Leth er tidligere finansiel rådgiver for små virksomheder i Afrika

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Stig Bang-Mortensen

Det svarer til at en af deltagerne i et matadorspil ejer banken.

Peter Beck-Lauritzen, Steen K Petersen, Per Selmer og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar

Godt med, til en afveksling, et mere realistisk bud på krigsårsager og motiver for krigsopgejlning.

Peter Beck-Lauritzen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

utrolig interessant artikel . tak .

Peter Beck-Lauritzen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar